Neutralisering af hunde har konsekvenser

Skal man neutralisere sin hund – eller lade være?

I mange år har neutralisation været en rutinemæssig løsning for både han- og hunhunde. Men i dag peger nyere forskning og faglige anbefalinger på, at beslutningen bør træffes mere individuelt og med fokus på både sundhed, adfærd og livskvalitet.

I dette oplæg sætter dyrlæge Mogens Brix fokus på de vigtigste overvejelser omkring neutralisation af hunde.

Du får blandt andet indsigt i:

  • Hvornår neutralisation kan være relevant af medicinske eller adfærdsmæssige årsager?
  • Hvilke fordele og ulemper der kan være ved neutralisation af både han- og hunhunde?
  • Hvorfor man i dag ikke længere anbefaler rutinemæssig neutralisation af raske hunde uden kliniske symptomer?
  • Hvilke mulige bivirkninger og langsigtede konsekvenser man bør kende til?
  • Alternativer – herunder kemisk kastration hos hanhunde.

Oplægget giver et fagligt overblik og hjælper hundeejere med at træffe en mere oplyst beslutning om deres hunds sundhed og trivsel.

Dato og tidspunkt for webinaret

Dato: 28. april 2026

Tidspunkt: kl. 19.00

Hvor: Foran din computer

Hvem er Mogens Brix? Jeg blev uddannet dyrlæge ved KVL i 2002. Efter overstået internship i Boston hos Angell Memorial Animal Hospital (WSPA) i Boston blev jeg ansat i Glamsbjerg Dyreklinik på Fyn. Glamsbjerg Dyreklinik voksede siden fra en til fem klinikker på Vestfyn og fik navnet DyrlægeRingen, hvor jeg var medejer i 19 år. I september 2021 solgte jeg klinikkerne og startede som Head Veterinarian i Agrias online veterinærrådgivningstjeneste. Jeg er fortsat også klinikaktiv en dag om ugen på Dyrehospitalet Heden i Herning, hvor jeg har mulighed for at fordybe mig i min store faginteresse for tandsygdomme.