Redningsvest

En redningsvest på hunden er en selvfølge. Selvom de fleste hunde kan svømme, er det vigtigt at have en redningsvest. Hvis hunden falder over bord og ligger i bølgerne, er den meget svær at løfte om bord på båden, når man selv står på dækket.

En god redningsvest har quick release-spænder, et bærehåndtag på ryggen og en ring, så den kan bindes i en snor. Redningsvesten bør være tilpasset hundens vægt. Tilføj gerne et par ekstra kilo, hvis du har en langhåret hund, da våd pels vejer meget.

Du må under ingen omstædigheder holde din hund i den normale hundesnor og halsbånd på båden. Hvis hunden beslutter at springe over bord eller på land, når båden er i havn, kan hunden komme til at hænge i snoren, og det kan få katastrofale konsekvenser.

Watertail (svømmehale)

Bader hunden meget og er våd i længere tid, kan hunden komme til at lide af en såkaldt watertail (svømmehale), som er betændelse i nerverne ved haleroden. Det er meget smertefuldt for hunden. Også ørerne kan blive irriteret af for meget vand, derfor er det vigtigt at tørre både pels og ører grundigt efter badning.

Undgå alger

Undgå algeholdigt vand. Giftige alger er meget farlige for hunde. Hvis hunden bader et sted med alger og slikker sin pels for at rengøre sig, kommer algerne ind i munden, og det er meget usundt. Hvis du er det mindste i tvivl, om der er alger i vandet, så bør du ikke lade din hund bade.

Sørg for, at der altid er en forsyning af friskt vand om bord. Hvis hunden drikker en masse havvand, kan den få saltforgiftning.

Hundeapotek

  • Pincet, så du kan trække en torn ud af en pote
  • En flåtfjerner - brug gerne forbyggende præparater for at forhindre flåter
  • Saks
  • Middel til at rense sår
  • Forbindinger, hvis du har brug for at forbinde en pote eller lignende
  • Kirurgisk tape
  • Vat
  • Søsygetabletter, hvis din hund plejer at blive køre/søsyg (Skal udskrives af dyrlægen)
  • Solcreme - selv hunde kan blive solskoldede

 Sikkerheden om bord og i land

  • Lær din hund at komme til og fra borde på kommando - hjælp hunden, så den ikke glider
  • Sørg for at hunden bærer en redningsvest på båden og i havnen
  • Giv hunden et roligt og trygt område om bord
  • Hunden skal have adgang til frisk vand og et område med skygge, som er svalt
  • Aktivér din hund, når I er på land og sørg for, at den også får slappet af, inden I går ombord igen
  • Tilpas hastigheden på en motorbåd, så din hund er sikker og kan holde balancen
  • Pas på ikke at gøre dine etaper på vandet for lange. Fire eller fem timer på havet er langt for en hund, også selvom den trives om bord.
  • Befinder I jer i et område med mange flåter så anvend forebyggende præparater
  • Gennemgå hundens pels for flåter hver dag
  • Medbring et hundeapotek
  • Medbring en liste over dyrlæger langs din sejlrute.