Mere end 300 glade hunde hilste, snusede og gik tur sammen til Agrias første Hundegåtur i Danmark. De var alle en del af Nordens største hundegåtur, hvor hundefolk i København, Oslo, Helsingfors og 16 byer i Sverige var fælles om at støtte hundevelfærd. Da starten gik kl. 11:00 var vi næsten 4000 hunde i Skandinavien, der på én gang tog første skridt på en fælles hundegåtur.

Over 200 mennesker (132 ekvipager) mødte veloplagte op med godt humør. Der blev samlet 6.600 kr. ind til Dyrenes Beskyttelse, hvilket har bidraget til at Agria Dyreforsikring har samlet tæt på 200.000 kroner ind til hundevelfærd på én dag i Danmark, Norge, Finland og Sverige.

I løbet af formiddagen var der spændende hundetemaer – blandt andet tips og råd om adfærd og hverdagslydighed fra Dansk Kennel Klub, agility, rally og eftersøgningsopvisning fra DcH (Danmarks civile Hundeførerforening) og dyrlægehjælp fra Evidensia!

Dagen bød også på sjove billeder, med gratis fotoboks der printede billeder ud på stribe. Der var mange der fik sjove og søde billeder med hjem, som et minde fra dagen.

Det var en dejlig dag med masse af søde hunde og ejere, der gik en tur for en god sag. Stor tak til alle der mødte op og var med til at vi fik en fantastisk debut på Hundegåturen her i Danmark. Vi glæder os allerede til næste år!

For hver ekviplage der deltog har Agria doneret 50 kr. ubeskåret til hundevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse.

Hvilke byer afholdt Agrias Hundegåtur:

Danmark

  • København (Charlottenlund)

Norge

  • Oslo

Finland

  • Helsingfors

Sverige

  • Enköping
  • Eskilstuna
  • Falun
  • Göteborg
  • Halmstad
  • Hässleholm
  • Karlstad
  • Linköping
  • Malmö
  • Oskarshamn
  • Stockholm
  • Sundsvall
  • Ulricehamn
  • Visby
  • Växjö
  • Örebro. 

Vil du se billeder fra dagen? Check Agrias hunde-facebookside ud, hvor vi har lavet et album ”Agrias Hundegåtur 2018”