Forskningsbevillinger vedtaget for 2012 til uddeling i 2013

Agria og SKKs (Svenska Kennelklubben) forskningsfond har besluttet fordelingen af forskningsstøtte for 2013.

Forskningsfonden besluttede at de 4.742.500 kr skulle fordeles til 13 igangværende projekter og til 12 nye projekter, samt til tre specielle indsatser og et udviklingsarbejde vedførende hundes mentalitet, udvikling af Agria Breed Profiles omkring hunde i Norge og udvikling af Agria Breed Profiles omkring katte i Sverige.

Nye forskningsprojekter

Næsens funktion som sanseorgan hos hunde
Ronald Kröger, Lunds universitet, Biologiska institutionen, 1 årigt

Hundes kolde og fugtige næser er velkendte, men funktionen er helt ukendt. Et pilotprojekt har vist at hundenæsens temperatur er nøje reguleret, samt at den varmes op når hunden hviler. Projektet skal undersøge hypotesen at hunde er følsomme over for varme fra andre varmblodige dyr. En sådan varmefølsomhed kan være til stor nytte for et rovdyr som ulven, hundenes forfader. Derudover skal temperaturreguleringen undersøges hos forskellige hunderacer, samt hvordan næsens temperatur varierer normalt hos raske hunde. 

Diabetes mellitus hos katte
Malin Öhlund, Institutionen för Kliniska Vetenskaper, SLU, 3 årigt

Diabetes mellitus (DM) er en ofte forekommende hormonel sygdom hos katte og antallet øges. Fedme, inaktivitet og genetiske årsager øger risikoen for at blive ramt. Der findes meget lidt kendskab til den genetiske baggrund for diabetes hos katte. Projektets vil arbejde på at analysere det totale genudtryk i betacellerne i bugspytkirtlen hos katte med diabetes. Formålet er at få øget viden om sygdomsforløbet og nye muligheder for at forebygge, stille tidlig diagnose og bedre behandling af sygdommen.

Hundeejere og kardiovaskulær risiko
Tove Fall, Inst. för medicinsk epidemiologi och biostatistik, Karolinska Institutet, 3 årigt

Det findes bevis for at hundeejere lever et mere aktivt liv end ikke-hundeejere. Hvordan dette påvirker helbredet i det lange forløb er stadig ukendt. Dette er et unikt multidisciplinært projekt der har til formål at undersøge om hundeejerskab har en forebyggende effekt mod hjerte-karsygdomme og type 2 diabetes. Forskerne gennemfører projektet ved at koble det nationale hundeejerregister sammen med folkesundhedsregisteret.

Kennelhoste hos hunde
Jonas Wensman, SLU, 1 årigt

Kennelhoste er en almenkendt sygdom, der er let at genkende. Diagnosen stilles normalt ved klinisk undersøgelse uden at smitteårsagen bevises. Der findes derfor begrænset kundskab om årsagerne til sygdomsudbrud. Dette projekt har til formål at give et billede af smittesituationen i Sverige, information der er vigtig for at kunne forebygge sygdommen og forhindre smittespredning. Prøver fra hunde med og uden kennelhoste analyseres virologisk og bakteriologisk. Udvalgte prøver analyseres med virusmetagenomik.

Vævsspecifikke metaboliske forandringer associerede med overvægt hos katte
Kathrine Stenberg, HEALTH, Københavns universitet, 1 årigt

Forekomsten af fedme øger og det øger risikoen for at katte og mennesker udvikler type 2-diabetes mellitus (DM2). Katte synes at udvikle en diabetes der er sammenlignelig med menneskets type 2 diabetes men de eksakte metaboliske forandringer er stadig ukendte. Ved at undersøge vævsprøver fra magre og fede katte vil adipokiner blive målt og sammenlignet med de systemiske niveauer. Formålet er at belyse de metaboliske forandringer der ses ved fedme og hvordan de øger risikoen for DM2 hos både katte og mennesker.

Måling af smertemarkører før, under og efter behandling af tandresorption
Ann Pettersson, Kliniska vetenskaper, hunde, katte og andre smådyr SLU, 2 årigt

Oral smerte (smerte i mundhulen) kan være svær at bedømme for dyreejere og adfærdsændringer forårsaget af smerte kan være vanskelige at tolke. Formålet med dette studie er at se om vi kan påvise biologiske markører for smerteinduceret stress i blod og saliva hos katte med tandresorption. Hvis vi kan påvise biologiske markører ville det blive muligt bedre at vurdere effekterne af pre-intra-og postoperativ smertelindring hvilket gavner kattens fysiske og mentale helbred, præstation og trivsel.

Tritrichomonas foetus hos katte
Eva Osterman Lind, Statens Veterinärmedicinska Anstalt, SVA, 1 årigt

Tritrichomonas foetus (TF) er en af de vigtigste årsager til diarré i katterier. Projektets formål er at øge kendskabet til parasittens forekomst og spredning ved at studere: - om laktose øger chansen for at finde TF i fæces - forekomst af symptomfrie bærere  - hvor længe TF kan påvises hos smittede katterier - om TF kan påvises i mund, ved næsen, ved genitalier eller fra poter på smittede katte.  Egnede katterier identificeres via SVAs rutinediagnostik. Analyser udføres med PCR og kultur.

