Hamstere lider tilsyneladende ikke af særlig mange ’naturlige’ sygdomme. De er derimod modtagelige over for sygdomme, der kan overføres fra andre dyr eller mennesker. Teddyvarianten (særlig fremavlet hamstervariant med ’bamsepels’) lader til at være mere følsom både over for sygdomme og over for antibiotika end guldhamsteren.
Fordi hamsteren er så lille og et nataktivt dyr, er det svært at holde øje med den, og derfor overser man ofte de første sygdomstegn. Som hamsterejer bør man derfor altid være på vagt over for tegn på sygdom, og hurtigt søge hjælp, når de bliver opdaget.
En syg hamster bliver ofte irriteret og kan finde på at bide. Den vil som regel være modvillig mod at røre sig, og gå med stive bevægelser, hvis man tvinger den til at bevæge sig. Øjnene bliver matte, og vil ofte være rindende. En syg hamster vil for det meste holde op med at spise eller spise meget lidt. Pludselige maveproblemer som f.eks. diaré er det mest almindelige tegn på sygdom hos hamster, især hos en hamster, der lige er vænnet fra. Hvis maveproblemerne ikke straks bliver behandlet, kan diareen føre til livstruende dehydrering (udtørring) og død.
Den mest almindelige bakterieinfektion hos hamster kaldes våd hale eller wet tail. Man kender endnu ikke den præcise årsag til denne sygdom, men har mistanke om, at den skyldes bakterien Campylobacter fetus. Tilsvarende campylobacterinfektioner forårsager alvorlige mavesygdomme hos andre dyr, som for eksempel gris, hund, ilder, abe og også hos mennesker.
Selv om man mistænker denne bakterie for at være årsag til sygdommen, har man ikke kunnet dyrke bakterien. Det tyder på, at der er andre faktorer, som er medvirkende til, at sygdommen bryder ud. Det kan dreje sig om fejlagtig fodring, for brat foderskift, trængsel og anden stress.
“Sygdommen rammer som regel hamstere i den alder, hvor de vænnes fra”
Sygdommen rammer som regel hamstere i den alder, hvor de vænnes fra, altså når de er mellem 3 og 6 uger gamle. Alle hamstere kan dog få sygdommen uanset alder. Da det er i den alder, de fleste hamstere sælges, er det en af de mest almindelige sygdomme hos nyanskaffede dyr. Den langhårede teddy-hamster lader til at være særligt modtagelig over for sygdommen.
Hamsteren får vandig diaré, bliver klæbrig omkring bagdelen, opgiver pelspleje, står og skyder ryg, mister appetitten, bliver dehydreret, taber sig og bliver irritabel. I visse tilfælde ser man også blod fra endetarmen, og nogle gange tarmfremfald. Det er en meget alvorlig sygdom, der som regel ender med døden efter 1-7 dages sygdom.
I betragtning af det alvorlige sygdomsbillede, er det af afgørende betydning, at hver eneste hamster med disse symptomer bliver undersøgt af en dyrlæge så hurtigt som muligt. Antibiotika, væskebehandling og midler mod diaré er den eneste behandling, og i de mange tilfælde er selv denne behandling udsigtsløs.
En hamsters fortænder vokser hele livet. Fordi tænderne mødes og slider hinanden, bliver de normalt ikke forvoksede. Forkert bid, tidlige kæbeskader, bylder eller forkert fodring kan dog betyde, at en eller flere tænder bliver for lange. Fortænder, der ikke slides, kan føre til sår i ganen, og de kan oven i købet vokse ind i næsen.
Tidlige tegn på tandproblemer kan være savlen og nedsat appetit. Totalt manglende appetit og dårlig ånde ses senere i forløbet. Behandlingen består i, at tænderne klippes ned og slibes. Man må ofte sætte ind med antibiotika. For at forhindre tilbagefald bør tænderne efterfølgende klippes ned med jævne mellemrum.
En hamster bliver nemt kvæstet. Det er meget let at tabe en hamster, når man håndterer den. Hamstere, der får lov at gå frit omkring, kan nemt bliver trådt på eller sparket til. Der skal ikke meget til, før hamsteren brækker et ben eller får indre kvæstelser. En kvæstet hamster skal straks undersøges af en dyrlæge.
Benbrud er meget svært at helbrede, fordi det er utroligt svært, at anvende skinner på en hamster.
