En ny undersøgelse fra Yougov viser, at 10% af alle katte i dag har en sygeforsikring. Men sjovt nok har 4% en livsforsikring til deres elskede kat, der måske er udstillings- eller avlskat.

”Desværre hører vi stadig fra dyrlægerne, at de må aflive dyr, der kunne være blevet helbredt, fordi ejerne ikke har råd til behandling. Uden sygeforsikring stilles ejerne ofte i et  forfærdeligt dilemma”, siger Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.

Det koster næsten lige så meget at få behandlet en kat, som at få behandlet en hund hos dyrlægen. “Vi oplever desværre stadig, at der er folk, der siger, ”det er jo bare en kat”. Heldigvis er mange katteejere meget glade for deres katte og sørger for, at de får den behandling, de skal have, hvis de bliver syge”, fortæller Sonja Karaoglan.

Undersøgelsen viser, at 32% ikke synes, det er nødvendigt med en husdyrsforsikring - typisk fordi de mener, at det ikke kan betale sig (23%) eller er for dyrt (12%).

Koster det samme som hunde

Der findes ikke nogen offentlig (gratis) behandling af kæledyr - hverken ved sygdom eller ved ulykker. Som udgangspunkt skal dyreejeren selv betale regningen hos dyrlægen.

Ifølge Den Danske Dyrlægeforening er omkostningen ved at have en kat 6017 kr. det første år.[1] Penge der altså vil være tabt, hvis man vælger at aflive katten på grund af uforudsete udgifter til dyrlægen. En anden undersøgelse vurderer, at omkostningerne til dyrlæge i gennemsnit er 50.000 kr. i en hunds 12 årige levetid[2]. En sygeforsikring for katte koster omkring 1.000 kr. om året afhængig af race, alder, tidligere skader mv.

“Der er en øget bevidsthed om, at man bør sygeforsikre sin kat - fuldstændig ligesom hvis man vælger at kaskoforsikre sin bil. Men der er stadig lang vej endnu. De færreste kan forestille sig at den lille søde uldtot, de lige har købt, kan være uheldig og enten komme til skade eller blive syg”, udtaler Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.

Fakta om forsikring til dyr

  • Sygeforsikring dækker dyrlægebehandling, hvis dyret bliver sygt eller kommer til skade. Der er forskel på dækningsomfang og selvrisiko alt efter hvilket selskab du vælger.
  • Lovpligtig hundeansvarsforsikring dækker, hvis hunden gør skade på andre mennesker og deres ting. Ikke dig eller dine ting.
  • Hos nogle forsikringsselskaber er det også muligt at få dækning til receptpligtig medicin, genoptræning, ledsygdomme mm.
  • Livsforsikring dækker, hvis dyret dør eller må aflives pga. alvorlig sygdom i en alt for ung alder.
  • Forsikringerne skal tegnes inden dit dyr viser symptomer på sygdom. Har det haft en sygdom, kan forsikringsselskabet vælge at udstede en mere begrænset forsikringsdækning (med forbehold for det dyret har fejlet før forsikringen blev tegnet).
For yderligere informationer kontakt:

Uddybning og udtalelser:

Sonja Karaoglan, Country manager, Agria Dyreforsikring på 23603161 eller mail sonja.karaoglan@agria.dk.

Undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 998 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, som har hund eller kat, i perioden 27. oktober - 5. november 2014.

Agria Dyreforsikring

Agria er Nordens største dyreforsikringsselskab

Agria Dyreforsikring, specialist i dyreforsikringer gennem mere end 120 år, har et tæt samarbejde med organisationer inden for dyr og dyrlæger. De fleste medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

 


[1] DR.dk - Det koster dit kæledyr

[2] Samvirke - Det dyre hundeliv