Katten slæber sine poter over gulvet og stryger hengivent ryggen op ad dit ben. Den gnubber sit bagparti op ad væggen, mens dens hale stritter i vejret og bereder sig på parringspositionen. En sådan pludselig adfærd kan kun betyde én ting: løbetid. Når katten bliver fødedygtig, ændrer den typisk adfærd i løbetiden, hvilket ofte er en overraskelse for flere katteejere. Det er dog en helt naturlig del af kattens biologi - men kan både være besværligt og hårdt for katten.

Løbetid forekommer første gang hos alle raske hunkatte, når de er mellem seks og atten måneder gamle, men tidspunktet for løbetiden er usikkert. Som regel kommer katte i løbetid, når vejret bliver lysere udenfor fra omkring januar til marts, men vores elektriske belysning kan skabe rod i deres cyklus. Derfor er det typisk, at udekatte følger en mere årstidsrelateret cyklus, hvor indekatte kan komme i løbetid hele året. Herudover har kattens race og kropsvægt også indflydelse på dens løbetid. Hvis flere hunkatte opholder sig i samme hjem, kan de ligeledes påvirke hinandens cyklusser.

Skal katten steriliseres, når den går i løbetid?

Som katteejer bør du kraftigt overveje, om katten skal steriliseres, da det kan forbedre livskvaliteten for både dig og katten samt reducere risikoen for diverse sygdomme. Der er flere, der tror, at katten har bedst af at være intakt, altså fødedygtig. Dette er dog ofte fordi, de ikke kender risiciene ved en fertil kat. Ud over de gener, som katten har i løbetiden, udgør uventede eller for mange graviditeter og sekundære infektionssygdomme ligeledes en risiko for kattens helbred.

Adfærdsproblemer i løbetiden

De mest problematiske adfærdsændringer hos en hunkat i løbetid er for ejeren ofte, at katten uafbrudt miaver og strinter med urin. Det gør katten for at signalere, at den er tilgængelig for en han og er klar til parring.

Generelt gælder det både for intakte hun- og hankatte, at de vil færdes meget udendørs og udvide deres territorium. Dette medfører at de oftere kommer i territoriale slagsmål og foretager utilsigtede parringer – med kraftigt øget risiko for diverse infektiøse lidelser til følge. Og derudover har de, jf. deres større territorium, ligeledes en større risiko i trafikken, idet de helt konkret er længere tid på vejene.

Hvis du ejer en hunkat

  • P-piller til katte er KUN en midlertidig løsning for hunkatten og anbefales IKKE i længden. P-pillerne indeholder hormoner og har en del bivirkninger, der øger risikoen for, at katten får brystkræft, livmoderbetændelse og cyster på æggestokkene. Dertil kommer, at katten kan kaste p-pillerne op, når du ikke ser det – og derved kan blive drægtig alligevel.
  • Sterilisering er betegnelsen for neutralisering af en hunkat, og det er den mere langsigtede løsning, som de fleste dyrlæger anbefaler. Her fjerner dyrlægen kattens æggestokke og livmoder, mens katten er bedøvet. Kun få dage efter operationen er katten frisk igen, og stingene kan tages ud. De efterlader kun et lille ar.

Hvis du ejer en hankat

  • Har du en hankat, er der primært én løsning. Det er neutralisering som kaldes kastrering for en hankat. Her foretager dyrlægen et indgreb, som er noget mindre sammenlignet med hunkattens.

Når katten er steriliseret eller kastreret

Efter sterilisation af hunkatten eller kastration af hankatten er det vigtigt at være ekstra opmærksom på kattens velfærd. Katten vil være meget træt efter operationen og den stærke medicin. Den kan have svært ved at holde sig varm, og derfor bør du lægge den et lunt sted, hvor den lige så stille kan komme til sig selv igen. Sørg også for, at katten ikke får adgang til din seng, da den kan komme til at urinere ufrivilligt.

Du dør også lægge mærke til, hvor meget kattene spiser efter indgrebet. Det hænger sammen med, at neutraliserede katte har en tendens til at blive overvægtige efter operationen, da de indtager for meget foder og kan opleve en nedsat metabolisme. Men dette kan nemt håndteres ved at tilbyde katten et neutralisationsfoder, der tager hensyn til denne ændring i kattens stofskifte.