Nogle eksempler på projekter er et PHD-projekt om knæledssygdomme hos hunde, ligeledes et projekt der undersøger sammenhængen mellem hundes vægt og deres sundhed, et der fokuserer på breed profiles samt et projekt der undersøger behandlingsniveauer ved forskellige tilstande. Også forskning i kæledyrs psykiske, sociale og økonomiske betydning ligger inden for rammerne af forskningsfonden.
De nye forskningsprojekter er blevet bevilget i alt 6,6 svenske millioner kroner, og der er ligeledes reserveret yderligere 5 millioner svenske kroner til år to og tre.
De løbende projekter er blevet bevilget et tilskud på 1,7 millioner svenske kroner.
Nye projekter
Kortlægning af fødselsvanskeligheder hos marsvin i de nordiske lande
(2-årigt projekt)
Ann-Sofi Bergqvist, Sveriges Landbrugsuniversitet
Projektet vil kortlægge hyppigheden, årsagerne og måle på fødselsvanskeligheder (dystoki) hos marsvin i Norden ved hjælp af undersøgelser fra marsvineopdrættere og dyrlæger specialiseret i smådyr. Målet er at reducere antallet af dystokitilfælde, forbedre fødselshjælpen og minimere antallet af dødsfald i forbindelse med fødsel. Resultaterne skal anvendes til at forbedre avlsarbejdet, dyresundheden og dyreholdet for opdrættere, dyreejere og klinikkerne.
Raceforskelle og risikofaktorer i kattes personlighed og adfærd
(1-årigt projekt)
Hannes Lohi, Helsinki Universitet
Vi ved stadig ikke ret meget om kattes adfærd, selvom det er verdens mest populære kæledyr. Projektet vil indsamle store mængder af data fra spørgeskemaer om kattes adfærd og vil derefter validere studiet med adfærdsundersøgelser. Efterfølgende undersøges forskellene i personligheden mellem katteracer, og faktorer i kattens miljø der påvirker dens adfærd afdækkes. Undersøgelsen vil forsøge at forbedre den overordnede forståelse af katteadfærd. Anerkendelsen af, hvordan kattens miljø påvirker dens adfærd, kan lede til, at vi generelt kan forbedre kattevelfærd.
Ny neurologisk sygdom hos greyhounds
(2-årigt projekt)
Josefin Hultman, Norges miljø- og biovidenskabelige Universitet
Målet for studiet er at definere og identificere årsagen til en ny type af neurologiske symptomer, der er observeret inden for de seneste år hos nært beslægtede greyhounds. Symptomerne er smertefulde og udgør derfor et problem for dyrevelfærden. Materiale til undersøgelsen og til de molekylærgenetiske undersøgelser indsamles fra påvirkede greyhounds og raske kontrolindivider. Det ønskede resultat af studiet er, at der kan udvikles en gentest til brug i avlen, hvilket giver sundere hunde.
Udvikling af gentest for at reducere forekomsten af SLO hos hunde
(2-årigt projekt)
Frode Lingaas, Norges miljø- og biovidenskabelige Universitet
SLO (Systemisk lupoid onkosdystrofi) forekommer hos ca. 10% af alle gordonsettere og ligeledes hos en mængde andre racer. Projektet ønsker at fortsætte forskningen i sygdommen for at bidrage til bedre sundhed hos racen. Forskerne har fundet associerede gener på hundens kromoson 12 og vil nu gerne have mere information om de indblandede gener. Ved at analysere flere prøver med genetiske markører og brug af nye teknikker kan det være muligt at identificere genvariationer, som øger risikoen, og benytte denne information til at udvikle en DNA-test.
