Hvad er allergi?
Ved allergi overreagerer kroppens immunforsvar på stoffer i omgivelserne. Katte udvikler primært allergi over for luftbårne ting i dens omgivelser, foder og parasitter. Parasitter giver i sig selv kløe, men katten kan også udvikle en allergi mod dem. Kontaktallergi forekommer, men det er relativt sjældent.
Symptomer på allergi hos katte
- Kløe (især hoved, ansigt og nakke)
- Overdreven slikning
- Hårtab som følge af slikning (især på mave og bagben)
- Hudinfektioner
- Rødme og sår i huden
- Hoste og nysen
- Ørebetændelse
- Mave- og tarmsymptomer
Katte er gode til at skjule symptomer, så som ejer ser du måske ikke, at din kat slikker sig meget.
Hvordan stilles diagnosen foderallergi?
Diagnosen stilles ud fra kliniske symptomer og ved at udelukke parasitter, infektion og andre sygdomme. Derefter påbegyndes en allergiudredning, hvor det første skridt er at udelukke foderallergi. Foderallergi betyder, at katten er allergisk over for et protein i sit foder og/eller godbidder. Katten vil blive sat på en eliminationsdiæt. En eliminationsdiæt kan gives på to måder:
- Ejeren laver selv mad med en proteinkilde og en kulhydratkilde, som katten ikke tidligere har fået.
- Katten får et hydrolyseret foder, der er specialfremstillet med det formål, at immunforsvaret ikke skal reagere på indholdet. Dette er et veterinærmedicinsk foder, som kun kan købes på dyrehospitaler og klinikker.
Diæten varer cirka otte uger, og i denne periode må katten kun spise sit specialfoder. Ingen godbidder eller anden mad må gives, da det kan gøre det sværere at vurdere, om foderet har effekt.
Hvis katten har en foderallergi, er håbet, at symptomerne vil aftage under diætperioden. For at sikre, at forbedringen ikke skyldes andre faktorer, laver man en provokation med det tidligere foder. Hvis foderet er årsagen til allergien, opstår der som regel en reaktion inden for 14 dage. Diagnosen foderallergi stilles gennem eliminationsdiæt og provokation.
Hvordan stilles diagnosen atopisk dermatitis (luftbåren allergi)?
Når dyrlægen har udelukket, at kattens symptomer skyldes foderallergi, er næste skridt at undersøge, om katten er allergisk over for et stof i omgivelserne.
Almindelige allergifremkaldende stoffer hos kat:
- Lagermider
- Husstøvmider
- Græspollen og træpollen
- Skimmelsvampe
- Parfumer og kemikalier
Dyrlægen foretager ofte en priktest eller tager en blodprøve.
Priktest
Ved en priktest injiceres små mængder af forskellige allergifremkaldende stoffer i kattens hud. Katten får en dosis beroligende middel, så den ligger stille og roligt under testen. Pelsen barberes væk på siden af brystkassen, hvor priktesten udføres.
Efter 15 minutter kontrolleres testen. Hvis katten er allergisk over for stoffet, vil det injicerede område reagere med rødme og hævelse.
Blodprøve
Ved en blodprøve analyseres kattens antistoffer mod de allergifremkaldende stoffer.
Behandling
Dyrlægen tilpasser behandlingen efter kattens gener og ejerens muligheder. Ved foderallergi kan det være nok, at katten spiser sit specialfoder for at symptomerne forsvinder. Andre behandlingsmuligheder er medicin, der har en antiinflammatorisk og kløestillende effekt, såsom kortison, og lokal behandling kan også gives.
Ved luftbåren allergi afhænger det af, hvilket stof katten reagerer på. Hvis stoffet kan undgås i hjemmet, er det den bedste behandling. Ellers kan behandling med for eksempel allergimedicin eller injektioner være relevant. Injektionsbehandlingen kaldes hyposensibilisering og indebærer, at en lille mængde af det stof, katten er allergisk overfor, injiceres efter et bestemt tidsskema. Immunforsvaret kan gennem behandlingen blive mindre følsomt overfor stoffet, hvilket gør, at symptomerne mindskes.
Allergi er en livslang sygdom, og det kræver et tæt samarbejde med den behandlende dyrlæge for at katten får de bedste forudsætninger for at have det så godt som muligt.