Kat med hoste

Min kat på 8 måneder er begyndt at hoste lidt nu og da. Han er ellers frisk nok. Skal jeg tage ham til dyrlægen?

Dyrlægen svarer:

Unge katte kan få hoste, hvis de har spoleorm. Men hoste kan også skyldes andre og mere alvorlige ting, derfor synes jeg, du skal få en tid hos dyrlægen, så årsagen til kattens hoste kan fastslås. God bedring med din kat!

Årsag

Hos en ung kat kan hoste som nævnt skyldes spoleorm, og i så fald vil en ormekur løse problemet. Hoste kan også skyldes mere alvorlige lidelser som katteinfluenza, der forårsages af bakterier eller virus. Katte kan også få luftvejsinfektioner eller bronkitis, som kan udvikle sig til astma. Endelig kan hoste skyldes en hjertefejl.  

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Kontakt dyrlægen, hvis din kat begynder at hoste, især hvis dens almene tilstand er påvirket. 

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Synes godt om?