Kattegåturen blev arrangeret for første gang i Sverige som et digitalt velgørenhedsevent i efteråret 2020. Da eventet blev startet i Sverige, var kattegåturen en succes, så forventningerne var høje, da eventet skulle arrangeres for første gang i seks forskellige lande - og hvilken succes det blev!

“Vi er utroligt taknemmelige for det enorme engagement, katteejerne har vist for at hjælpe hjemløse katte til et bedre liv.”
- Tine Antvorskov, direktør hos Agria Dyreforsikring.

For at være med til verdens største digitale velgørenhedsevent for katte havde katteejere i de seks lande tilmeldt sig eventet på Agrias hjemmeside. I løbet af den sidste weekend i maj fotograferede og filmede ejerne deres katte og lagde det op på de sociale medier Facebook og Instagram under et hashtag: I Danmark var det #agriakattegåtur. Tusindvis af billeder og videoer af katte blev postet på Instagram og Facebook i alle landene.

For hver deltagende kat donerer Agria Dyreforsikring penge til dyreværnsorganisationer og kattehjem i de seks lande. Agria Dyreforsikring i Danmark havde på forhånd valgt, at den danske donation skulle gå til Dyreværnet og det arbejde, som de foretager for at give hjemløse katte et nyt og godt hjem. Valget faldt på Dyreværnet, da de gør et fantastisk stykke arbejde for de hjemløse katte, som Agria gerne vil støtte op om gennem Agria Kattegåtur.

”En kæmpe tak til Agria,” siger Rikke Christensen-Lee, direktør i Dyreværnet. ”Det koster os gennemsnitligt 1500 kr. at hjælpe en hjemløs kat, så med de indsamlede midler kan vi give et godt liv til flere katte,” smiler den glade direktør.

I Danmark estimeres det, at der er 500.000 hjemløse katte. Når kattene kommer ind til Dyreværnet, har de ofte behov for pleje. Derudover neutraliseres de som regel hos Dyreværnet, inden de placeres i nye, kærlige hjem.

Så mange deltog i Agria Kattegåtur

  • I Danmark deltog 760 katte og indsamlede 10.000 DKK til Dyreværnet.
  • I Sverige deltog 10.797 katte og indsamlede 116.000 DKK til 48 kattehjem i Sverige.
  • I Norge deltog 1640 katte og indsamlede 17.000 DKK i Dyrebeskyttelsen Lillestrøm og Omegn.
  • I Finland indsamlede 4137 katte 16.000 DKK til forskellige kattehjem.
  • I Storbritannien blev der indsamlet 86.000 DKK til forskellige kattehjem.
  • I Frankrig deltog 482 katte og indsamlede 18.000 DKK til Chat Libre i Paris.