Mavekatar (gastritis) hos kat – symptomer, årsager og behandling

Hvad er mavekatarr hos kat?

Mavekatarr betyder, at slimhinden i mavesækken er betændt. Tilstanden kan være akut (pludseligt opstået og ofte forbigående) eller kronisk (varer mere end tre uger). Mavekatarr kan også opdeles i primær eller sekundær, afhængigt af hvor årsagen til betændelsen findes. Primær, hvis årsagen sidder i mavesækken, og sekundær, hvis årsagen findes i andre organer eller systemer.

Kronisk og sekundær mavekatarr er ofte sværere at behandle, fordi de ofte skyldes underliggende sygdomme.

Akut mavekatarr:

Akut mavekatarr opstår pludseligt og er ofte forbigående. Den kan skyldes, at katten har spist noget uegnet, fået en infektion eller reageret på et lægemiddel. Akutte gener går ofte over inden for nogle dage til en uge, hvis katten får korrekt behandling.

Kronisk mavekatarr:

Hvis betændelsen i mavesækken varer mere end tre uger, regnes tilstanden som kronisk. Kronisk mavekatarr kan være svær at behandle og kræver ofte en grundig udredning for at finde den underliggende årsag. Katte med kronisk mavekatarr kan have tilbagevendende eller langvarige symptomer.

Primær mavekatarr:

Ved primær mavekatarr sidder årsagen direkte i mavesækken, fx fordi katten har spist noget, der irriterer slimhinden, eller har fået en betændelse i mavesækken.

Sekundær mavekatarr:

Sekundær mavekatarr betyder, at betændelsen i mavesækken er en følge af en sygdom, behandling med visse lægemidler eller et problem i et andet organ, fx nyresvigt, leversygdom eller hormonelle forstyrrelser. Sekundær mavekatarr er ofte kronisk og kan være sværere at behandle, fordi man også må behandle den underliggende sygdom.

Årsager til mavekatarr hos kat

Primære (lokale) årsager:

• Diætfejl/indtag af uegnede stoffer (planter, affald, fremmedlegemer)
• Foderændring eller foderintolerance: pludselige foderændringer eller overfølsomhed over for visse stoffer i maden.
• Lægemiddelinduceret (fx NSAID og visse antibiotika)
• Inflammatorisk tarmsygdom (IBD): kronisk betændelse i mave-tarmkanalen.
• Infektioner (virus; bakterier inkl. Helicobacter spp. – klinisk betydning varierende; parasitter)
• Hårbolde, overspisning, hurtig foderskift

Sekundære (systemiske) årsager:

• Nyresygdom (CKD) – uræmisk gastritis
• Leversygdom
• Hyperthyreose
• Pancreatitis
• Neoplasi (fx lymfom)
• Stress/miljøændringer kan forværre GI-symptomer

Symptomer på mavekatarr hos kat

Symptomer afhænger af årsag og om tilstanden er akut eller kronisk. Almindelige tegn er:

• Opkast: (evt. galde, skum; lige efter mad/vand eller forsinket)
• Kvalmeadfærd: hypersalivation, læbeslikken, hyppig synkning
• Træthed og nedsat almen tilstand: katten kan være sløv, orke mindre end normalt eller virke mindre interesseret i omgivelserne. Den kan sove mere, lege mindre og trække sig tilbage.
• Anoreksi/hyporeksi (nedsat eller ophørt appetit)
• Abdominalt ubehag (katten trækker sig ved maveberøring og gemme sig)
• Vægttab ved kroniske forløb
• Melæna (sort, tjæreagtig afføring)

"Selvom opkast er det mest almindelige symptom på mavekatarr, findes der katte med mavekatarr, som ikke kaster op, men hovedsageligt viser reduceret appetit."

Hvornår skal jeg kontakte dyrlægen?

Kontakt altid dyrlægen, hvis katten:

• Virker tydeligt påvirket.
• Kaster op ofte (mere end 1–2 gange om ugen).
• Ikke kan holde mad eller vand i sig.
• Kaster op ufordøjet mad eller blodigt opkast.
• Har kraftigt opkast.
• Virker sløv, svag eller har mavesmerter.
• Har indtaget noget giftigt eller et fremmedlegeme.

Behandling af mavekatarr hos kat hjemme

Hvis katten kun har kastet op én gang, virker frisk og du ved, at den ikke har indtaget noget uegnet, kan du prøve:

• Små, hyppige måltider med letfordøjelig skånekost (vådfoder/diæt) i 12–24 timer.
• Friskt vand ad libitum; evt. vandfontæne.
• Ingen tilsætning af mælk/olie
• Gradvis optrapning til normalt foder over 1–2 dage, når symptomerne er væk.
• Overvej hårbold-forebyggelse (børstning og/ eller evt kattemalt) hos langhårskatte.
• Stop og kontakt dyrlægen, hvis der kommer nyt opkast, anoreksi, smerter eller andre symptomer.

Hvis katten kaster op igen, bliver værre eller får andre symptomer, kontakt dyrlægen straks.

Hvad gør dyrlægen?

• Anamnese + klinisk undersøgelse (hydrering, smerte, massepalpation)
• Blodprøver: hæmatologi/biokemi inkl. T4 (hyperthyreose), nyre/leverparametre, elektrolytter; overvej cobalamin (B12) ved kroniske GI-problemer
• Afføringsundersøgelse (parasit, evt. PCR-panel efter behov)
• Billeddiagnostik: røntgen (fremmedlegeme/obstruktion), ultralyd (vægtykkelse, lagdeling, lymfeknuder, pancreas, lever, nyrer)
• Specifikke tests efter klinik: fPLI (pancreatitis), evt. TLI (eksokrin pankreasinsufficiens – sjældnere hos kat), galdesyrer
• Endoskopi med biopsi ved mistanke om kronisk sygdom (IBD vs. neoplasi) – Obs begrænsning ift. fuldtykkelsesbiopsi ved mistanke om transmural sygdom.

Behandling hos dyrlægen

Behandlingen tilpasses efter undersøgelsens resultater. Ofte anbefales skånekost og specielle diætanbefalinger, medicin, der beskytter maveslimhinden, og kvalmestillende. Hvis katten er dehydreret eller alvorligt syg, kan den få væskebehandling (drop) og støttende pleje. Hvis en underliggende sygdom opdages, behandles også denne.

Forebyggelse af mavekatarr hos kat

• Langsom fodertransition/ foderskift (5–7 dage)
• Miljøberigelse/streßreduktion (skjulesteder, vertikale arealer, forudsigelige rutiner)
• Regelmæssig børstning hos langhårskatte (hårbolde)
• Sikkerhed i hjemmet: fjern toksiske planter/kemikalier
• Giv aldrig medicin uden dyrlægens anvisning (katte er særligt følsomme)

Prognose ved mavekatarr hos kat

Prognosen afhænger af årsag og hvor hurtigt katten får behandling. Akut mavekatarr forårsaget af midlertidige årsager, som at katten har spist noget uegnet, har ofte god prognose, og de fleste katte bliver helt raske med skånekost og hvile.

Hvis mavekatarr er kronisk eller sekundær til en anden sygdom, fx nyresygdom eller inflammatorisk tarmsygdom, kan behandlingen blive længerevarende, og prognosen afhænger af, hvor godt den underliggende sygdom kan behandles. Nogle katte kan have brug for specialfoder eller medicin over længere tid for at holde sig raske.