Hvad er epilepsi hos kat?

Epilepsi betyder, at katten får kramper i hele eller dele af kroppen, forårsaget af forstyrrelser i hjernens elektriske aktivitet. Hos kat viser epilepsi sig ofte som fokale anfald, hvilket betyder, at kun en del af hjernen er involveret. Fokale anfald anses for at være mere almindelige hos katte end generaliserede anfald. Symptomerne ved et fokalt anfald kan være ret subtile, for eksempel trækninger i ansigtet, savlen, usædvanlig adfærd eller pludselige bevægelser. Katten kan være ved bevidsthed under et sådant anfald.

Generaliserede anfald betyder, at hele hjernen påvirkes samtidig. Ved et sådant anfald mister katten bevidstheden og får kraftige kramper i hele kroppen. Katten kan falde om, strække nakke og ben ud, ryste ukontrolleret i hoved og ben, savle eller tygge skum. Det er også almindeligt, at katten tisser eller nogle gange har afføring under anfaldet.

Efter et epileptisk anfald er mange katte desorienterede og forvirrede. Nogle katte kan blive sultne eller tørstige, mens andre bliver trætte og sover meget det næste døgn. Visse katte kan også trække sig tilbage eller blive urolige en tid efter anfaldet. Aggressivitet efter anfald er sjældent hos katte.

Symptomer på epilepsi hos kat

Epileptiske anfald hos kat kan se forskellige ud, men nogle almindelige tegn er:

  • Pludselige kramper eller trækninger i kroppen.
  • Katten mister bevidstheden og falder om.
  • Katten savler eller “tygger i luften”.
  • Katten tisser eller har afføring på sig selv.
  • Forvirring eller desorientering efter anfaldet (den såkaldte postiktale fase).
  • Stirrende blik eller fraværende adfærd.

Symptomerne kan være lokale eller omfatte hele kroppen, afhængigt af hvilken del af hjernen der påvirkes.

Hvad skal jeg gøre, når min kat får et epileptisk anfald?

  1. Prøv at holde dig rolig.
  2. Fjern genstande, som katten kan komme til skade på.
  3. Rør ikke kattens hoved eller mund under anfaldet.
  4. Sluk eller dæmp belysningen, hvis det er muligt.
  5. Tag tid på, hvor længe anfaldet varer (se “Sådan dokumenterer du anfaldet” nedenfor).
  6. Hvis katten får et enkelt og kort anfald, så lad den hvile uforstyrret og komme sig i et roligt og mørkt rum.

Hvornår skal jeg kontakte dyrlæge?

  • Hvis anfaldet varer længere end 3–5 minutter.
  • Hvis katten får flere anfald på kort tid (klyngeanfald).
  • Hvis anfaldet ikke stopper, eller hvis katten får gentagne anfald uden at komme sig imellem (status epilepticus).
  • Hvis det er første gang, katten får et anfald.
  • Hvis katten ikke kommer sig normalt efter anfaldet.

Bemærk: Book en tid til undersøgelse, også selvom anfaldet var kort og enkeltstående. Det er dog som regel ikke nødvendigt at tage akut til dyrlægen i disse tilfælde.

Status epilepticus: Et anfald, der varer længere end 5 minutter, eller gentagne anfald hvor katten ikke når at komme sig imellem. Dette er en akut tilstand og kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp.

Klyngeanfald: To eller flere anfald inden for et døgn. Dette er også et tegn på, at katten har brug for hurtig dyrlægevurdering.

Sådan dokumenterer du epileptiske anfald

  • Skriv dato, tidspunkt og hvor længe anfaldet varede.
  • Notér, om du bemærker nogen mulig udløsende faktor.
  • Film gerne anfaldet, hvis du har mulighed for det, så du kan vise det til dyrlægen ved besøget.

Årsager til epilepsi hos kat

Epilepsi hos kat kan opdeles i tre hovedgrupper afhængigt af den bagvedliggende årsag:

Primær (idiopatisk) epilepsi

Ved primær epilepsi kan der ikke findes nogen bagvedliggende årsag trods udredning. Diagnosen stilles, når andre årsager er udelukket. Katten udviser normalt adfærd mellem anfaldene og opfattes som rask i øvrigt. Primær epilepsi er mest almindelig hos katte mellem et og syv år.

