Skudræd hund

Min hund er meget skudræd, især nytårsaften. Hvad kan man gøre ved det, kan man få medicin for det?

Dyrlægen svarer:

Mange hunde er skudrædde eller lydfølsomme. De reagerer på høje lyde, geværskud på jagt, men især på de raketter og det knaldfyrværkeri, man skyder af ved nytårstid. Den mest effektive løsning på problemet er at fjerne angsten gennem træning – det kaldes også desensibilisering. Hvis din hun får det meget dårligt, synes jeg, du skal kontakte dyrlægen og bede om noget beroligende medicin til din hund.

Symptom

En hund, der er angst vil gispe og måske savle, og den kan ryste over det hele. Den vil have svært ved at falde til ro, og måske vil den gemme sig. Nogle hunde bliver passive og lukker sig inde i sig selv. 

Hvad kan jeg selv gøre?

Du kan prøve at træne angsten for lyde væk. Du skal regne med at begynde træningen mindst et halvt år før nytår. Træningen består i at afspille lyden af raketter og skud. Begynd med at spille lydene på svag lydstyrke og skru meget gradvist op for lydstyrken. Lav noget sjovt med hunden, imens lydene afspilles. En anden løsning kan være at indrette et værelse til hunden, hvor du isolerer vinduerne mod lys og lyde udefra. Det kan gøres med madrasser eller tykke gardiner. Tænd for radio eller fjernsyn og skru lidt op for lyden, sådan at bragene ikke høres så tydeligt. Det er bedst at vænne hunden til værelset, så den lærer, at dette sted med høj musik betyder, at den kan føle sig tryg måske også ved at få et godt tyggeben eller lækker mad.

Hvis din hund er virkelig bange, kan du prøve Adaptil/DAP, der indeholder beroligende feromoner (duftstoffer). Du får det bedste resultat, hvis du vænner hunden til duftstofferne et par måneder før nytår. Det er også en god idé at lufte hunden grundigt sent på eftermiddagen, før skyderiet begynder, så du kan undgå at gå ud med den, mens det er allerværst. 

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Hvis ingen af ovenstående råd hjælper, kan din dyrlæge skrive en recept ud på beroligende medicin til din hund. Hvis hunden også er bange for andre lyde, er det en god idé at kontakte en hundepsykolog.

Fandt du ikke lige det du ledte efter?

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Dyreguiden

Få tips og råd om alt fra hudproblemer til traumatiske skader.

Till Dyreguiden

Synes godt om? 0 stemmer, ikke bedømt 0 av 0 gillade, NaN i betyg