Det er forår, og mine overvintrede krydderurter på altanen er begyndt at skyde igen. Og jeg er SÅ klar til at fylde altankasserne og potterne med alle mulige slags blomster og urter! Derfor kunne man for nylig finde mig siddende i skrædderstilling foran standeren med frø i Føtex med næsen i min mobiltelefon.
Der sad jeg en halv time (mindst!), og der er nok nogen, som syntes det var en smule mystisk. Men jeg var i gang med at undersøge, om de frø, jeg havde lyst til at købe, nu også ville producere planter, der ikke var giftige for mine katte.
Dengang Emil spiste en blomst
Det sidste har jeg i den grad selv prøvet. For mange år siden, dengang jeg havde mine forrige katte Emma og Emil, fik jeg på et tidspunkt en smuk buket blomster, som jeg satte frem i stuen uden at tænke mere over det.
Det var en fredag, og lørdag morgen vækkede Emil mig ved at kaste op – en masse! I opkastet var der bl.a. blomster fra buketten, som han åbenbart havde ment skulle være en lille snack, mens han ventede på sin morgenmad. Han var rigtig skidt, så vi endte hos dyrlægevagten, hvor Emil blev indlagt et døgns tid til udrensning og observation.
Han overlevede, og det er jo det ALLERvigtigste, men det var også en dyr omgang, specielt fordi det var på weekendtakster (den slags sker ALTID i weekender og på helligdage).
Jeg lærte min lektie, og siden da har buketter, jeg har været så heldig at få, enten stået over kattehøjde (hvor jeg specielt holder øje med, at de ikke drysser) eller på altanbordet i perioder, hvor kattene ikke kommer derud.
Og hvis der er liljer i buketten, smider jeg den ud med det samme, hvor ondt det end gør i hjertet at se sådan en fin buket gå til spilde uden at kunne nyde den. Undskyld til dem der i tidens løb har givet mig buketter med liljer i og ikke anet at de røg direkte ud igen!
Skønne Emil ved siden af en kattesikker stuebambus som mange katte godt kan lide at tygge i.
Katte og liljer
Nogle af de ALLERmest giftige planter for katte er ægte liljer, som vi desværre ofte ser i blomsterbuketter. Liljer kommer i mange forskellige arter, og med ægte liljer menes der, at arten udspringer af Liliaceae-familien.
Flere andre blomster låner ordet lilje, selvom de egentlig ikke er i denne familie, og derfor kaldes de uægte. Det er f.eks. sagen med vores danske påskelilje.
Påskeliljen er dog stadig giftig, den er dog sjældent dødelig, og det er særligt løget, der er giftigt, hvilket kattene sjældent går i.
Men tilbage til de ægte liljer, som i den grad er farlige for vores katte. For det er alt fra liljen, der er dødeligt giftig, dvs. stilke, blade, blomster og endda også det fine støv, der er på blomsterstandene. Indtagelse af enhver del af liljen kan føre til akut nyresvigt hos katten.
Så det er ikke nok at sætte liljerne højt. De kan drysse blomsterstøv ned på områder, hvor katten kan komme forbi, og hvis katten får støvet på poterne eller pelsen, kan den slikke det i sig, når den vasker sig, og selv det kan medføre en dødelig forgiftning for katten.
Så selvom liljer er så smukke, så skal de bare ikke være i hverken hjem eller have, når man har kat. Hvis man mistænker, at ens kat har været i kontakt med en ægte lilje, skal man kontakte dyrlægen med det samme.
Katte og grønt
Alle os, der har kat, ved, at mange katte godt kan lide at gnave lidt i grønne planter. Et studie fra 2019 viser, at 89% af 1000 katteejere sagde, at deres katte på et eller andet tidspunkt havde spist af planter.
Og hvor der også er rigtigt mange teorier om, hvorfor katte gør det, bl.a. at de gør det for at komme af med hårbolde, så har jeg netop læst en ny teori, jeg ikke havde hørt om før. Nemlig at det at spise planter er udviklet evolutionært selv hos kødædere som katte, da planter åbenbart øger muskelaktiviteten i tarmen, og derfor kan hjælpe dyret til at komme af med tarmparasitter!
