En rask, velnæret selskabsfugl kræver ikke særlig megen kropspleje. Det er meget vigtigt, at den får mulighed for at bade, og hvis fuglen får en ensidig kost og ikke har adgang til siddepinde af forskellig tykkelse, kan den have brug for at få klippet kløer.
Lad være med at klappe fuglen, hvis du har spist fed mad som for eksempel chips eller hvis du har olie eller creme på fingrene. Rygere bør også undgå at røre ved fuglen, da nikotin kan overføres fra fingrene til fuglens hud.
Hvis fuglens fjerdragt bliver snavset, kan man vaske den forsigtigt med en mild børneshampoo, og skylle omhyggeligt efter med lunkent vand.
Vær opmærksom på, at det er vigtigt for en ung fugl at lære at flyve ordentligt. Gode flyvefærdigheder er vigtigt for opbygning af normale muskler og for at fuglen skal udvikle en ordentlig balance. Desværre er der mange unge fugle, der bliver vingeklippet. Det kan betyde, at fuglen får dårlig balance og falder med risiko for at komme til skade. I takt med disse fald bliver fuglen mere og mere usikker. Denne usikkerhed kan medføre adfærdsproblemer. Fuglen kan for eksempel begynde at bide eller plukke sig.
En fugl skifter fjerdragt (fælder) en eller to gange om året. Fuglen taber ikke alle sine fjer på én gang, men kun nogle få fjer ad gangen. Under fældningen har den brug for ekstra fedt, proteiner og vitaminer i kosten, sådan at de nye fjer hurtigt kan vokse ud.
Når den nye fjer vokser ud, kommer den først ud i et sugerørslignende hylster. Fuglen hakker i dette hylster, sådan at fjeren kan folde sig ud. Det er vigtigt, at man ikke fejlagtigt tror, at fuglen plukker sig eller, at den har lopper og klør sig.
Hvis din fugl er mærket med en ring om benet, skal du tjekke den ofte, sådan at den ikke strammer og hæmmer blodcirkulationen til foden. Selv om ringen normalt sidder godt, kan ansamlinger af skidt og pludselige hævelser efter slag betyde, at ringen kommer til at forårsage skader på benet.
En del fugleejere har et medfødt håndelag for at passe deres fugle. De har et positivt forhold til fugle og kan nyde alt det, en papegøjefugl kan bidrage med. Andre fugleejere er ikke lige så heldige. Måske har de ikke haft fugle tidligere, eller måske har de overtaget en fugl, fordi den tidligere ejer syntes, den var for besværlig at have.
Den uerfarne fugleejer kan let opleve problematiske situationer, der ikke er så lette at håndtere. I værste fald ender de med at have en bidende, hysterisk skrigende papegøje.
Det er derfor vigtigt, at uerfarne fugleejere sætter sig godt ind i papegøjers naturlige adfærd og levevilkår, og lærer lidt om, hvordan den naturlige adfærd kan forårsage problemer, når fuglene pludselig lever i fangenskab som vores selskabspapegøjer. Med lidt indsigt er det faktisk muligt at lære papegøjer en ny og mere hensigtsmæssig adfærd. Men det kræver viden og erfaring med fugle.
Ny adfærd kan for eksempel gå ud på at lære papegøjen tricks – som f.eks. at vinke, dreje rundt, løfte vingerne på kommando, eller man kan lære den nyttige ting – som for eksempel at bade eller overbruse sig selv og at lege med sit legetøj.
Gennem træning er det også muligt at fjerne eller mindske problemadfærd, som biden og skrigen. De bedste resultater får man, hvis man som dyreejer lærer noget om operant indlæring (der for eksempel er grundlaget for klikkertræning). Det er en træningsmetode, der bygger på positiv forstærkning, og som er blevet den mest populære måde at træne dyr på, uanset om det drejer sig om delfiner, skækhuggere, hunde eller papegøjer.
Med positiv forstærkning opbygger dyreejeren et tillidsforhold mellem sig selv og sit dyr, i dette tilfælde sin fugl. Fuglen vil glæde sig til at have kontakt med ejeren, og det at lære ny adfærd eller nye tricks bliver et positivt indslag i fuglens hverdag.
Adskillige undersøgelser af mange forskellige dyrearter viser, at træning med positiv forstærkning giver dyrene øget livskvalitet på mange områder. I forbindelse med papegøjer giver det fuglene mulighed for at udnytte en del af deres intelligens og store hjernekapacitet. Læs evt. mere i Tamme Papegøjer, Maria Metzger, Forlaget Atelier, 2001.
