Oprindelsesland: Rusland
Levealder:
12 - 16 år
Vægt:
Hanner 6 - 9 kg, hunner 4 - 6 kg

Hvor kommer neva masquerade fra?

Der er lidt usikkerhed omkring, hvordan neva masquerade opstod. Nogle mener, at varianten opstod som en naturlig variation af den sibiriske kat, mens andre mener, at maskefarverne er kommet af krydsning med siameser og/eller perser. Navnet på racen henviser dog til Neva-floden i Sankt Petersborg, hvor racen først blev kendt, og "masquerade" henviser til masken af mørkere farver i ansigtet.

Neva masquerade blev først anerkendt som en særskilt variant af den sibiriske kat af FiFe i 2009, så det er stadig en relativt ny race. Den anses stadig for genetisk og adfærdsmæssigt identisk med sibireren, bortset fra farvefordelingen og øjenfarven.

Hvordan er en neva masquerade temperament og adfærd?

Neva masquerade deler sit temperament med den sibiriske kat, så det er egentlig kun farven, der adskiller de to. Det er en venlig og social race, der knytter sig tæt til sine mennesker og er ganske hengiven.

Den er typisk god til at tilpasse sig nye situationer og omvæltninger, samtidig med at den er ganske tålmodig. Denne kombination gør den til en populær familiekat. Generelt har den et roligt gemyt og lader sig ikke sådan slå ud.

Dog kan de fleste katte bedst forholde sig til ændringer i rutiner og miljø, når de sker langsomt og gradvist. Hvis du f.eks. skal skifte det mærke af kattegrus, du bruger, kan du gøre det ved at blande mere og mere af det nye mærke op i det gamle mærke over ca. en uge, til der kun er det nye mærke i bakken.

Selvom neva masquerade holder af at være sammen med sin familie, er den samtidig en selvstændig kat, der også kan nyde ro og alenetid. Racen er intelligent, nysgerrig og elsker at lege – både alene og sammen med sine mennesker.

Den kan være lidt reserveret over for fremmede i starten, men når tilliden er opbygget, viser den sin kærlige side. Lær gerne dine gæster, at de skal lade katten være og lade den selv opsøge kontakt med dem, når og hvis den føler sig tryg nok til det.

Aktivering af neva masquerade

Neva masquerade er en mellemaktiv kat. Den elsker at udforske og klatre, men den nyder også rolige stunder. Den er selvstændig af natur, så den byder sig selv til, når det er tid til afslapning eller det modsatte.

Katten har brug for daglig aktivering – både fysisk og mentalt. Jagtleg med bolde eller ”fiskestænger”, apportlege og andre former for fysisk aktivitet er sundt og godt for din kat.

At berige miljøet i dit hjem med klatremiljøer, kradsemuligheder, høje udkigsposter, gemmesteder osv. medvirker også til at stimulere din neva masquerade.

Aktiveringsfodring giver din kat mulighed for at udføre en stor del af sin naturlige jagtadfærd. Når den har fanget idéen med at arbejde lidt for føden ved at arbejde med aktiveringslegetøjet, kan du skrotte madskålen helt og begynde at gemme aktiveringslegetøjet forskellige steder i hjemmet, så den også skal søge sit territorium igennem for at finde noget at spise nye steder hver dag – ligesom den ville gøre, hvis den levede frit i naturen.

Racen er intelligent og trives, når den får opgaver og varierede udfordringer, hvor den kan bruge både hovedet og kroppen. Klikkertræning er en god træningsmetode til katte, og ud over at lære din kat sjove tricks som f.eks. at give ”high five” eller ”knuckles”, kan du lære den praktiske færdigheder som f.eks. at åbne munden, så du kan se på tænderne eller børste dem, at gå frivilligt ind i transportkassen osv.

Overvejer du at få killing?

Går du i tanker om at tilføje en firbenet ven til familien? Så er du det rette sted. Vi har nemlig et killingeunivers, hvor du kan læse masser af gode artikler om, hvilke overvejelser du skal gøre dig, hvordan du sikrer huset og meget mere. 

Gå til killingeuniverset

Kvinde sidder med en killing

Overvejer du at få killing?

Går du i tanker om at tilføje en firbenet ven til familien? Så er du det rette sted. Vi har nemlig et killingeunivers, hvor du kan læse masser af gode artikler om, hvilke overvejelser du skal gøre dig, hvordan du sikrer huset og meget mere. 

Gå til killingeuniverset

Kvinde sidder med en killing

Neva masquerade udseende og størrelse

Neva masquerade er en kompakt, muskuløs kat med en imponerende krop og stor knoglebygning. Den har store, runde poter, en bred brystkasse og en lang, busket hale.

Pelsen er semilang, tæt og vandafvisende, perfekt til et koldt klima. I modsætning til den almindelige sibiriske kat har neva masquerade altid blå øjne og et maskefarvemønster (pointed-mønster), hvor ører, ansigt, poter og hale er mørkere end kroppen. Kroppen er lysere og kan have nuancer fra cremet til sølvhvid.

Maskefarver kan bl.a. være:

  • Seal point
  • Blue point
  • Red point
  • Cream point
  • Tortie point
  • Tabby point-varianter

Pelspleje på en neva masquerade

Neva masquerades pels kræver moderat pleje. Pelsen filtrer ikke så nemt som hos andre semilanghårsracer, men regelmæssig børstning hjælper med at holde den fri for løse hår og mindsker risikoen for, at din kat danner hårboller, fordi den slikker mange løse hår i sig.

