Slim omkring afføringen – tegn på colitis
Betændelse i tyktarmen (colitis) kan give symptomer som hyppige afføringer, kraftig trang og anstrengelse uden at der kommer meget afføring. Det kan nogle gange forveksles med forstoppelse. Slim omkring afføringen er et typisk tegn, og afføringen kan også være blodig. Blindtarmsbetændelse hos hund er derimod sjælden.
Langvarig eller tilbagevendende colitis kan være tegn på underliggende sygdom, som fx foderintolerance, allergi eller kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD). En afføringsprøve kan hjælpe med at påvise parasitter eller overvækst af bakterier.
Symptomer på betændelse i tyktarmen
- Anstrengelse ved afføring, nogle gange uden resultat
- Diarré af varierende grad
- Hyppige afføringer
- Slim omkring afføringen
Akut tarmbetændelse hos hund
Akut mave- og tarmbetændelse hos hund opstår pludseligt og er ret almindelig. Årsagen er ofte, at hunden har spist noget, den ikke kan tåle, eller et hurtigt foderskift. Parasitter kan også være en årsag, især hos hvalpe. De mest almindelige tarmparasitter hos unghunde er spoleorm, giardia og coccidier, som kan påvises med afføringsprøve (PCR eller mikroskopi). Gentagen afføringstest kan være nødvendig for at stille diagnosen. Allergier kan føre til gentagne episoder med løs afføring og nedsat appetit. Ved tilbagevendende maveproblemer bør du altid kontakte dyrlægen. Symptomerne er som regel løs afføring eller diarré i varierende grad, nogle gange med blod, samt hyppigere afføring. Ukompliceret diarré går som regel over med skånekost og væske, men ved vedvarende eller alvorlige symptomer kræves dyrlægebehandling. Ved blodig diarré, feber, svær dehydrering eller påvirket almen tilstand bør du kontakte dyrlægen med det samme.
Kronisk tarmbetændelse hos hund
Kronisk tarmbetændelse hos hund kan skyldes underliggende sygdomme som allergi, overfølsomhed eller inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Ved tilbagevendende mave- og tarmproblemer bør du altid kontakte dyrlægen. For at stille diagnosen kræves der ofte blodprøver, ultralyd og nogle gange endoskopi, hvor dyrlægen tager vævsprøver fra tarmen. Ved kroniske tilfælde kan der være tale om Inflammatorisk Tarmsygdom (IBD), en immunmedieret tilstand, hvor tarmen overreagerer på foder eller bakterier. Behandlingen kræver ofte en kombination af specialfoder og immunmodulerende medicin.
Andre sygdomme, der kan påvirke mave og tarm
Visse sygdomme i andre organer kan påvirke mave-tarmsystemet og give lignende symptomer som opkast og/eller diarré. Det kan for eksempel være betændelse i bugspytkirtlen, autoimmune eller hormonelle sygdomme, samt lever- og nyresygdomme. Også endokrine sygdomme som Addison’s sygdom (hypoadrenokorticisme) og diabetes kan give symptomer fra tarmen. Derfor vil dyrlægen ofte supplere undersøgelsen med blodprøver for at udelukke systemiske årsager. Også endokrine sygdomme som Addison’s sygdom (hypoadrenokorticisme) og diabetes kan give symptomer fra tarmen. Derfor vil dyrlægen ofte supplere undersøgelsen med blodprøver for at udelukke systemiske årsager. Gentagne eller kraftige opkastninger kan være et tegn på, at hunden har slugt et fremmedlegeme. Fremmedlegemer kan irritere mavesækken eller føre til akut tarmstop og dermed forårsage opkast.
Behandling af tarmbetændelse
Behandlingen afhænger af, om betændelsen er akut eller kronisk. Dyrlægen vurderer ud fra symptomer, alder og resultater af prøver, om der skal gives medicin som antibiotika, antiparasitmidler, immunmodulerende lægemidler. Akutte tilfælde behandles ofte med skånekost og probiotika. Kroniske tilfælde kræver ofte mere omfattende udredning og langsigtet behandling med specialfoder, kost- og vitamintilskud (for eksempel vitamin B12 og/eller folinsyre). I nogle tilfælde kræves medicinsk behandling. Ved kroniske tilstande anbefales ofte hypoallergent (novel protein type) eller hydrolyseret foder i 6–8 uger som diætprøve. Effekten vurderes ud fra afføringskonsistens og hundens trivsel.
Hvad kan jeg selv gøre?
Ved mild diarré kan du prøve at:
- Give skånekost i små portioner
- Sørge for, at hunden altid har fri adgang til frisk vand
- Undgå at give hunden rester, mælk, fed mad eller tyggeben, indtil afføringen er normal igen.
- Hold øje med, at hunden tisser og ikke bliver dehydreret (tjek evt. hudens elasticitet og mikrocirkulation).