Tør hoste - luftrørskollaps

Min pomeranian har haft hosteanfald nogle gange om dagen i næsten en uge. Skal han til dyrlægen?

Dyrlægen svarer:

Der kan være mange grunde til, at en hund hoster. Men blandt små racer som pomeranian, dværgpudel og yorkshireterrier kan det skyldes en ikke helt ualmindelig sygdom, der kaldes luftrørskollaps eller trachealkollaps. Jeg synes, du skal få en tid til undersøgelse hos dyrlægen. Dyrlægen vil lytte til hosten og evt. røntgenfotografere lunger og luftrør. God bedring med din hund! 

Symptom

Det mest almindelige symptom er en tør skræppende hoste. Hunden kan også få anfald af omvendt nysen, hvor hunden ofte står med fremstrakt hoved og trækker luft ind gennem næseborene (en form for hyperventilering). 

Årsag

Luftrørskollaps skyldes, at bruskringene i luftrøret (trakea) er svage. Det bevirker, at de ikke kan holde luftrøret udspilet ved ind- og udånding, og luftrøret klapper mere eller mindre sammen. 

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Hvis din hund hoster gentagende gange, virker til at have noget siddende i halsen eller kaster slim op, bør du kontakte din dyrlæge.

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Synes godt om?