Skægagam (Pogona vitticeps) er i andre lande støt og roligt ved at indhente leguanen som det mest almindelige krybdyr i fangenskab. Til forskel fra leguanen bliver skægagamen som regel lettere tam, den er let at håndtere og har en passende størrelse for et selskabsdyr.
Når man køber en skægagam, er det desværre sjældent, at man som kommende ejer får tilstrækkelig information om fodring og pasning. Der kan gå mange måneder, nogle gange år, før de negative virkninger ved forkert pasning viser sig. Nedenstående information er kun en lille oversigt over skægagamer og deres behov. Man kan læse mere i The general care and maintenance of bearded dragons af Philippe de Vosjoli. Denne bog er desværre ikke oversat til dansk, men kan købes på internettet.
Skægagamen stammer oprindeligt fra Australien og Ny Guinea. Det er en dagaktiv øgle, der lever i tørre, klipperige ørkenagtige områder og i tørre steppelandskaber. De er skabt til at klatre meget både i buske og klipper. De tager solbad på klipper og grene i morgen- og eftermiddagstimerne, og ligesom mange andre ørkendyr tilbringer de den varmeste tid på døgnet i underjordiske huler.
Skægagam er omnivor (altædende). Jo ældre dyret er, jo større en del af kosten består af planteføde. For at fremme fordøjelsen og regulere kropstemperaturen tager skægagamer solbad og opsøger derfor steder med temperaturer omkring 35°. Dyrenes sociale rangorden kan ses af, hvor fremtrædende (= solrig) deres solbadeplads er.
En voksen skægagam kan blive 20-30 cm lang inklusive hale (nogle arter kan blive op til 50 cm). De bliver mellem 4 og 10 år gamle i fangenskab. Øglen har fået sit navn, fordi halsskindet på siden af hovedet er besat med skæl, der ender i sorte pigge. Når øglen føler sig truet, puster den sig op, så halsen spiles ud og piggene står ud i luften som et sort skæg. Hvis øglen føler sig meget truet, åbner den også munden for at se endnu mere farlig ud.
Skægagamer bliver kønsmodne, når de er 1-2 år. I brunstperioden bliver hannen som regel mørkere i farven end normalt. En drægtig hun kan lægge op til 16 æg. Æggene lægges i en fordybning i sandblandet jord.
Skægagamer er aktive øgler, der har brug for meget plads. De kan holde sammen i par eller i grupper på en han og to eller flere hunner. En enkelt øgle skal minimum have et terrarium på 200 cm gange 40 cm. For hver ekstra øgle bør man øge længden med 100 cm. Trængsel kan give stress og aggression, hvor de underlegne dyr ikke har noget sted at flygte hen. Stress af enhver slags er den mest almindelige årsag til appetitløshed og sygdom hos krybdyr.
Terrariet bør overdækkes med gitter eller trådnet, så øglen ikke kan stikke af. En sådan åben overdækning sikrer ventilation i terrariet.
Underlag i buret kan for eksempel bestå af avispapir, kraftige papirservietter, papirgranulat, reptilbark eller kunstigt græs (astroturf). Det mest naturlige underlag er selvfølgelig en eller anden form for sand, men det har vist sig, at det tit giver øglerne forstoppelse, fordi de af en eller anden grund spiser af sandet i fangenskab. Det vigtigste er, at underlaget er let at rengøre eller skifte ud. Lad være med at bruge kattesand eller træspåner. Disse materialer er skadelige for krybdyrs hud.
I naturen er skægagamer glade for at klatre, og de tilbringer meget tid i buske og lave træer. Derfor bør de have adgang til klatregrene og store sten/klipper. Man bør også lave gemmesteder, hvor øglen kan trække sig tilbage, når den gerne vil undgå opmærksomhed. Gemmestederne bør placeres både i den varme og den kølige ende af terrariet. Hvis du har flere øgler i samme terrarium, skal der være gemmesteder til dem alle sammen.
Sammen med fodring er hygiejne det vigtigste emne, krybdyrejere bør sætte sig ind i. Krybdyr i fangenskab risikerer at blive ramt af mange bakterie- og svampeinfektioner, fordi de dagligt er udsat for forurening fra afføring og fugtigt, snavset bundmateriale. I naturen har skægagamer store landområder at røre sig på, hvor afføring og madrester er spredt, sådan at dyrene så godt som aldrig kommer i kontakt med disse stoffer. For øgler i fangenskab forholder det sig ganske anderledes. Det er en stadig kamp for dyreejeren at sørge for at forhindre ophobning af bakterier på grund af den konstante tilførsel af afføring og madrester.
Buret skal hele tiden holdes rent og tørt. Alle genstande, der bliver snavset til af afføring eller urin, skal hurtigst muligt fjernes og vaskes eller skiftes ud. Buret skal indrettes, sådan at det er nemt at gøre rent. De fleste mennesker er dovne af natur, så jo nemmere det er at gøre rent i buret, jo oftere bliver det gjort. Derfor er det vigtigere, at buret er praktisk indrettet, end at det er smukt!
Afføring, urin og madrester skal fjernes hurtigst muligt. Terrariets underlag bør skiftes løbende, så det hele tiden er rent. Inventar, mad- og vandskåle skal tages ud og vaskes og desinficeres mindst en gang om måneden, og hele terrariet skal desinficeres mindst et par gange om året. Man kan anvende 0,2% klorhexidin til desinficering.
