Forfangenhed er en relativt almindelig sygdom, der kan ramme både heste og ponyer, og den giver årsag til store lidelser. Symptomerne ses først og fremmest i hovene, fordi der opstår en betændelsestilstand i hovvæggens lameller og i sålen, og hesten får smerter og bliver halt. Trods mange års intensiv forskning er den præcise årsag til forfangenhed ikke helt afklaret, men man ved, at det ofte er en følgelidelse til en anden sygdom fx stofskiftesygdomme såsom PPID (Cushing) og EMS (Equin Metabolisk Syndrom). En anden hyppig årsag eller medfaktor er ændringer i foderet eller græsset.

Hestens symptomer ved forfangenhed er blandt andet den klassiske forfangenhedsstilling: hesten prøver at flytte kropsvægten bagud ved at stå med forhovene frem foran sig og bagbenene ind under sig. Hovene vil være meget varme, og man kan mærke en tydelig puls i blodkarrene på begge sider af koden. Feber er også et tydeligt tegn på forfangenhed. 

Sygdomsforløbet kan variere i længde, og det kan faktisk vare så kort tid som nogle få timer. Hvis anfaldet ikke behandles i tide, kan betændelsen få hovens lameller til at løsne sig, sådan at hovbenet synker ned i hovkapslen eller roterer. Tegn på forandringer i hovbenet er, at kronranden bliver blød, fordi den mister støtten fra hovbenet. Det er derfor yderst vigtigt, at der tilkaldes dyrlæge, så snart symptomerne opdages!

Forædning

Den mest velkendte årsag til forfangenhed er forædning, der medfører ændringer i tarmfloraen. Det kan f.eks. ske, når hesten eller ponyen af en eller anden grund kommer til at æde store mængder kraftfoder eller sættes på fold og får spist alt for meget saftigt forårsgræs uden langsom tilvænning. Hvert år mere end fordobles antallet af heste der er ramt i perioden fra maj til juli, som er lige den periode, hvor hestene ofte lukkes på sommergræs. Forfangenhed kan forebygges ved f.eks. at sørge for, at foderskift altid foregår gradvist, og at hesten langsomt vænnes til at komme på græs. Under og lige efter en hvileperiode bør hestens fodermængde også sættes ned for at undgå forfangenhed. 

Tre gode råd til at undgå forfangenhed af sommergræsset:

  • Start op med at græsse hesten for hånd et stykke tid hver dag.
  • Pluk græs og erstat gradvist mere og mere af grovfoderet over nogle uger.
  • Når hestens mave har vænnet sig lidt til græsset ved at følge de to første råd, kan du lade den gå på græsfold i et begrænset antal timer om dagen og øge gradvist.

Alle heste kan ikke gå på sommergræs

Som hesteejer er det vigtigt at holde ekstra godt øje med overvægtige heste samt heste, der tidligere har været ramt af forfangenhed, når de slippes ud på græsfolde. Der skal dog også holdes øje med dem i løbet af sommeren, da risikoen for tilbagefald er større for heste, der allerede har haft sygdommen. Heste, der er blevet forfangne gentagne gange eller er blevet diagnosticeret med EMS (Equinel Metabolic Syndrome) eller PPID (Cushing’s Syndrome), bør slet ikke gå på græs. De kan simpelthen ikke tåle det.

Forfangenhed ved tilbageholdt efterbyrd

En anden årsag til forfangenhed er, at efterbyrden ikke afløses korrekt efter folingen. Hvis efterbyrden eller dele af den stadig sidder i livmoderen, kan der dannes bakterier og giftstoffer, som påvirker blodcirkulationen i hovene. Kontrollér derfor altid inden 6-8 timer om efterbyrden er ude - og om den er intakt.Er den ikke det, så bør der tilkaldes dyrlæge med det samme.

Forfangenhed på grund af overbelastning

Heste, der har lidt af udtalt halthed i længere tid, kan udvikle forfangenhed i det modsvarende raske ben. Normalt vil hesten flytte vægten fra det ene ben til det andet, for at blodcirkulationen i hovene kan fungere optimalt. Hvis den ikke kan gøre det på grund af smerter, kan der opstå forfangenhed. For at forebygge forfangenhed i denne situation, skal du følge dyrlægens anvisninger.

Akut behandling 

Hvis du har mistanke om, at din hest lider af forfangenhed, skal du hurtigst muligt give den bokshvile i en boks med tørt og blødt underlag. Det bedste er en tyk madras af spåner, som er det underlag, der giver mest efter. Sørg også for at køle hestenes ben og hove ned med koldt vand, for at mindske skader i hoven. Giv ikke hesten kraftfoder af nogen art, kun hø, og det må rigtig gerne være sent høstet hø, der er rigt på fibre, men ikke indeholder så meget protein. Hvis du ikke har adgang til senthøstet hø, kan du strække høet ved at blande det med lidt halm. Tilkald omgående dyrlægen, så hesten kan komme i behandling. Behandlingen består i at finde og fjerne årsagen til sygdommen, mindske/forebygge skader på hoven og lindre hestens smerter.

Efterbehandling og gode råd

Det absolut vigtigste, for at hesten kan blive rask igen og undgå tilbagefald, er, at du følger dyrlægens og beslagsmedens anvisninger på efterbehandling og pleje af hesten. Det er yderst vigtigt, at en forfangen hests hove beskæres og skos af en dygtig beslagsmed.

En hest, der har været ramt af forfangenhed, har større risiko for at blive ramt igen sammenlignet med en fuldkommen rask hest. Derfor er det vigtigt, at den får regelmæssig motion for ikke at blive overvægtig, og at blodcirkulationen holdes i gang. 

En del heste, der har haft forfangenhed, kan overhovedet ikke tåle at komme på græs, men mange kan sagtens græsse, hvis bare de vænnes gradvist til det.