Tandresorption (FORL)

Jeg havde min gamle kat med til årligt sundhedstjek hos dyrlægen. Hun opdagede, at min kat er blevet ramt af tandresorption, og to tænder blev trukket ud. Er der risiko for, at flere tænder bliver ramt af denne sygdom?

Dyrlægen svarer:

Desværre er tandresorption – også kaldet FORL, der står for Feline Odontoclastic Resorptive Lesions – en ret almindelig tandsygdom hos katte. Du skriver, at din kat er ældre, og tandresorption er netop mere almindeligt blandt ældre katte. Desværre er der risiko for, at flere tænder bliver ramt, og jeg vil foreslå, at du holder fast ved det årlige sundhedstjek, så man kan holde øje med, om flere tænder er udsat.  

Symptom

Det er som regel kindtænderne i undermunden, der rammes. Sygdommen kan ramme en enkelt tand, et antal tænder eller alle kattens tænder.

Hvis katten spiser mindre, har dårlig ånde, tandkødsbetændelse eller beskadigede tænder, er det tegn på, at tænderne nedbrydes. 

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Hvis der er mistanke om tandresorption (FORL), bør man få en dyrlæge til at undersøge kattens tænder. Tegn på smerte eller nedsat appetit bør også give anledning til et besøg hos dyrlægen. Det er en virkelig god idé at gå til årligt sundhedstjek med sin kat, når den er kommet op i alderen, præcis sådan som du gør. 

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Synes godt om?