Huskat

Hvad er en huskat?

Nogle tænker, at betegnelsen huskat må have at gøre med kattens levevis, altså om den er indekat, udekat eller lever både inde og ude. Men faktisk tænker vi mere på kattens racemæssige og genetiske baggrund, når vi betegner den som en huskat.

Alle de katte, der ikke har en stamtavle, regnes i princippet som huskatte. Kun de katte, der har stamtavler, kan bevise deres ophav og betegnes som egentlige racekatte.

En maine coon-blanding bliver altså ikke regnet for en maine coon, men en huskat racemæssigt. Det har bl.a. betydning for prisen, når du skal købe en kat: Kan du ikke se og købe stamtavlen med, må du gå ud fra, at katten ikke er raceren, og derfor risikerer du at købe ”katten i sækken”, altså en meget dyr huskat.

Den såkaldte ”helt almindelige, hjemmestrikkede gårdkat”, altså katten, der ikke er blevet til som et resultat af målrettet og registreret avl, betragtes også racemæssigt som en huskat. Det er denne type kat, der findes flest af i Danmark – og en huskat kan være nøjagtigt lige så sød og dejlig som familiekat, som alle de ”ægte” racekatte kan.

Hvor kommer huskatten fra?

Alle nutidens tamkatte har én fælles stamfader, nemlig ”den afrikanske vildkat”, som stadig findes i dag, ligesom alle hundenes fælles stamfader, ulven, også gør det.

Man mener, at domesticeringsprocessen, altså den proces, hvorved vi gjorde katten til husdyr, begyndte i oldtiden, da mennesket begyndte at dyrke og opbevare korn. Hvor der var kornlagre, var der også små gnavere, som f.eks. mus – og kattene begyndte derfor at opholde sig tæt på mennesket, fordi der var gode chancer for at finde byttedyr der.

De katte, der var mindst bange for mennesker og for at opholde sig tæt på andre katte, havde de bedste chancer for at overleve, og mennesket fandt ud af, at kattene var fremragende jægere, hvorfor de var gode at have tæt på til at holde musene fra kornet.

Nogle af de katte, der lever i Danmark i dag, har ingen ejere og lever vildt. Men det gør dem ikke til egentlige vildkatte. I stedet kalder vi dem vildtlevende eller ejerløse katte.

En vildkat er genetisk forskellig fra tamkattene og har ikke været igennem den proces, hvor de er blevet til husdyr. Der findes ikke egentlige vildkatte i Danmark. Både de katte, der har en ejer, og de katte, der lever vildt i Danmark, er domesticerede, altså husdyr.

Hvordan er en huskats temperament og adfærd?

Fordi huskatte er resultatet af en meget mere tilfældig avl end racekattene, er det også meget mere uforudsigeligt, hvordan deres temperament bliver. Det gode ved racekatte er netop, at der er gjort et stort og langvarigt stykke avlsarbejde, så du ved, hvad du får, både mht. kattens udseende, sundhed og adfærd.

Hvis din huskat har racekattegener i sig, kan dens adfærd komme til at ligne racekattens, men der er ingen garantier. Dog er der en vis chance for, at killingerne kommer til at få en adfærd, der minder om deres morkats, fordi de (forhåbentlig) er vokset op sammen med morkatten i det samme miljø som hende.

Man ved også, at en morkat, som har foretrukket rotter som byttedyr, lærer killingerne at fange de samme byttedyr, og at killingerne derfor ofte bliver gode rottefængere – en egenskab, der f.eks. er i høj kurs hos mange landmænd.

Hvis din huskat er vokset op som staldkilling eller vildtlevende, til den var ca. 8 uger, har den sandsynligvis ikke været godt socialiseret til mennesker og vænnet til at leve i det miljø, vi har i vores hjem (habituering). Derfor kan den få svært ved at trives som kælekat senere i sit liv, og den kan være svær at håndtere og f.eks. få i en transportkasse og til undersøgelse hos dyrlægen.

Hvis du gerne vil have en kælekat, bør du altså vælge en killing, der er vokset op i et almindeligt hjem, og som har haft mange positive oplevelser med at være i menneskehænder; et såkaldt ”stueopdræt”. Hvis du skal bruge en staldkat, der primært er god til at fange mus, er det derimod bedst at vælge en, der er vokset op i denne type miljø.

