Kæledyr og ejere skal have politisk fokus

Vi har store udfordringer på kæledyrsområdet i Danmark – og det går ud over både dyr og ejere. Derfor er det nødvendigt, at vi får et selvstændigt politisk fokus på livet med kæledyr. Det skal give en bedre fremtid for danske dyr og kæledyrsejere.

Inspiration fra Sverige: Gennemsigtighed i dyrlægepriser I Sverige har den statslige organisation Distriktsveterinärerna arbejdet systematisk med at udvikle gennemsigtige og forståelige prislister, som er offentligt tilgængelige. Deres erfaringer viser, at åben dialog om pris ikke kun er mulig, men fører til færre misforståelser, færre klager og mere tilfredse kunder.

Er kæledyr kun for de rige? De stigende dyrlægepriser presser dyreejerne og rejser flere etiske dilemmaer. Derfor ønsker vi, at der kommer politisk fokus på problemet, så kæledyr ikke kun er for de bemidlede. Vi har skrevet et positionspapir, der beskriver problematikken og kommer med forskellige anbefalinger til, hvad der kan gøres på området.