Område: Kat Artikler om forstoppelse

Forstoppelse hos kat – hvorfor katten ikke har afføring og hvad du kan gøre
Fravær af afføring kan være forbundet med alt fra harmløse ændringer i diæt til alvorlige sygdomme, fx obstipation, megacolon eller tarmobstruktion. Hvis afføringen helt udebliver i mere end 1–2 dage, bør det betragtes som et muligt tegn på forstoppelse (obstipation), som i værste fald kan føre til megacolon, en kronisk og alvorlig tilstand. I denne artikel gennemgår vi mulige årsager, hvad du selv kan gøre, hvad du bør undgå – og hvornår det er nødvendigt at kontakte en dyrlæge.

Katten Gizmo fik forstoppelse af sit foder
Da Suzanne kom hjem fra arbejde gik hun lige hen til sin kat Gizmo. Han havde skrantet et par dage, havde kastet væske blandet med hår op og set sløj ud. Da hun rakte hånden frem for at stryge hans bløde, sort-hvide pels, blev hun helt forskrækket.