Diabetes

Min kat er blevet temmelig sløv og drikker utroligt meget vand. Han er lidt overvægtig, men har ellers været frisk nok. Skal han en tur til dyrlægen?

Dyrlægen svarer:

De symptomer, du beskriver, kunne tyde på, at din kat har diabetes. Få en tid til undersøgelse hos dyrlægen. Dyrlægen tager blodprøver, som viser om din kat lider af diabetes eller en anden sygdom. God bedring!

Symptom

Det mest almindelige symptom er, at katten drikker meget vand.

Årsag

Diabetes mellitus også kaldet sukkersyge skyldes, at kattens bugspytkirtel ikke producerer tilstrækkeligt med insulin eller at kroppens celler ikke kan udnytte den smule insulin, der produceres. Insulin er livsvigtigt. Det styrer blodsukkerniveauet i kroppen, så blodsukkeret ikke falder eller stiger for voldsomt.

Hvad kan jeg selv gøre?

Sørg for, at din kat ikke bliver overvægtig, da overvægtige katte har større risiko for at få diabetes.

Diabetes er en krævende sygdom, både for katten og ejeren. En kat med diabetes skal spise på faste tidspunkter i forbindelse med injektion af insulin, og dens blodsukker skal måles regelmæssigt.

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Kontakt dyrlægen, hvis din kat er mere tørstig end normalt. Øget tørst kan nemlig skyldes diabetes, og mange andre sygdomme som hyperthyroidisme (for højt stofskifte) og nyresygdomme. Det er derfor vigtigt at stille en diagnose, så den rette behandling kan sættes i gang.

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Synes godt om?