Undgå at din kat bliver en nedfaldskat
Mine katte kan trygt kigge alt det, de vil, både fra altanen og fra vinduerne, uden at jeg er bange for, om de pludselig tager en flyvetur efter fuglene. Jeg har nemlig kattesikret både vinduer og altan. Det har jeg gjort for at undgå at mine katte ender i statistikken over såkaldte ’nedfaldskatte’. Her vil jeg fortælle lidt mere om nedfaldskatte, og hvordan man kan forebygge at ens egen kat ender som nedfaldskat.