Hvordan lyder og viser hoste sig hos kat?

Hoste hos kat kan nogle gange forveksles med, at katten forsøger at kaste op, rømme sig eller har en hårbolle i halsen. Ved hoste strækker katten ofte halsen, åbner munden og laver kraftige udåndinger. Lyden kan være tør og hakkende eller mere slimet.

Almindelige årsager til hoste hos kat

Hoste hos kat kan skyldes mange forskellige ting. For at forstå, hvorfor katten hoster, deler man ofte hosten op i akut (pludselig) og kronisk (har varet i flere uger eller vender ofte tilbage). Herunder finder du almindelige årsager, opdelt efter hvor længe hosten har stået på.

Akut hoste hos kat

Akut hoste opstår pludseligt og kan nogle gange være kraftig. Ofte er der andre symptomer samtidig, som for eksempel nysen, kvælning eller vejrtrækningsbesvær.

  • Fremmedlegeme: Et græsstrå eller andet lille objekt kan sætte sig fast i kattens svælg, næsehule eller luftveje og forårsage pludselig hoste. Ofte ses også nysen eller kvælning.
  • Virusinfektioner i de øvre luftveje: Katteinfluenza og andre virusinfektioner kan irritere svælget og give hoste, ofte sammen med nysen, næseflåd og feber.
  • Infektion i de nedre luftveje: Bakterier eller virus kan give akut bronkitis eller lungebetændelse, hvilket kan give hoste, feber og påvirket almen tilstand.
  • Astma: Selvom astma oftest er en kronisk sygdom, kan den nogle gange starte akut med hosteanfald og vejrtrækningsbesvær.

Kronisk hoste hos kat

Kronisk hoste har varet i flere uger eller vender ofte tilbage. Det kan være tegn på en underliggende sygdom, der skal undersøges nærmere.

  • Astma: Katteastma er en relativt almindelig kronisk sygdom, hvor luftvejene bliver betændte og snævre. Hoste kan komme i anfald, og nogle gange høres pibende eller hvæsende vejrtrækning.
  • Miljørelateret irritation i luftvejene: Støv, pollen, rygning eller andre irriterende stoffer kan også irritere luftvejene og give hoste.
  • Kronisk bronkitis: En langvarig betændelse i luftvejene, der giver tilbagevendende hoste.
  • Infektioner: Både bakterier og parasitter kan give langvarig hoste.
  • Parasitter: Spolorm og lungeorm kan irritere luftvejene og give hoste, især hos udekatte. Ormekur er ofte nok til at fjerne hosten.
  • Tumorer og polypper: Tumorer i luftveje eller lunger er sjældne, men forekommer, især hos ældre katte. Polypper i den bagerste del af næsehulen eller svælget kan også give hoste og andre symptomer.
  • Hjertesygdomme: Visse hjertesygdomme kan føre til væske i lungerne, især hos ældre katte.

Hvad kan jeg gøre selv?

  • Giv ormekur regelmæssigt: Følg anbefalingerne for ormekur.
  • Sørg for, at katten er vaccineret: Sørg for, at katten er vaccineret mod almindelige luftvejsinfektioner.
  • Observer symptomer: Notér, hvor ofte katten hoster, om hosten er tør eller slimet, og om der er andre symptomer (f.eks. nysen, vejrtrækningsbesvær, sløvhed, nedsat appetit).
  • Filmer hosten: Hvis du skal kontakte dyrlæge, kan det være en fordel at filme, når katten hoster. Det kan lette udredningen.
  • Undgå røg og stærke lugte: Hold katten væk fra tobaksrøg, støv og stærke kemikalier, der kan irritere luftvejene.

Hvornår skal jeg kontakte dyrlæge?

Søg dyrlæge, hvis:

  • Hosten er vedvarende, vender ofte tilbage eller bliver værre.
  • Katten får vejrtrækningsbesvær, trækker vejret hurtigt eller besværet.
  • Katten får feber, holder op med at spise eller drikke, eller virker sløv.
  • Der er blod i hosten, eller katten kaster slim op.
  • Ormekur ikke hjælper, eller hvis katten er voksen og hoster uden tydelig årsag.

Hvad gør dyrlægen?

Afhængigt af symptomer og mistanke om årsag kan dyrlægen lytte på lunger og hjerte med stetoskop, tage røntgenbilleder af brystkassen for at undersøge lunger, hjerte og luftveje, samt tage blodprøver for at kontrollere for infektioner, betændelse eller hjerteproblemer.

Afføringsprøver tages for at opdage parasitter som for eksempel lungeorm, og hvis der er mistanke om fremmedlegeme eller tumor, kan en bronkoskopi (kameraundersøgelse af luftvejene) blive aktuel.

Behandlingen tilpasses efter årsagen til hosten og kan for eksempel bestå af ormekur, antibiotika, antiinflammatorisk medicin, astmamedicin eller anden behandling.