Det er ligegyldigt, om det kaldes indavl eller linjeavl, det er lige skadeligt i længden.

For at opretholde en sund katteavl er der brug for en vis mængde genetisk materiale tilgængeligt, ellers vil fysiske defekter og sygdomme før eller siden opstå. Sygdomme, der er forbundet med indavl, er eksempelvis nedsat immunforsvar, allergiske reaktioner og visse typer af kræft.

Svært at opdage indavl

Problemer med nedsat fertilitet, mindre kuld og mindre killinger hænger også sammen med, at indavlsgraden stiger. Det kan dog være svært at koble tingene sammen, da avl også handler en del om at have heldet med sig. Der kan gå ret lang tid, før man indser, at der er generelle problemer med racen, og det ikke blot er uheld, der er på spil.

Indavlsgrad er desuden bare et gennemsnit af, hvor mange genpar som statistik set forekommer i et homozygot, og der kan være ganske stor spredning omkring et gennemsnit. Derfor bliver det meget svært at drage konklusioner alene på baggrund af avlerens egen erfaring, da meget handler om held og tilfældigheder.

Alle katte får sine gener parvis, et fra moren og et fra faren. For en sygdom som PRA, der har en såkaldt recessiv nedarvning, betyder det, at der er tre forskellige scenarier:

  1. Katten kan være rask og ikke bære genet.
  2. Katten kan også være rask, men stadig bære genet.
  3. Katten kan være syg og bære genet.

Homozygot anlæg

Værst er det, hvis katten eksempelvis har en homozygot opsætning af PRA-genet, da katten i så fald med sikkerhed bliver blind. Desuden kommer den også til at føre anlægget videre til sit eventuelle afkom. Homozygot anlæg er en svaghed, som bør holdes nede så meget som muligt, hvilket kan lade sig gøre ved at undgå indavl – eller teste kattene inden avl, hvor det er muligt.

Mange opdrættere nøjes med at holde sig under den generelle indavlsgrænse på 6,25% og tænker ikke længere end det. Men det er også vigtigt at se, hvor mange ubeslægtede individer man har i avlen, dvs. hvor stor den effektive population er.

Blot fordi en kat tilhører en stor race, betyder det ikke automatisk, at den genetiske variation er stor.

Indavlsgrad og effektiv population

   Effektiv population    
   50 Akut truede arter 50 modsvarer en stigning af indavlsgraden med 1% per generation, hvilket modsvarer en indavlsgrad på 5% på fem generationer.
   100 Rimeligt minimum 100 modsvarer en stigning af indavlsgraden med 0,5% per generation, hvilket modsvarer en indavlsgrad på 2,5% på fem generationer.
   200 Ok 200 modsvarer en stigning af indavlsgraden med 0,25% per generation, hvilket modsvarer en indavlsgrad på 1,25% på fem generationer.
   1000 Nødvendigt på artsbasis  

Matadoravl

Begrebet matadoravl beskriver en situation, hvor få individer (oftest hanner) bliver brugt intensivt i avlen. En lille skævvridning i, hvor mange hanner der anvendes i forhold til hunner, kan i sidste ende have ødelæggende konsekvenser for avlen.

Hvis man begynder sin avl med to ubeslægtede hunner og to ubeslægtede hanner, så ender man på en indavlsgrad på lidt over 12% efter 5 generationer (hvilket modsvarer en dobbelt kusineparring).
Det kan sammenlignes med, at opdrætteren anvender en han med hundrede ubeslægtede hunner, så ender du i sidste ende på samme indavlsgrad.

Ofte er det alvorlige sygdomme som for eksempelvis PRA og lignende, som gør, at opdrætterne får øjnene op for indavlsproblematikken.

Tolerance og forskellige perspektiver er nøglen til succesfuld katteavl

Alle opdrættere bør sparre med andre opdrættere med andre holdninger og se det som noget positivt for den genetiske variation. Se det som en styrke, at forskellige synspunkter bliver belyst. Det er nemlig vigtigere, at racen har en god genetisk baggrund, end at en enkelt kat bliver Best In show.

Man bør også lave kontrolparringer¹ og inddrage novicer² for at få nyt blod ind i racen. Mange undlader at gøre det på grund af frygten for at få problemer, hvilket der altid er en risiko for. Men sammenligner man med indavl, er risikoen værd at tage.

Artiklen er skrevet efter et foredrag, som Ulrika Sörlid afholdte for katteopdrættere og medlemmer i Aby- og Somaliringen samt Bengalklubben i samarbejde med Agria Dyreforsikring.

¹ Kontrolparring – søg dispensation hos raceklubben for at parre med en huskat. Åben for ret mange racer.
² Novicer – par med en kat, der ligner den race, man opdrætter. Opdrætter man racen Europé, vælger man f.eks. huskatte, og for f.eks. sibirisk kat vælger man huskatte fra Rusland.