Aktivering af huskatte

Hvor aktiv den enkelte huskat er, afhænger bl.a. af dens genetiske baggrund, fodringen af den, dens alder, sundhedstilstand og livsstil. En indekat har brug for mere aktivering fra menneskets side, fordi den ikke selv kan gå ud og opsøge de aktiviteter, den har et naturligt behov for at udføre, som f.eks. at afsøge territoriet og gå på jagt.

Men også katte, der kommer ud, kan have stor glæde af aktivering. Det styrker også båndet mellem dig og din kat, at du sørger for spændende og sjove oplevelser til den.

Med alderen falder kattens fysiske aktivitetsniveau ofte lidt, og hvor den plejede at springe højt og løbe hurtigt efter legetøj, er den måske mere interesseret i sanseoplevelser som f.eks. at dufte til katteurt, lytte til kattemusik eller se på fuglene i haven fra en vindueskarm, der er fri for potteplanter, vaser og andre ting, der står i vejen og kan gå i stykker.

Alle former for aktivering kan bruges til huskatte, f.eks. jagtleg, motion, sansestimulering, miljøberigelse, træning og aktiveringsfodring. Prøv dig frem og se, hvad din kat synes bedst om – og variér de forskellige former for aktivering dag for dag.

Hvis du altid laver det samme med din kat, bliver det kedeligt, både for den og for dig selv – og så får du det ikke gjort.

Huskattens udseende og størrelse

Huskatte kan variere meget i udseende og størrelse. Alle farver og alle mønstre ses hos huskatte – ikke mindst fordi de kan være blandede med racekatte. Når de ikke er blandet med racekatte, er huskattene korthårede.

Pelspleje på en huskat

Pelsplejen hos en huskat er meget overkommelig, når den er korthåret. Der findes mange huskatte, der aldrig bliver hverken børstet eller kommer i bad, og som trives fint med det.

Når huskatten bliver gammel, kan den blive mindre smidig og få brug for hjælp til pelsplejen, særligt på de steder, der er sværest for den at nå, f.eks. på ryggen ned mod haleroden. Det er derfor en god idé at børste sin huskat regelmæssigt – også når den er korthåret – for at lære den, at det er rart, og så den allerede er vant til det, når den bliver ældre.

Hvis huskatten er blandet med en langhåret eller semilanghåret racekat, kan pelsplejen være noget mere besværlig. Nogle gange får huskatten en ret besværlig pels, der f.eks. filtrer meget, fordi den så at sige har fået de dårligste pelsegenskaber med fra hver race.

Hvad fejler huskatte?

Huskatte har en meget større pulje af gener at føre videre, fordi de formerer sig tilfældigt og derfor sjældnere får ført uheldige gener videre til næste generation. Derfor er huskatte typisk mindre tilbøjelige til at blive ramt af de arvelige sygdomme, der oftere rammer racekattene. Desværre betyder det ikke, at huskatte ikke bliver syge.

Blandt de mest almindelige sygdomme, som en huskat risikerer at få, er:

• Tandproblemer som f.eks. tandresorptioner
• Nyreproblemer, som særligt rammer ældre katte
• Overvægt
• Urinvejsproblemer, f.eks. krystaller i urinen og blærebetændelse
• Hyperthyroidisme, forhøjet stofskifte
• Diabetes
• Smitsomme virussygdomme som fx katte-aids (FIV) og katte-leukæmi (FeLV)

Hvad koster en huskat?

En huskat og en huskattekilling kan så at sige fås gratis – eller i hvert fald meget billigt – på ethvert gadehjørne. Men en gratis kat kan komme til at koste dig dyrt, hvis den f.eks. ikke er blevet fodret optimalt, ikke har haft adgang til dyrlægehjælp, behandling mod lopper, indvoldsorm osv.

En del katteejere forsøger at sælge blandingskillinger for mange tusinde kroner, fordi der er blandet racekatte i dem, og fordi de måske har en lang pels og derfor ligner en racekat. Men racekatte er de ikke, og det bør prisen også afspejle.

Forbrugerklagenævnet har i 2011 udtalt, at en kat uden stamtavle (som f.eks. maine coon-blanding eller en hellig birma-blanding) ikke er en ægte racekat, men regnes som en huskat og derfor bør have et prisniveau på mellem 500 og 1000 kr.

