Giv killingen en god start i dit hjem

Gå ikke ned på udstyr

Inden killingen kommer hjem, skal man have sørget for at anskaffe det mest grundlæggende udstyr:

• En kattebakke: Den skal være stor nok til, at killingen nemt kan vende sig og bevæge sig rundt i den (også når den begynder at vokse). Samtidig må den meget gerne have en lav side, så killingen nemt kan komme ud og ind, mens den stadig er lille.
  
  Inden man køber bakken, er det en god idé at tjekke med internat eller opdrætter, hvilken type bakke killingen allerede kender og så købe den samme slags. På den måde forebygges, at killingen bliver urenlig, fordi den ikke har lyst til at bruge en ny ukendt type bakke. Dvs., hvis killingen f.eks. er vant til en åben bakke (en bakke uden overdel/låg), så skal man også tilbyde den en åben bakke.
  
  Hvis man senere ønsker, at den skal bruge en bakke med låg, kan man købe begge dele fra starten og sætte begge op og så lade killingen langsomt vænne sig til den lukkede bakke.
• Kattegrus: Det er en god idé at spørge internat/opdrætter, hvilken type grus killingen kender og købe den samme slags. Hvis man senere ønsker at skifte til en anden type grus, skal dette ske gradvist ved først at blande det nye grus op i det grus, killingen kender.
  
  Desuden er det en god idé at få en pose ’brugt’ grus (dvs. med lidt ’tissegrus’ i) med fra internat/opdrætter, når man henter killingen hjem, som man kan hælde i bakken hjemme. Det vil gøre lugten af bakken velkendt for killingen og opmuntre den til at bruge den nye bakke.
• Vandskål/vandfontæne: Udvalget er kæmpe! Men det er en god idé at købe en vandskål, der er bred nok til at killingens, og senere den voksne kats, knurhår ikke støder mod siderne – det er der nogen katte, der ikke bryder sig om.
  
  Skålen skal også være nem at gøre ren. Overvej at få en vandfontæne fra starten. Det vil opmuntre mange katte til at drikke mere end af en vandskål, hvilket er vigtigt, da katte ikke er så gode til at drikke nok. Desuden synes mange katte, at fontæner er rigtig underholdende.
  
• Madskåle/aktiveringsbræt: Den lille kat skal naturligvis også have en eller flere madskåle. Igen er det en god ide at købe brede flade skåle, hvor knurhårene ikke rammer siderne. Og skålene skal naturligvis være nemme at gøre rene.
  
  Overvej også fra starten at købe et foderaktiveringsbræt og servér hver dag noget af killingens mad på det. På den måde vil killingen hurtigt vænne sig til foderaktivering, hvilket er en super god måde at aktivere specielt indekatte.
  
  Dog er det vigtigt i starten, at killingen også har mad i en almindelig skål, da den lige skal vænne sig til at arbejde for maden. Først når killingen aktivt ’dimser’ mad ud af aktiveringsbrættet, og man kan se, den kan finde ud af det, kan man overveje helt at afskaffe madskålen og servere alt mad på brættet.
  
• Killingemad: Tal med internat/opdrætter om, hvilken mad killingen er vant til hjemmefra og køb den samme type/det samme mærke. Dette forebygger, at killingen pludselig får dårlig mave i sit nye hjem.
• Hyggelige senge og huler: Killingen skal have hyggelige steder, hvor den kan sove og trække sig tilbage. Den vil nok selv begynde at vælge rare steder i sit nye hjem, hvor den kan slappe af, men fra starten er det en god idé at tilbyde den i hvert fald en blød og rar katteseng og en hyggelig igloseng. Den sidste, så killingen også har en hule at trække sig tilbage i, hvis verden bliver lidt for overvældende.
  
• Legetøj: Killingen skal naturligvis have legetøj! Både ting den kan lege med selv (bolde, pelsmus osv.), og ting I kan lege med killingen med. Her er fiskestangslegetøj en god idé, da det holder killingen lidt på afstand af jer og forebygger, at den begynder at lege slås-lege med jeres hænder og fødder.
  