Strukturel epilepsi (intrakranielle årsager)

Strukturel epilepsi skyldes en sygdom eller skade i hjernen. Katte med strukturel epilepsi har ofte også andre sygdomssymptomer mellem anfaldene.

Eksempler på intrakranielle årsager er:

  • Hjernetumor.
  • Inflammation af ukendt årsag i hjernen eller hjernehinderne.
  • Infektioner (virus fx FIP, bakterier eller parasitter).
  • Medfødte misdannelser i hjernen.
  • Hjerneblødning eller traume (fx efter ulykke eller fald). Traumet kan være sket for længe siden og alligevel forårsage epileptiske anfald senere i livet.

Reaktiv epilepsi (ekstrakranielle årsager)

Reaktiv epilepsi skyldes forstyrrelser uden for hjernen, som midlertidigt påvirker hjernens funktion. En kat med reaktiv epilepsi viser ofte også tegn på sygdom mellem anfaldene.

Nogle almindelige ekstrakranielle årsager er:

  • Leversygdom (fx levershunt)
  • Nyresygdom
  • Lavt blodsukker (hypoglykæmi)
  • Forstyrrelser i salt- eller mineralbalancen (fx lavt calcium eller natrium)
  • Højt blodtryk
  • Forgiftning (fx medicin, visse planter eller kemikalier)

Ved strukturel og reaktiv epilepsi er det vigtigt at udrede og om muligt behandle den underliggende årsag, da anfaldene ofte kan mindskes eller forsvinde, hvis grundproblemet løses.

Hvornår skal jeg kontakte dyrlæge?

Du bør altid kontakte dyrlæge, hvis din kat får et epileptisk anfald for første gang. Søg straks dyrlægehjælp, hvis et anfald varer længere end 3–5 minutter, hvis flere anfald kommer tæt efter hinanden, eller hvis katten ikke kommer sig mellem anfaldene.

Dyrlægen kan hjælpe med at finde årsagen til anfaldene og give råd om behandling og videre pleje.

Udredning af epilepsi hos kat

For at kunne fastslå, at det drejer sig om epilepsi, skal dyrlægen ofte lave en grundig udredning og udelukke andre årsager til anfaldene. Det kan inkludere:

  • Neurologisk undersøgelse: For at vurdere kattens nervesystem og opdage tegn på neurologiske forstyrrelser, der kan forklare anfaldene. Dyrlægen undersøger blandt andet kattens bevægelser, reflekser, balance og adfærd.
  • Udelukke andre sygdomme: For at finde ud af, om krampeanfaldene kan skyldes en generel sygdom eller stofskifteproblemer. Det gøres blandt andet med blodprøver, blodtryksmåling og ultralydsundersøgelse af bughulen.
  • Undersøgelse af hjernen: For at se, om årsagen findes i hjernen, foretages MR- eller CT-scanning af hjernen.
  • CSF-prøve (cerebrospinalvæskeprøve): I visse tilfælde kan det være aktuelt at tage en prøve af væsken, der omgiver hjernen (cerebrospinalvæske), for at udelukke inflammation eller andre sygdomme i centralnervesystemet.

Behandling af epilepsi hos kat

Behandlingen afhænger af, hvad der forårsager anfaldene. Hvis der findes en bagvedliggende sygdom, forsøger man først at behandle denne. Ved idiopatisk epilepsi, eller hvis anfaldene ikke kan kontrolleres på anden måde, kan katten have behov for medicin mod epilepsi. Enkeltstående anfald behøver som regel ikke behandling.

Målet med behandlingen er at mindske antallet af anfald og sværhedsgraden af anfaldene, men det er ikke altid muligt at gøre katten helt anfaldsfri. Det er vigtigt at give medicinen regelmæssigt og have tæt kontakt med dyrlægen for opfølgning.

Prognose og livskvalitet

Mange katte med epilepsi kan leve et godt liv med den rette behandling og tilpasning. Prognosen afhænger af årsagen til anfaldene og hvor godt de kan kontrolleres med medicin.