Urinsten ses temmelig tit hos hamstere. Det kan være svært for ejeren at være opmærksom på symptomerne, der for eksempel kan vise sig ved, at hamsteren tisser mere end sædvanligt, anstrenger sig mere, når den tisser, at der er blod i urinen, øget tørst, sløvhed og manglende appetit.
Behandling består i operation sammen med antibiotika.
Tumorer eller svulster er meget almindeligt. Hyppigere med alderen og i højere grad hos hunner end hos hanner. Størstedelen af tumorerne er godartede.
Tumorer i hormonproducerende organer er almindeligt, det forårsager hormonforstyrrelser og hårtab samt adfærdsændringer.
Hudtumorer kan fjernes kirurgisk. Interne tumorer er derimod meget svære at fjerne.
Det er desværre ikke ualmindeligt, at hamstere bliver glemt af deres ejer. Sløseri med at sørge for at hamsteren har mad og vand nok kan føre til livstruende dehydrering og sult. Mavesår og kannibalisme er også sandsynlige følger.
Vandflasker kan falde ned eller komme i kontakt med strøelsen og blive tømt for hurtigt.
Bylder opstår som regel efter bidsår fra andre hamstere. Sårene bliver inficeret og danner faste, smertefulde bylder under huden. Nogle gange ser man også bylder i den ene eller begge kindposer. De forårsages af sår i kindposens slimhinde og opstår, ved at skarpe foderpartikler skærer hul i slimhinden. Det kan være meget svært at bedømme, om en hævelse i kindposen skyldes en byld eller indsamlet mad.
Hvis der er tale om en byld, skal den åbnes og tømmes for betændelse. Som regel skal man også behandle med antibiotika. I nogle tilfælde er det nødvendigt at lokalisere den grundlæggende årsag.
Hårtab kan have mange forskellige årsager hos hamstere. Det kan både skyldes sygdom og helt andre grunde, som for eksempel at hamsteren konstant gnider sig imod foderbeholderen eller siderne af buret, eller at en burkammerat tygger i pelsen. Infektion med hårsækmider (Demodex) er en af de mest almindelige sygdomsårsager til hårtab og udslet hos hamstere.
“Hårsækmider er en af de mest almindelige parasitter hos hamstere”
Andre sygdomme kan være binyretumorer, hypothyroidisme (nedsat hormonproduktion i skjoldbruskkirtelen) og kronisk nyresvigt. Nogle af disse sygdomme kan helbredes, andre er umulige at behandle.
Hårsækmider er en af de mest almindelige parasitter hos hamstere. Miden lever i hårsækken og i visse hudkirtler, og det fører til tør, skællet hud samt hårtab, især på ryggen og bagdelen. Sygdommen er sjældent et problem i sig selv, men er ofte tegn på, at hamsteren lider af en kronisk sygdom, der nedsætter immunforsvaret.
Alle hamstere med hårsækmider, skal derfor undersøges grundigt for tegn på bagvedliggende sygdom. For at bekræfte forekomsten af mider, skal man tage et skrab fra huden og undersøge det i mikroskop. Man kan behandle mod miderne, men som sagt findes der ofte en anden årsag, der kan være en langt mere alvorlig sygdom, som kræver behandling.
Hamstere har en meget kort levetid sammenlignet med mange andre dyr. I gennemsnit lever de i 2-3 år. Man kan derfor se aldersrelaterede sygdomme allerede, når hamsteren er blevet et år. To af de mest almindelige problemer er amyloidose (ophobning af proteiner i de indre organer) og blodprop i hjertet. Ingen af disse sygdomme kan behandles.
Ved amyloidose ophobes et protein (amyloid), der dannes i kroppen, i forskellige indre organer, især lever og nyrer. Det betyder, at de ramte organer ikke kan fungere normalt (ensbetydende med lever- eller nyresvigt). Opsvulmet bug, urinvejsproblemer, dehydrering, dårlig appetit og strid pels kan være tegn på amyloidose. Der findes ingen behandling.
Blodpropper i hjertet forekommer ret tit hos ældre hamstere. Som regel er det venstre hjertehalvdel, der rammes. Den egentlige årsag til sygdommen kan være forstyrrelse i blodets evne til at koagulere, hjertesvigt, bakterieinfektioner og amyloidose.
Der findes mange andre aldersrelaterede sygdomme hos hamster. Lever- og nyresygdomme er almindelige, ligesom mavesår, tumorer og tandsygdomme.
Ved akut sygdom eller alvorlig skade skal du altid kontakte en dyrlæge med det samme.