Prøvetagning af Staphylococcus pseudintermedius fra hunde 
Rikke Friis Larsen, SUND KU DK, 1 årigt

Formålet med studiet er at optimere prøvetagninger og laboratorieundersøgelser hvor man dyrker S. pseudintermedius fra hunde med udvendige hudinfektioner samt at teste disse for følsomhed for forskellige antibiotika. Undersøgelsen skal laves med 240 skrabe prøver fra 30 patienter med hudsygdom ved SUND KU. Resultatet skal anvendes til at udforme en prøvetagningsstrategi som muliggør en ansvarsfuld anvendelse af antibiotika og en effektiv behandling af bakteriel hudinflammation.

Kardialt genudtryk og proteomik hos hunde med kronisk hjerteklapsdegeneration
Ingrid Ljungvall, Institutionen för kliniska vetenskaper, SLU, 2 årigt

Kronisk hjerteklapssygdom leder til øget sygdom og dødelighed hos de ramte hunde. I det planlagte studie skal forskellige metoder anvendes for at studere gen- og proteinudtrykket i hjertevævet fra hunde med kronisk hjerteklapsygdom. Resultatet sammenlignes med fund fra hunde med raske hjerter og hunde med andre hjertesygdomme. Målet er at identificere sygdomsmekanismer, tidlige sygdomsmarkører, samt nye behandlingsmetoder der kan forsinke sygdomsudviklingen.

In vivo studier med rekombinant coronavirus vaccine kandidater på katte
Sandor Belak, SLU, BVF, Virologen, 1 årigt

For at kunne udvikle nye vaccinekandidater mod felin infektiøs peritonit (FIP) er der skabt to rekombinante felint coronavirus strukturer i et tidligere Agria støttet projekt. Eftersom laboratoriestudier har givet meget lovende resultater, er næste skridt at teste disse vaccinekandidater på katte. Formålet er at undersøge effekten og beskyttelse niveauet af vaccinerne.

Diagnosticering og behandling af artrose hos katte
Sara Stadigh, SLU, Skara; 1 årigt

Artrose er en almindelig årsag til smerte og funktionsnedsættelse hos katte. Formålet med studiet er i et prospektivt, klinisk kontrolleret studie dels at etablere måledata fra trykmålingmetode, klinisk undersøgelse og to typer af smerteprotokol for en kattepopulation med artrose, samt sammenligne resultatet mellem de forskellige metoder, dels at undersøge den eventuelle smertelindrende effekt af to forskellige typer medicin, vurderet ud fra ovenstående metoder.     

Identificering af tamhundens geografiske oprindelse og relaterede menneskelige kultur
Peter Savolainen, Kungliga Tekniska Högskolan – KTH, 1 år

Baserat på en helt unik prøvesamling af hunde fra hele verden, med nye prøver specifikt fra Sydøstasien, vil man med hjælp fra genetisk analyse præcist identificere den eller de regioner hvor ulven blev domesticeret til hund. På denne måde identificerer vi den humane kultur der udførte domesticeringen og de mekanismer der lå bagved at ulven kunne domesticeres. Dette er af central betydning for vores historieskrivning og forståelse af evolutionen, men også basal viden om hundens genetiske sundhed.         

Igangværende projekter

Beskrivelse af de igangværende projekter blev blandt andet præsenteret i Agrias forskningsfonds pressemeddelelse i 2012. De igangværende projekter er:

Juvenil demodicose hos hund, (år to af tre), Kerstin Bergvall, SLU.

Et omfattende studie af sygdom og dødelighed hos Flatcoated Retriever, (år to af tre), Emma Ivansson, Uppsala universitet.

Øget sikkerhed ved kaninanæstesi, (år to af to), Patricia Hedenqvist, SLU.

Effekt af nyrediæt ved mildnyresygdom hos katte, og betydningen af ultralyd, (år 2 af 3), Reidun Heiene, Blå Stjärnans Djursjukhus Göteborg.

Beskrivelse af genetiske risikofaktorer for lymfocytær thyroiditis hos hund, (år to af tre), Gerli Rosengren Pielberg, Uppsala universitet.

Værtens genotype: et nyt middel til kontrol af Staphylococcus pseudintermedius?, (år to af to) Peter Damborg, Københavns universitet.

Studier af arvelig baggrund for livmoderinfektion, (år tre af tre), Ragnvi Hagman, SLU.

Primær binyrebarksinsufficiens (Addison's sygdom) hos hunde, (år tre af tre),
Jeanette Hanson, SLU.

Arvelig polyneuropati hos alaskan malamute, (år tre af tre), Cecilia Rohdin, SLU.

Genetisk forskning omkring progressiv retinal atrofi (PRA) hos hunde, (år 3 af 3), Tomas Bergström, SLU.

Gastritis og ventrikelcancer hos hunde - bakteriel, endokrin og inflammatorisk status, (år 3 af 3), Tonje Seim, Norges Veterinærhøgskole.

Arvelig polyneuropati hos alaskan malamute, (år 3 af 3), Karin Hultin Jäderlund, Norges Veterinærhøgskole.

Synes godt om? 0 stemmer, ikke bedømt 0 av 0 gillade, NaN i betyg