Hvis du ikke ønsker dig en racekat, kan det anbefales at give en huskat fra et internat et godt og kærligt hjem. Killinger fra internater er ikke vokset op i et sterilt bur, men hjemme hos en plejefamilie, der har gjort et stort arbejde for at socialisere og habituere den efter alle kunstens regler.

En internatskat vil desuden være billigere for dig, fordi den allerede er neutraliseret, mærket og registreret, vaccineret og behandlet for parasitter og sygdomme, samt evt. testet for katte-aids og katte-leukæmi, før du køber den.

Tre ting, du skal vide, inden du køber en huskat

1. Hvilket miljø er huskatten vokset op i: Det er altid bedst at vælge en killing fra et miljø, der minder så meget som muligt om det, den kommer til at leve i hos dig.
   
   Hvis den f.eks. er født som vildtlevende, vil den ikke nødvendigvis komme til at trives som indekat og kælekat, men den kan blive en god staldkat. Hvis den skal være en helt almindelig familiekat, er det bedst, at den er vokset op i et helt almindeligt hjem med larm fra vaskemaskiner, computere, støvsugere osv. og har lært, at disse sanseindtryk ikke er farlige.
2. Er den godt socialiseret: De fleste racekatte er vokset op hos en engageret opdrætter, som har sørget for, at den har været meget i menneskehænder på en positiv måde fra den var lille, så den har det fint med at være sammen med familien, at blive taget op, at blive børstet osv.
   
   Det er ikke altid tilfældet med huskattene, som kan være født af vildtlevende katte på et betongulv i en lade, eller kan have en helt ukendt baggrund, fordi de er blevet fundet som ”hittekatte” uden kattemor og kuldsøskende.
   
   Hvis din kat skal kunne lide at blive kælet med, skal den helst være vokset op i kærlige menneskehænder – ellers kan den være meget nervøs i et almindeligt hjem og trives dårligt med at være så tæt på mennesker.
3. En gratis kat kan komme til at koste dig dyrt: En killing eller kat fra Den Blå Avis eller fra nabogården kan være gratis at anskaffe sig, men den kan koste dig en formue i dyrlægebehandlinger, hvis den er fuld af indvoldsorm, øremider, lopper, flåter, infektionssygdomme osv.
   
   Husk også, at der kommer udgifter til neutralisation, mærkning og registrering, vaccination, foder og kattegrus, dyrlægebehandlinger, forsikring, udstyr som f.eks. kradsetræer, kattebakker, legetøj osv. En gratis kat bliver altså ikke ved med at være gratis – og det er generelt ikke en billig hobby at have kat.

De tre bedste egenskaber ved huskatte

1. Forskellige personligheder: Fordi huskattene er så forskellige, er der virkelig noget for enhver smag. Der er både stille og rolige huskatte, der helst vil ligge på sofaen eller i dit skød og slappe af det meste af dagen – og der er aktive, nysgerrige, selvsikre huskatte, der passer bedre til en travl familie.
2. Forskelligt udseende: Mange vælger desværre en kat udelukkende ud fra udseendet. Måske har du altid drømt om en rød kat, hvid kat eller en gråstribet. Men det er naturligvis langt bedre at vælge ud fra kattens adfærd:
   
   Hvad skal du ”bruge” katten til? Skal den være musefænger på gården, skal den være din aktive træningsmakker? Eller ønsker du dig en stille og rolig sofaløve? Fordi der er så mange huskatte at vælge imellem, er det ofte forholdsvist nemt at finde en huskat med den personlighed, du ønsker – og som oven i købet også har den farve, du foretrækker.
3. Forholdsvist fri for arvelige sygdomme: Fordi huskattene formerer sig tilfældigt, er de i mindre risiko for at videreføre og opformere de uheldige gener, der kan føre alvorlige, arvelige sygdomme med sig. Derfor er huskattene statistisk set forholdsvist sunde, set i forhold til racekattene. Men desværre betyder det ikke, at den enkelte kat ikke kan blive ramt af sygdom.

Vil du vide mere om andre populære racer?

Vi har samlet en liste med de mest populære katteracer, så du kan blive klogere på racens behov, styrker, udfordringer, og du kan finde din bedste firbenede ven!

Gå til raceoversigten