Pas godt på din hund med disse tips

  • Kontroller hundens pels og hud for utøj, sår, eksem og andet mindst en gang om ugen.
  • Kontroller poterne for rifter, sår og mærk efter om poterne er ømme.
  • Klip hundens kløer regelmæssigt og alt efter behov. Nogle hunde skal have klippet kløer hver anden til hver tredje uge.
  • Undersøg hundens tænder og mund. Nogle hunde får hurtigt tandsten, nogle gange allerede indenfor det første leveår. Væn hunden til, at du kigger på og undersøger dens tænder, allerede fra den er hvalp. 
  • Kontroller at øjnene ikke rinder/løber eller er betændte/inficerede.
  • Kontroller at ørerne er rene og renset for voks. Tjek også om ørerne lugter, en infektion kan nemlig forårsage ildelugtende øregange.  
  • Plej hundens pels ved regelmæssigt at børste den. Er hunden beskidt, skal den have et bad. Brug altid kun produkter, der er beregnet til hunde.
  • Hold øje med hundens vægt og hold den i god fysisk form.
  • Hav kontrol over hunden på gåture og hav den i snor ved trafikerede veje. På den måde mindsker du risikoen for, at den bliver påkørt. Selv veltrænede hunde kan fristes til at løbe efter en kat eller et egern over en vej.
  • Hold øje med hunden, således at den ikke spiser noget, der ikke er godt for den, så den risikerer at få en maveinfektion.
  • Hav et hjemmeapotek tilgængeligt til førstehjælp. Herunder har vi listet de ting, der er gode at have, hvis uheldet er ude: 
    • Kompresser
    • Gazebind
    • Kirurgtape
    • Renseservietter til rensning af sår
    • Sterile sårpuder
    • Tæppe til at bære hunden ved tilskadekomst med mistanke om brud samt til varme, hvis der er tale om nedkølning
    • Pincet
    • Saks
    • Flåttang
    • Kloklipper, hvis hunden får en flækket klo
    • Digitalt Termometer + vaseline
    • Engangshandsker
    • Mild klorhexidin opløsning til rensning af sår
    • Sterilt saltvand til skyldning af sår og øjne
    • Klip-Stop eller andet produkt med ferriklorid til blødningstop ved kloklip
    • Nummer til dyrlæge og evt. vagtdyrlæge