  Det kan virke sødt hos en killing, men hvis den lærer, at det er ok, vil den blive ved, når den bliver tungere og voksen, og så er det pludselig ikke så sjovt længere.
• Kradsetræ/kradsebræt: Det er vigtigt at tilbyde killingen ’lovlige’ kradsemuligheder fra starten, dvs. et kradsetræ eller bræt (eller begge dele). Tilbyd gerne killingen både en vandret og en lodret kradsemulighed (f.eks. en lodret killingekradsestolpe og en vandret papkradseplade) for at finde ud af, hvad killingen foretrækker. Hvis den først begynder at kradse i møblerne, er det svært at få den til at stoppe igen.
  
  I starten skal killingen nok ikke have et gulv-til-loft-kradsetræ, da der vil være fare for, at den falder ned og kommer til skade, men senere er det en god ide at anskaffe, så katten også har klatremuligheder.

Killingesikkert hjem

Inden killingen kommer hjem, skal man også tænke sit hjem godt igennem og overveje, om det er killingesikkert. En lille hittepåsom killing vil undersøge og lege med ALT, og man skal sikre sig, at den ikke kan komme til skade. Mulige ting og steder, der kan være farlige for en killing, er:

• Ledninger: Nogle killinger synes, det er sjovt at gnave i ledninger. Derfor skal man overveje at få alle ledninger gemt væk eller puttet i beskyttende ledningskanaler.
• Gardinsnore: Killinger vil elske at lege med snore til gardiner. Disse kan dog være rigtig farlige, da killingen kan risikere at få dem om halsen og blive kvalt. Derfor skal man overveje at få alle gardinsnore over killingehøjde (mine er altid rullet op oppe over gardinet, så mine katte ikke kan nå dem).
• Vinduer: Hverken killinger eller voksne katte er sikret mod at falde ud af åbne vinduer. Derfor er det en god idé fra starten at få kattesikret vinduer, specielt i lejligheder og på etager over stuehøjde i huse. Jeg har tidligere skrevet en artikel om kattesikring af vinduer og altaner.
  
• Huller/små åbninger: Killinger kan komme igennem mange små huller og åbninger og kan derfor risikere at sidde fast i hulrum, hvor man ikke kan nå dem. F.eks. under/bag skabe. Tænk hjemmet igennem og blokér alle huller/åbninger, I ikke vil have, killingen udforsker.
• Poser: Plasticposer skal gemmes væk. Papirsposer må gerne ligge fremme og er herligt legetøj, men hankene skal klippes over, så killingen ikke får dem om halsen.
• Snor/elastikker: Snor og elastikker skal gemmes væk. En nysgerrig killing kan snildt prøve at spise dem (min Rylle ELSKEDE at spise snor som killing!).
• Giftige planter: Tænk husets potteplanter igennem og undersøg, om nogle af dem er giftige for katte. Hvis de er, skal de desværre fjernes fra hjemmet, så man ikke risikerer, at killingen tager en bid og bliver syg.
• Medicin etc.: Medicin, og alle andre ting man ikke har lyst til at en killing leger med/smager på, skal gemmes væk.

Killingens første dage i sit nye hjem

Det er en god idé, at killingen kun har adgang til et afgrænset område de første par dage i sit nye hjem, så den ikke skal forholde sig til for meget i starten.

Indret derfor et rum til killingen med alle dens ting – kattebakke (meget gerne med ’brugt’ grus fra killingens tidligere hjem), mad og vand, hyggelige senge, legetøj og kradsestolpe/bræt. Dette skal være et rum, hvor familien også opholder sig en del, så den lille kat ikke bliver isoleret. Det kan f.eks. være i stuen.

Man kan spørge internatet/opdrætteren, om man kan få et tæppe/håndklæde med hjem, der lugter af killingens mor og søskende. Og lad dette tæppe være sammen med killingen i den transportkasse man tager den hjem i, hvilket vil gøre turen og ankomsten i det nye hjem mere tryg for killingen.

