Katte kommer mindre til dyrlægen

Man ved, at katte ikke får dyrlægehjælp i lige så høj grad, som hunde gør. Det er ikke fordi, katteejerne holder mindre af sine dyr, end hundeejerne gør – nej, det er bl.a. fordi, kattene tit er så bange for at komme i transportkassen og blive transporteret til dyreklinikken, at ejerne udsætter dyrlægebesøg eller helt undgår dem, fordi man synes, det er frygteligt synd for katten, at den er så bange. Og det er vi helt enige i, at det er.

Væn katten til transportkassen

Men heldigvis behøver transportkassen ikke at være et frygtet sted, og transporten behøver ikke foregå under højlydt kattejammer. Der er mange ting, man kan gøre for at gøre transportkassen til et trygt og rart sted for katten at være. Derudover kan man træne katten til at have det godt med selve transporten. Og jo tidligere i kattens liv, man begynder træningen, des bedre. Ældre katte kan dog også have stor gavn af transporttræning.

Jeg begyndte med at hjælpe Simbas ejere med at vælge en god, ny transportkasse til ham. Dernæst fik de en række tips til at få ham til at forbinde transportkassen med gode ting. Og til sidst lagde vi sammen en plan for, hvordan transporttræningen skulle foregå, langsomt og gradvist.

Da Simba havde været til sit første dyrlægebesøg, kontaktede hans ejere mig igen for at fortælle, hvordan det var gået: Han var gået ind i transportkassen helt frivilligt, under køreturen havde han snorksovet, og hos dyrlægen havde han været meget mere afslappet og rolig, end familiens gamle Bufas nogensinde havde været. Med en lille smule forarbejde havde Simbas engagerede nye familie lagt et rigtig godt fundament for mange fremtidige trygge og rolige køreture.

3 tips om transportkasser

  1. Lån ikke en transportkasse af en anden katteejer. En lånt kasse vil lugte fremmed for din kat, og måske vil den lugte af den kat, der bruger kassen til daglig. Fremmede kattes lugt kan virke skræmmende for din kat, og det er ikke et godt udgangspunkt for transporten, at din kat skal ind i et lukket rum, der lugter fremmed og uhyggeligt. Hvis du har flere katte, skal hver kat have kat sin egen transportkasse.
  2. Transportkassen skal være stor nok til, at din kat kan stå op inde i den, vende sig om i den og ligge ned på brystet med forbenene frem foran sig. Når din kat kan bevæge sig i kassen, er den rarere at være i. Vælg gerne en transportkasse, der er stor nok til en voksen kat fra begyndelsen. Til store katteracer kan det være nødvendigt at vælge en transportkasse, der er lavet til hunde.
  3. Overdelen skal kunne tages af kassen. Når du kan tage den øverste del af transportkassen uden for meget bevægelse og larm, kan din kat blive siddende i bunden af kassen, mens dyrlægen undersøger den. Alene dét, at den er skjult lidt i bunden af kassen, kan øge din kats tryghed på dyreklinikken meget.

Har du brug for adfærdsrådgivning vedr. din kat?

Så kan du booke en tid hos vores adfærdsrådgiver, Yvonne Thomsen, i Agrias app. 

Bemærk: En konsulation koster 299 kr. - også selvom du er Agria-kunde.

Download appen