Børstning forhindrer også, at der dannes filter, især i fældningsperioderne om foråret og efteråret. I disse perioder kan det være nødvendigt med daglig børstning.

Hvad fejler neva masquerade?

Som mange andre racekatte, kan en british longhair have en særlig risiko for at blive ramt af forskellige arvelige sygdomme. Det skyldes bl.a. at racerene katte generelt har en mindre pulje af gener at føre videre, end huskattene, som formerer sig meget mere tilfældigt og derfor sjældnere får ført uheldige gener videre til næste generation.

De sygdomme, som neva masquerade risikerer at få, er de samme som hos den sibiriske skovkat:

  • Hypertrofisk kardiomyopati (HCM): En arvelig hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes, og som kan føre til dårligt kredsløb og blodpropper.
  • Polycystisk nyresygdom (PKD/cystenyre): En sjælden, arvelig sygdom hos sibirisk skovkat, hvor nyrerne indeholder cyster (huller), som kan blive større med alderen og føre til nedsat nyrefunktion eller nyresvigt. Katte med PKD bør ikke bruges til avl.

Lyt med, og bliv endnu klogere på katte

Vi har lavet en podcast, hvor vi sætter livet med kat under lup og kigger på de spørgsmål, der melder sig, om man er ny eller erfaren katteejer.

Du kan lytte til vores podcast der, hvor du normalt lytter eller finde alle vores afsnit her:

Se alle afsnittene her

Podcasten Dyrebart: Pige nusser med sin killing

Lyt med, og bliv endnu klogere på katte

Vi har lavet en podcast, hvor vi sætter livet med kat under lup og kigger på de spørgsmål, der melder sig, om man er ny eller erfaren katteejer.

Du kan lytte til vores podcast der, hvor du normalt lytter eller finde alle vores afsnit her:

Se alle afsnittene her

Podcasten Dyrebart: Pige nusser med sin killing

Køb af neva masquerade-killing

Vælg en opdrætter, som er opmærksom på både racens fysiske sundhed og adfærdsmæssige trivsel, og som kan give dig råd og støtte til, hvordan du skal passe din neva masquerade. Hvis du ønsker en mere uvildig rådgivning før købet, er du altid velkommen til at kontakte din dyreklinik eller en uddannet katteadfærdsrådgiver, f.eks. en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske med efteruddannelse i katteadfærd.

Før du køber killingen, kan du bede opdrætteren om at se kuldet, så du kan danne dig et indtryk af, hvordan de ser ud. Er de rene og pæne, har de klare øjne, rene ører, og viser de ingen tegn på diarré eller lignende? Bed gerne om at se morkatten og helst også faren, hvis det er muligt, for at se, hvordan de ser ud, og hvordan deres temperament er.

Lige så vigtigt er det at spørge, hvad katten har modtaget af adfærdsmæssig forberedelse til et liv som familiekat: Har den f.eks. lært at have det godt med at blive transporteret i bil? Har den lært at have det godt med at blive børstet alle steder på kroppen? Er den trænet til at få tænderne børstet osv.?

Det er nemmere for dig at vedligeholde træningen resten af din kats liv, når opdrætteren har lagt et godt fundament i killingens mest sensitive læringsperiode.

Tre ting, du skal vide, inden du køber en neva masquerade

  1. Trofast makker: En neva masquerade er en rigtig gutterkat, der knytter sig til sine mennesker. Den er en god bofælle, der glæder sig over, at du kommer hjem – men ikke klistrer til dig hele tiden.
  2. Afbalanceret sind: Der skal noget til at slå en neva masquerade ud af kurs. Det er nemlig en meget rolig, afbalanceret kat, selvom der selvfølgelig kan være forskel på de individuelle katte.
  3. God familiekat: På grund af det rolige og robuste gemyt kan neva masquerade være en god familiekat. Når børnene kan læse kattens kropssprog og respekterer dens grænser, kan racen trives fint med dem – særligt når den er vokset op i et hjem med børn.

De tre bedste egenskaber ved neva masquerade

  1. Selvstændig: Selvom det er en trofast makker, så er det en selvstændig race, der også nyder sit eget selskab og vælger kontakt til eller fra, afhængigt af hvad den har lyst til. Hvis du ønsker dig en ”velcrokat”, der altid ønsker at være sammen med dig, så er det ikke en neva masquerade, du skal vælge.
  2. Kan være lidt reserveret: Selvom den er glad for mennesker, så kan den godt være lidt reserveret, når der kommer gæster i hjemmet. Det er derfor ikke en kat, du skal forvente kommer med dig ud til hoveddøren og byder velkommen – men det kan der jo også være gæster, der sætter pris på.
  3. Kræver aktivering: Det er en race, der kræver daglig aktivering og stimulering. Både for at få de små grå i gang, men også for at den får brugt sin krop. Selvom den ikke er helt så energisk som andre katteracer, så er bevægelse og motion stadig nødvendigt for kattens sundhed og velvære.

Vil du vide mere om andre populære racer?

Vi har samlet en liste med de mest populære katteracer, så du kan blive klogere på racens behov, styrker, udfordringer, og du kan finde din bedste firbenede ven!

Gå til raceoversigten

Beregn din pris!

Se, hvad det koster at sygeforsikre din kat.

Op til35%rabat*