Når man kommer hjem, stiller man transportkassen ind i ’killingeværelset’ og åbner døren til transportkassen, men derfra er det killingen, der bestemmer farten og beslutter, hvornår den vil komme ud af transportkassen, hvad den vil undersøge først, og hvordan den vil interagere med familien. Det er en god idé bare at sætte sig roligt på gulvet og lade killingen selv nærme sig, når den er klar til det.

Derfor skal man også have snakket med børnene i familien om, at killingen i starten skal have fred til at lære sit nye hjem at kende, og at de kun må kæle/lege med den, når den selv nærmer sig (hvilket i det hele taget er en god tommelfingerregel for forholdet mellem børn og katte).

Man skal også sørge for at killingen opdager, hvor mad, vand og kattebakke er. Ikke ved at skubbe killingen derhen, men gå hen til mad, vand og bakke og ’rasle’ med dem, så killingen kommer og undersøger, hvad det er.

Killingen skal i det hele taget have fred og ro og selv bestemme farten specielt de første par dage. Dvs., man bør lade killingen tage initiativ til leg, kæl og interaktion, og specielt skal det respekteres, når den lægger sig til at sove – her skal den have lov at være i fred.

Hvis killingen virker lidt bange i starten, er det bedst bare at sidde roligt i det samme rum som den, evt. tale roligt til den, men ikke prøve at nærme sig eller kæle med den. Hav lidt lækker mad/godbidder klar og tilbyd killingen disse, hver gang den tør nærme sig lidt. Hvis man gør det, vil langt de fleste killinger hurtigt komme sig over evt. usikkerhed og blive mere og mere modige.

Hvis man omvendt prøver at ’tvinge’ killingen til kæl/interaktion, kan man gøre den mere bange, og det vil så tage endnu længere tid at gøre den tryg.

Personligt ville jeg sove om natten med killingen i dens ’killingeværelse’ de første par nætter. Den lille er lige kommet fra sin mor og søskende, og selvom katte ikke er sociale på samme måde som hunde, så kan sådan en lille kat stadig godt føle sig frygteligt ensom og forladt, hvis den lades alene en hel nat.

Så kan man senere, når killingen virker som om, den er rolig og sover om natten, vende tilbage til soveværelset eller tage killingen med, hvis man mener, det er ok at killingen, og senere den voksne kat, sover i sengen.

Når killingen efterhånden virker tryg og glad i sit ’killingeværelse’, kan man gradvist give den adgang til mere og mere af huset. Men i små trin, et værelse ad gangen, hvor man ved hvert værelse sikrer sig, at killingen også virker tryg i det værelse, før man giver adgang til flere.

Hvis man har andre kæledyr, skal disse ikke møde killingen de første dage i det nye hjem. Introduktionen skal ske langsomt og gradvist til både katte og hunde (og andre kæledyr), men dette er et helt kapitel for sig selv.

Hvis den lille kat skal introduceres til en hund, skal man sørge for, at sikkerheden er i top, og at de aldrig er sammen, uden at hunden er i snor, så længe man på nogen måde er usikker på hundens reaktion på killingen.

Held og lykke med det nye familiemedlem

Hvis man på den måde sørger for at have udstyret i orden, have kattesikret hjemmet, og desuden tager killingens første tid i sit nye hjem i killingens tempo, så er den bedste basis lagt for, at det lille nye familiemedlem hurtigt falder til.

Den næste udfordring er så at have energi nok til at leve sammen med sådan en lille bandit de næste par år, indtil den begynder at være bare lidt mere rolig og lidt mindre hittepåsom!

Elvis opfører sig stadig som en killing, selvom han i dag er over 10 år gammel. Men det er jo i bund og grund bare super berigende og fantastisk at få lov at se sådan en lille killing vokse op og bestemt en smule træthed værd!

Elvis – 10 år gammel – og stadig frisk og fræk som en killing!