”Kort fortalt har undersøgelsen dannet grundlag for, at vi kan forstå, hvordan den raske islandske hest bevæger sig i forskellige gangarter, og hvordan de ændrer deres bevægelsesmønster, når de bliver halte. Vi har opdaget, at nogle af de variabler, der bruges til halthedsvurdering i trav, ikke kan bruges i tölt”, siger Marie Rhodin, dyrlæge og forsker ved SLU.

Der er omkring 30.000 islandske heste i Sverige, hvilket betyder, at racen ender på en tredjeplads over mest populære hesteracer.

”De islandske hestes unikke gangarter gør dem meget populære, men netop disse gangarter er også en svaghed, hvis de bliver halte, da vi dyrlæger har svært ved at vurdere haltheden”, siger Marie.

Formålet med studiet var at undersøge, hvordan raske islandske heste bevæger sig i forskellige gangarter. Ud fra det skulle der udvikles metoder til automatisk at kunne klassificere gangarterne ved objektiv bevægelsesanalyse og til sidst undersøges, hvordan de ændrer deres bevægelsesmønster, når de bliver halte.

I første del af undersøgelsen deltog 44 islandske heste. Hestenes bevægelsesmønster blev registreret ved hjælp af tretten IMU-sensorer* i skridt, trav, tölt, galop og for nogle heste også pas. Holdet udviklede algoritmer til at identificere hovens placering på baggrund af data fra IMU-sensorer sat på hestenes ben. Der blev også foretaget avanceret dataanalyse med hjælp fra kunstig intelligens, som gjorde det muligt automatisk at klassificere de forskellige gangarter med 98,9% sikkerhed udelukkende ud fra IMU-dataen.

Hos 24 heste undersøgte man ligeledes hovedets, krydsets og mankens bevægelse i relation til hovenes placering i jorden i både skridt, trav, tölt og pas. Hovedet og krydset bevæges op og ned to gange i løbet af en skridtcyklus i alle gangarter, og asymmetri i dette bevægelsesmønster bruges i dag til at opdage halthed i traven. Hovedets og krydsets laveste position indtræffer for næsten alle gangarter midt i belastningsfasen, hvor for- og bagbenene bærer mest vægt kun undtaget af skridt

De islandske heste havde en højere skridtfrekvens og et meget mindre bevægelsesområde for hoved og kryds i trav, når der sammenlignes med varmblodede eller iberiske rideheste. Dette kan være en medvirkende årsag til, at det er sværere at vurdere halthed hos den islandske hest.

I et yderligere studie blev det undersøgt, hvordan de islandske heste ændrer deres bevægelsesmønstre, når de er halte. Bevægelsesmønstrene for 11 forbens- og bagbenshalte heste blev registreret med IMU-sensorer i skridt, trav og tölt.

”I skridt og trav havde hestene en asymmetrisk hovedbevægelse ved forbenshalthed, men ikke i tölt. I tölten derimod var det krydset der bevægede sig asymmetrisk, hvilket var et uventet resultat. Ved halthed i bagbenet var det krydset, der bevægede sig asymmetrisk i trav og tölt, men ikke i skridt. I skridten var der derimod en asymmetrisk hovedbevægelse ved bagbenshalthed, hvilket også var meget overraskende”, fortæller Marie Rhodin.

Blandt en lille procentdel af hestene blev der foretaget en halthedsundersøgelse, og bevægelsesanalyserne fungerede perfekt. Yderligere bearbejdning af data er påkrævet for at finde flere variabler, der kan detektere for- og bagbenshalthed i tölt og skridt. Den nyerhvervede viden og måleteknologi kan også bruges til at kvantificere gangartsegenskaber i genetiske studier og i avlsarbejde.

*IMU står for Inertial Measurement Unit. En IMU-sensor er en kombination af et accelerometer og en gyroskopsensor. Det bruges til at detektere bevægelse og måle intensiteten af bevægelse i form af acceleration og rotationshastigheder.

Læs hele forskningsrapporten (på svensk).