Lotte Evers er vokset op med hunde i hjemmet og i hjertet. Hun har opdrættet hunde i over 15 år og er uddannet i hundekendskab, klikkertræning, aktivering og træning af hunde med problematisk adfærd. Hun er også uddannet adfærdsterapeut og hundeinstruktør på den internationale hundetræningsskole hos den norske Turid Rugaas og har i flere år trænet hos den svenske Åsa Ahlbom.

Lotte har trænet hunde siden 1999 og arbejder ud fra positive træningsprincipper. De seneste år har hun specialiseret sig i den første periode af hundens liv, hvor den største udvikling sker på kortest tid: hvalpe- og unghundsperioden.

Udover at skrive artikler og holde foredrag har Lotte Evers skrevet Spanielbogen og Retrieverbogen, som begge er resultatet af mange års praktiske og teoretiske erfaringer både som hundeejer og opdrætter.