De mest almindelige årsager til chihuahuaens dyrlægebesøg er:

  • Mave/tarmproblemer
  • Problemer med bevægeapparatet

”Vi ser, at chihuahuaen besøger dyrlægen lidt sjældnere end sammenligningsgruppen ’Alle racer’. Dyrlægebesøgene handler ofte om symptomer på mave- eller tarmproblemer, men de har også hyppige dyrlægebesøg for symptomer, der er knyttet til bevægeapparatet – især i knæleddene”, siger Anna Tranell Lindman, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

Når det kommer til mave- og tarmsymptomer, er opkast og diarré almindelige årsager til besøget. Problemer med bevægeapparatet skyldes oftest symptomer koblet til knæleddene, men det kan også handle om uspecificerede smerteproblemer i ryggen og andre steder i bevægeapparatet.

Chihuahua sammenlignet med andre racer

Chihuahuaer besøger dyrlægen sjældnere end sammenligningsgruppen ’Alle racer’ generelt, men de skal oftere til dyrlægen med problemer, der er forbundet til deres knæ – ofte er det relateret til patella luksation. De skal også oftere til dyrlægen for symptomer omkring det anale område som eksempelvis betændelse i analkirtlerne. Chihuahuaer får også i større udstrækning end sammenligningsgruppen hjerteproblemer som endokarditis, der kan føre til hjertesvigt, men også epilepsi og andre uspecificerede neurologiske symptomer samt symptomer fra de øvre luftveje. ’Alle Racer’ er en aggregering af alle racers samlede statistik sammenlignet med chihuahuaens.

Dyrlægebesøg for Chihuahuaer sammenlignet med 'Alle Racer' i perioden fra 2011-2016:

Sjældent forekommende diagnoser

  • Hudproblemer
  • Øreproblemer
  • Immunologiske sygdomme

Mange racer har diagnoser, der er typiske for racen, men også diagnoser der er mindre almindelige. Sammenlignet med ’Alle Racer’-gruppen har chihuahuaen færre dyrlægebesøg for diagnoser omhandlende huden – såsom kvæstelser, kløe og hudtumorer, men også øreproblemer og immunologiske sygdomme som allergi er mindre almindelige.

Statistik for chihuahuaer

Chihuahua er en populær hunderace, og mange af dem er forsikrede i Agria, hvilket betyder at statistikken er omfattende og pålidelig.

Vil du vide mere om chihuahuaer?

Er du interesseret i at læse mere om racen? Hos Dansk Kennel Klub og hos raceklubben finder du mere information. Der finder du blandt andet karakteristika ved racen, dens sygdomme og skader.

Mere om racen hos Dansk Kennel Klub:

Korthåret chihuahua: https://www.dkk.dk/race/chihuahua-korthaaret
Langhåret chihuahua : https://www.dkk.dk/race/chihuahua-langhaaret

Om Agria Breed Profiles

Antallet af dyrlægebesøg for hver race sammenlignes med, hvor ofte diagnosen stilles for gruppen ’Alle Racer’.

Tallene er baseret på de hunde, der besøgte dyrlægen og brugte deres dyreforsikring i perioden 2011-2016.

Frekvensen er beregnet på dyr-År-Under-Risiko (ÅUR), der henviser til det tidspunkt, hvert dyr var forsikret i perioden 2011-2016. Et forsikret dyr i et år genererer 1,0 ÅU, et forsikret dyr i et halvt år genererer 0,5 ÅUR. Frekvensen angives som antallet af dyr, der registrerede en hændelse (dyrlægebesøg eller liv) pr. 10.000 ÅUR.

Agria Breed Profiles er et unikt materiale, der har afspejlet sundhedsstatussen for vores hunde siden 1995. Dengang startede undersøgelsen af racespecifik skadesstatistik i samarbejde med den svenske kennelklub. I dag bruges Agria Breed Profiles af raceklubberne til at identificere, hvordan hver race kan gøres sundere. Agrias statistik bruges også i forskellige forskningssammenhænge på de skandinaviske universiteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, men også i andre dele af verden.

Agria Breed Profiles er en vigtig del af at definere og sætte fokus på almindelige sygdomme og skader hos forskellige hunderacer. De er en støtte i avlsklubbernes arbejde med at identificere sundhedsrelaterede lidelser og sætte fælles avlsmål, siger Brenda Bonnett, canadisk professor og en af grundlæggerne af sundhedsprofilerne. Arbejdet er finansieret gennem Agria og SSK Research Fund.

Læs mere om Agria Breed Profiles her.