Nedenfor kan du få et indblik i baggrunden for den præmiestigning, vi har været nødsaget til at indføre på din forsikring. Det er ikke sikkert du har hovedforfald på din forsikring endnu. Hovedforfald er den ene gang om året, hvor din forsikring fornyes hos os. Det er der, du kan lave ændringer i din dækning, og hvor du får en ny forsikringssum, du kan gøre brug af i det nye år.
Øget sygdomsforekomst
Alle heste kan blive syge eller komme til skade. Det er også derfor, det er relevant med sygeforsikringer til heste. Som forsikringsselskab overvåger vi løbende alle hestes sundhedssituation, da det har en direkte indflydelse på vores prisfastsættelse af forsikringerne. Regnestykket er simpelt - jo flere penge vi udbetaler, jo flere penge skal vi modtage via præmier for at regnestykket kan gå i nul.
Unikke skadestatistikker
Vores skadestatistikker er helt unikke og giver os mulighed for at analysere skader og sygdomsfrekvens ned til et detaljeniveau, der giver meget værdifuld viden. Vi kan blandt andet se, hvilke hesteracer, der er mere udsat for at få mavesår, halthed, rygsmerter, seneskader - og sågar hvilke sener, der oftest er tale om. Det er denne viden, der gør det muligt for os at vurdere, om en hesterace bør justeres i præmie.
Præmiestigning i 2022
Da vi startede med at forsikre heste i Danmark i 2017 blev præmien for sygeforsikring af flere hesteracer, fastlagt på baggrund at en forventning til skadeudvikling baseret på Agrias erfaringer i Sverige og Norge. Vi har over de seneste år tæt fulgt og analyseret sammenhængen mellem præmieindtægter og skadeudgifter i den voksende portefølje af danske heste og må desværre konstatere, at skadeudviklingen og dermed skadeudbetalingerne langt overstiger vores præmieindtægter.
Præmieindtægter og skadesudbetalinger
Med en markant divergens mellem præmieindtæger og det vi udbetaler i erstatning er vi nødt til at reagere med en reel korrektion af prisniveauet for sygeforsikring for nogle racer. Vores analyse viser nemlig lidt overraskende, at disse hesteracer i Danmark i grove træk har samme skadebillede og risiko for sygdom og skader som alle andre heste. Du vil derfor ved fornyelsen af forsikringen i løbet af 2022 opleve en betydelig præmiestigning på sygeforsikringen, således at prisen afspejler den reelle risiko, der er for sygdom og skade for den pågældene race.
Geografien spiller en rolle
Vi monitorerer skadeprocenten i hele landet. Desværre ser vi en væsentlig højere skadeprocent i Københavns- og Nordsjællandsområdet. Derfor vil kunder med bopæl i disse områder få yderligere en præmiestigning, da dyrlægeomkostningerne er ekstraordinært forhøjet i disse områder.

Typiske diagnoser, der rammer de racer, der er omfattet af præmiestigningen:
- Kolik
- Halthed
- Traumatiske skader (hud)
- Feber
- Mavesår
Hvordan kan du selv påvirke prisen på din forsikring?
Du kan selv være med til at påvirke prisen på din forsikring ved at:
- vælge den selvrisiko, der passer dig bedst.
- få registreret alle rabatter, du er berettiget til.
- lave ændringer i din forsikringsdækning.
- sammenligne dyrlægeudgifter på behandlinger, der ikke er akutte.
Sammenlign dyrlægepriser
Du kan ringe til forskellige klinikker for at undersøge priserne på den behandling, din hest skal have foretaget, hvis der ikke er tale om akut sygdom eller skade. Høje dyrlægeomkostninger påvirker nemlig på sigt forsikringspræmierne.