QimmeqHealth: Velfærd for den faldende bestand af grønlandske slædehunde
(2-årigt projekt)
Emilie Andersen-Ramberg, Københavns Universitet
Slædehunde i Grønland er genetisk unikke og har en stor kulturel betydning. De er ikke desto mindre i fare for udryddelse og sygdomme. De har ingen adgang til veterinærfaglig pleje på trods af stor efterspørgsel. Projektet QimmeqHealth spiller en essentiel rolle i kampen mod lidelser forårsaget af uvidenhed, lave økonomiske værdier på individuelle dyr og mangel på veterinærfaglig pleje. QimmeqHealth skaber en veterinærfaglig platform, der kan øge forståelsen, sundheden og værdien af den enkelte hund. Prøver er blevet indsamlet, og tilskuddet vil blive anvendt til analyser. Projektet indgår i et større bevaringsprojekt, der har fået finansiering fra mange forskellige steder.
Et komplet projekt der vil finde de genetiske årsager til MMVD hos hunde
(3-årigt projekt)
Peter Karlskov-Mortensen, Københavns Universitet
Myxomatous Mitral Valve Disease (MMVD) hos hunde er en sygdom, der resulterer i hjerteklapper, der ikke kan lukke, som de burde. Blodet lækker bagud ved hvert hjerteslag. Dette har alvorlige konsekvenser for hundens sundhed og velvære. Gener på kromosom 13 og 14 spiller en rolle i udviklingen af MMVD, og vi vil nu analysere de to kromosomer grundigt for at identificere de årsagsmæssige mutationer. Dette kan lede til en gentest. Over tid vil en sådan gentest kunne bruges i udvælgelse af avlsdyr og sygdommen kan elimineres.
Identifikation af mutation som er årsag til bugspytkirtelinsufficiens
(2-årigt projekt)
Merete Fredholm, Københavns Universitet
Formålet med dette projekt er at udvikle en DNA-diagnostisk test for exokrin pankreasinsufficiens (EPI) hos hunde. EPI giver blandt andet nedsat evne til at nedbryde foder. Da det er en sygdom, der diagnosticeres hos flere racer, vil det have stor betydning for hundes sundhed og velvære at udvikle et diagnostisk værktøj, der kan bruges til at identificere hunde, der risikerer at udvikle sygdommen og derfor også overføre sygdomsgenerne.
Identifikation af genetiske risikofaktorer for hofteledsdysplasi hos hunde
(1-årigt projekt)
Maja Arendt, Københavns Universitet
Hofteledsdysplasi (HD) er en almindelig sygdom hos hunde. Det er blevet bevist, at sygdommen har en estimeret arvelighed på mellem 0,2 og 0,6 hos svenske hunderacer. Projektet har i mange år indsamlet genetisk data fra hunde, der er registreret i Svenska Kennelklubben (SKK). For mange af disse individer er HD-evalueringer tilgængelige via SKK. Formålet med denne undersøgelse er at bruge eksisterende data og gennemføre en stor genetisk associeringsundersøgelse for at identificere genetiske risikofaktorer for sygdommen.
Skadebillede og sammenhæng mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer hos svenske brugshunde
(2-årigt projekt)
Helena Igelström (Ann Essner), Uppsala Universitet
Sports- og brugshunde er meget motiverede under deres fysiske arbejde, og de kan derfor være mere tilbøjelige til at blive skadede. Vi har dog ikke ret meget viden om epidemiologien af sportsrelaterede skader hos hunde. Derfor er det overordnede mål med dette projekt at forbedre arbejdshundes sundhed og velvære ved at generere evidensbaseret data om f.eks. fysisk aktivitet, sportsspecifik træning og skader hos hunde, der deltager i konkurrencer samt brugshunde.
Vurdering af cephalexin og amoxicillin clavulansyres effekt på MRSP hos hunde
(3-årigt projekt)
Mette Schjærff, Københavns Universitet
Systemisk antimikrobiel behandling af meticillin-restistente S. pseudintermedius (MRSP) infektioner hos hunde kan kræve midler forbeholdt mennesker. Antagelsen for undersøgelsen er, at infektioner i hud og urinveje (UTI) på grund af MRSP med succes kan behandles med beta-lactamantibiotika. Hunde med en relevant MRSP-hudinfektion eller UTI behandles med et af de to forskellige antibiotika og følges klinisk. Denne undersøgelse vil bidrage til ansvarlig antibiotikaanvendelse på hunde.
