Jeg hedder Helle Bækgaard Troelsen og arbejder hos Agria Dyreforsikring. Her kan jeg hjælpe og rådgive dig om forsikring til hund, kat og smådyr.

Jeg har en stor passion for dyr, især for hunde, og er opvokset i en familie, hvor der altid har været jagthunde. Af andre kæledyr har jeg haft små papegøjer, zebrafinker og en ilder.

Jeg har haft flere forskellige hunderacer gennem årene og har i dag et aktivt liv med mine to border collier, som jeg dyrker DcH-lydighed, Hoopers og Nose Work med. Har tidligere dyrket rally med den ene border collie og været til DM i både DKK og DcH.

Ud over arbejdet med mine egne hunde har jeg gennem mange år været instruktør ved både DcH og DKK. Jeg har de sidste 10 år også været hundeadfærdskonsulent ved DcH. Jeg er underviser ved både DcH og DKK på instruktørgrunduddannelsen.

Jeg har min egen hundeskole og arbejder ved Sannes hundecenter i Give, hvor jeg har hold med hvalpe, familiehunde, lydighed og rally.

Mine mange år med hunde har givet mig stor erfaring omkring hunde og vigtigheden af at have sin hund godt forsikret, hvis hunden bliver syg eller får en skade.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til mig eller sende mig en mail. Du kan kontakte mig alle dage fra 8 – 21. Hvis jeg ikke svarer, kan jeg være ude med mine hunde eller være i gang med at træne et hold. Så skriv en sms eller læg en besked, og jeg ringer tilbage til dig så hurtigt, jeg kan.

Kontakt

Midtjylland - Brande
Helle Bækgaard Troelsen, forsikringsrådgiver
helle.troelsen@ombud.agria.dk
31 57 74 00