Kat bliver nusset af ejer

Få 5 dages gratis ulykkesforsikring til din kat

Når din kat kommer til skade, bliver du ikke kun bekymret for katten, men også for dyrlægeregningen. Derfor tilbyder vi lidt ekstra tryghed, så du kan få hjælp, indtil du får tegnet en sygeforsikring på din kat.

Har du sagt ja til, at vi må kontakte dig med et uforpligtende forsikringstilbud ifm. registrering af din kat i Dansk Katteregister? Så omfattes du automatisk af vores ulykkesforsikring Agria Basis. 

Agria Basis gælder i 5 dage, fra du har registreret din kat, og erstatter udgifter til undersøgelse og behandling efter ulykkestilfælde med op til 15.000 kr. Du betaler kun en fast selvrisiko på 1.500 kroner og en variabel selvrisiko på 20 procent, hvis du vælger at gøre brug af forsikringen.

Agria Basis sikrer dig, mens du får styr på den videre forsikring. Vi anbefaler nemlig altid, at du så hurtigt som muligt tegner en sygeforsikring, så du er godt dækket for både sygdom og ulykke fremadrettet.

Sådan anmelder du en skade

Du kan anmelde en skade ved at indsende dyrlægekvitteringen til os. Du kan sende den elektronisk til skader@agria.dk eller med brev til Agria Dyreforsikring, Parkvej 1, 2680 Solrød Strand.

På skadeanmeldelsen skriver du dit Agria Basis-nummer, som du har modtaget i velkomstmailen. Fra skaden er sket, har du 90 dage til at anmelde skaden til os.