Kvalitetssikring af blod til transfusioner på katte
(3-årigt projekt)
Lise Nikolic Nielsen, Københavns Universitet
Formålet er at evaluere kvaliteten af røde blodlegemer og friskfrosset blodplasma, der skal bruges til blodtransfusioner til katte. Der findes flere kvalitetssikringsstudier for hunde. Der findes meget færre af sådanne studier målrettet katte. Blodkomponenterne undersøges ugentligt under 5 ugers opbevaring (for røde blodlegemer) og en gang om måneden i 1 år for blodplasma. Målet er at optimere den nuværende blodbankkontrol og dele forskningsresultaterne med Nordic Veterinary Blood Bank Council.
Effekten af forskellige fodermidlers påvirkning af metabolisme og tarmsundhed hos hunde
(2-årigt projekt)
Johan Dicksved, Sveriges Landbrugsuniversitet
Projektet sigter mod at øge viden om, hvordan forskelligt foder påvirker stofskiftet, mætningsregulering og tarmsundhed hos hunde. Foderet er en nøglefaktor for godt helbred. Der foretages en ernæringsundersøgelse af 21 privatejede hunde, hvor fodring med tre forskellige kulhydratkilder (hvede, rug og havre) evalueres, efter de har spist maden i 4 uger. Afføring, urin og blodprøver samles og analyseres ved hjælp af et bredt arsenal af metaboliske analysemetoder for at undersøge foderets påvirkning af metaboliske markører.
Genetiske aspekter af hypertrofisk kardiomyopati hos katte
(2-årigt projekt)
Jørgen Koch, Københavns Universitet
Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er et globalt sundhedsmæssigt problem blandt katte, da HCM-ramte katte har en betydelig større risiko for hjertesvigt, blodpropper og pludselig hjertedød. Arvemønstrene for familiær HCM hos den norske skovkat og british shorthair er stadig ukendte. Denne undersøgelse sigter mod at identificere nye mutationer i disse racer gennem helgenomsekventering af HCM-berørte familiegrene for at hjælpe med at etablere avlsprogrammer hos begge katteracer.
Identifiering af selekterede gener ved domesticeringen af hunden
(2-årigt projekt)
Peter Savolainen, Kongelige Tekniske Højskole i Stockholm
Projektet sigter mod at identificere, hvilke gener der var involveret i de morfologiske og adfærdsmæssige ændringer, der gjorde ulven til tamhund gennem at identificere bidraget fra forskellige regioner uden for de faktiske gener. Tidligere studier har stort set udeladt disse regioner, hvilket har efterladt de fleste af de påvirkede gener ukendt. Resultaterne vil være grundlaget for at forstå hundeopførsel, stofskifte og for at identificere de genetiske årsager til metaboliske, mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser hos hunde. En undersøgelse af stor relevans og vigtighed for det fremtidige hundeopdræt.
Intestinal Lymfangiectasi hos norsk lundehund
(1-årigt projekt)
Ellen Skancke, Norges miljø- og biovidenskabelige Universitet
Formålet med projektet er at gennemføre en foreløbig undersøgelse af mave-tarmkanalen hos norsk lundehund og buhund (kontrol) ved hjælp af kapselendoskopi. Kan tarmændringer, der er kompatible med tarmlymfangiectasi (IL), påvises ved kapselendoskopi? Projektet vil undersøge, om det er muligt at påvise tarmlymfangiectasi hos norske hunde, der er klinisk sunde, men som stadig har tarmforandringer kompatible med IL ved hjælp af kapselendoskopi. Norsk buhund, en race i samme størrelse, såvel som en af de racer, der bruges i det igangværende indkøringsprojekt, vil blive brugt som kontrol. Interessant projekt der er vigtigt for norske nationalracer.