Det giver mening for mig, da jeg, ligesom forskerne, også har observeret at en del af det græs, mine katte spiser, kommer ud med afføringen og altså ikke altid fører til opkast.
Problemet er, at ikke alle katte er i stand til at skelne mellem ugiftige og giftige planter, hvilket Emil er et rigtigt godt eksempel på. Så derfor sad jeg der foran frøstanderen i Føtex og Googlede enhver blomst, jeg tænkte, det kunne være hyggeligt at dyrke på altanen, for at finde ud af om den var giftig for Rylle og Elvis.
Emma og Emil guffer stuebambus.
Slå planten op!
Der er mange gode sider på nettet med lister over planter, der er giftige for katte. Men generelt stoler jeg ikke på at selv den bedste liste, jeg finder, nu også har alle giftige planter med, da det er et kæmpe arbejde at få alt med.
Så det, jeg gør, er altid at google plantens navn sammen med ’giftig kat’ f.eks. ’lilje giftig kat’ og se, hvad der dukker op. Jeg laver ofte også en engelsk søgning (’lily poison cat’ og ’lilies poison cat’). Det er dog vigtigt at pointere, at en direkte oversættelse ikke altid dækker over den samme blomst.
Et eksempel er den engelske easter lily, som faktisk ikke er den samme blomst som vores gule påskelilje. Den engelske easter lily ser anderledes ud og er ligeledes en ægte lilje, så den er dødeligt giftig for katte. Det kan derfor være en god idé at søge på det latinske navn på planten også, så man undgår sådanne situationer.
Og jeg skal helst finde en side, jeg stoler på, der specifikt siger, at planten ikke er giftig for katte. Så stoler jeg sådan nogenlunde på det og tør købe/dyrke planten.
Hvis uheldet er ude
Hvis man tror, at ens kat ved et uheld er kommet til at spise af en giftig plante (eller noget andet giftigt), så skal man med det samme kontakte dyrlægen. Hos Agria har de en digital dyrlægetjeneste, hvor man kan få gratis, online konsultationer med en dyrlæge, hvis man er kunde hos dem.
Tjenesten har åbent alle ugens dage og også om aftenen, hvor ens egen dyrlæge ikke er tilgængelig. Er man i tvivl om, hvorvidt det, katten har spist, er giftigt, eller om mængden er kritisk, så er det oplagt at booke en tid online, inden du finder transportkassen frem og ræser afsted til dyrlægen.
Er der til gengæld tydelige tegn på forgiftning, dvs. at katten begynder at savle, at den kaster op, at den kan virke forvirret, at den får kramper, eller at den har åndedrætsbesvær, så er det bare afsted hurtigst muligt.
Jo hurtigere man kan få giften ud af systemet, jo større chance er der for, at katten kommer sig uden mén!
En mindeværdig aften for et par år siden slikkede Elvis i et ubevogtet øjeblik alt indholdet af et hvidløgsbrød (hvidløg og løg kan også være rigtig giftige for katte), og jeg tog ham med det samme til dyrlægevagten for at få det ud af systemet, selvom han ikke udviste tegn på forgiftning. Det var dyrt – igen!
Historien med Elvis viser også, at selvom man er påpasselig og sørger for ikke at have giftige planter i hus eller have og virkelig prøver at gemme giftige ting væk, så kan det bare i et ubevogtet øjeblik gå galt.
Og som mine historier fortæller, går det af en eller anden grund ofte galt i weekender og om aftenen, hvor en tur til dyrlægen kan blive rigtig dyr.
Men selvom katten ’venter’ med at nippe af en giftig plante eller andet til dyrlægens åbningstid, kan det stadig komme til at koste en del, hvis ens kat er forgiftet. Ofte skal den indlægges og behandles over 1 eller flere dage. Jeg har begge mine katte forsikret, og det har ofte været en stor hjælp, når de er blevet akut syge.
Klar til sommeren!
Jeg fik møjsommeligt hevet mig selv op fra gulvet foran frøstanderen i Føtex efter at have siddet der i over en halv time og kom hjem med en hel håndfuld af kattesikre blomsterfrø! Så nu er jeg klar til sommeren på altanen.