En papegøje kræver stor bevægelsesfrihed og skal have afløb for sin lyst til at klatre og flyve. Det er derfor bedst at have en stor voliere til fuglen, eller at give den mulighed for at flyve frit i et værelse. De fleste fugle har dog også behov for tryghed, og de skal derfor have et bur, hvor de kan trække sig tilbage, når de vil have fred og ro.
Hvis fuglen skal tilbringe det meste af tiden i buret, skal buret naturligvis være så stort som muligt. Bredden bør være mindst dobbelt så stort som fuglens vingefang, så den kan strække vingerne helt ud. For fugle med lange haler skal buret være temmelig højt, så halefjerene ikke bliver beskadiget.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at et undulatbur til to undulater er mindst 60 x 30 x 55 cm. Til en nymfeparakit (også kaldet nymfekakadue) skal buret være mindst 100 x 70 x 140 cm. Et ’bur’ til en ara bør faktisk være som et normalt soveværelse!
Det er vigtigt at huske på, at en fugl faktisk er et vildt dyr, der er placeret i et fuldkommen unaturligt miljø. I naturen skal fuglen hele tiden være på vagt over for alle mulige farer. Og vores selskabsfugle kan blive utrolig skræmt af mange forskellige ting i omgivelserne. Derfor gælder det om at have dette med i overvejelserne, når man placerer og indretter deres bur.
Buret er fuglens hjem og trygge sted, og fuglen må ikke udsættes for skræmmende eller skadelige indtryk som f.eks.:
Det gælder også om at finde en god plads til buret, så fuglen kan deltage i familiens aktiviteter uden at blive stresset, uden at blive skræmt af dyr i hjemmet eller uden for vinduet, og uden at blive udsat for skarpt sollys.
Fugle er individer ligesom mennesker. Nogle fugle elsker at være der, hvor alting sker. I så fald kan buret sagtens være i køkkenet eller dagligstuen, men det kan være godt at have et særligt sovebur, der er placeret et sted, hvor fuglen kan få 10-12 timers uforstyrret søvn om natten.
Andre fugle er mere usikre og bliver lettere stressede af indtryk fra vinduet, fjernsynet eller gæster. Disse fugle trives sikkert bedre, hvis buret placeres i et soveværelse, og fuglen indimellem får mulighed for at være i et andet værelse i kortere tid, måske i et særligt bur eller et klatretræ.
For at fuglen selv skal kunne bestemme, hvor meget den gerne vil trække sig tilbage, bør også buret have en afdeling, hvor fuglen kan søge ly. Enten kan buret indrettes med afskærmende vægge i den ene ende, eller også kan buret stilles i et hjørne, hvor to af de frie sider dækkes af væggen. Hovedsagen er, at fuglen har en krog, hvor den kan skjule sig og føle sig tryg.
Lad være med at begå den fejl at sætte en redekasse ind i buret som skjulested. Medmindre du rent faktisk gerne vil prøve at få fugleunger. En redekasse i buret er en direkte opfordring til, at papegøjehunnen skal begynde at lægge æg, hvilket i mange tilfælde kan medføre sygdomsproblemer.
I buret bør der være siddepinde af forskellige materialer og med forskellig omkreds. Det er vigtigt for fuglens kløer og trædepuder, at diameteren varierer, ellers får de nemt tryksår på undersiden af fødderne, og fuglen kan ikke selv slide sine kløer ned. Pindene skal helst placeres både på tværs og på langs i buret. Pindene skal renses hver dag.
Sørg også for ikke at sætte pindene lige over mad- og vandskåle.
Den bedste løsning med hensyn til skåle er at anskhygaffe den type, hvor skålene rager ud gennem et hul i tremmerne, sådan at de faktisk sidder uden for buret. Fordelen ved denne konstruktion er, at fuglene ikke kan forurene skålene. Rigtige vandskåle er bedre end vandflasker, der har en tendens til at blive tilstoppet i flaskehalsen. Også mad- og vandeskåle skal vaskes hver dag.
Underlaget i bunden af buret kan bestå af avispapir eller kraftige papirservietter. Begge dele er nemt at udskifte hver dag. Tidligere anbefalede man altid at lægge sand i bunden af fuglebure, sådan at fuglen kunne pikke sandskorn i sig, som skulle hjælpe fordøjelsen. Men i dag ved vi, at papegøjefugle til forskel fra hønsefugle, ikke har brug for sand til fordøjelsen. Faktisk kan der være en risiko for, at de får ansamlinger af sand i mavesækken eller tarmene.
Legetøj i buret er et meget forsømt område. De fleste fugle får et bur med to helt ens siddepinde, en mad- og en vandskål, et spejl og en klokke. Og så forventer vi, at fuglen skal trives og underholde sig selv! Det er værd at huske på, at forskerne hævder, at papegøjefugle har en intelligens, der svarer til et 2-5-års barn. Hvor længe ville vi forvente, at et barn på 3 kunne underholde sig med et spejl og en klokke uden at få psykiske problemer!?
Alle papegøjefugle skal have et stort udvalg af legetøj. Legetøjet skal ikke alt sammen sættes ind i buret på én gang. I stedet sætter man et lille udvalg ind i buret og skifter det ud med en uges mellemrum. Hvis fuglen har en absolut yndlingsting, kan man lade den blive i buret det meste af tiden eller altid, men de øvrige legesager skal hele tiden skiftes ud. Mange legeting kan man selv lave af træ, pinde, kegler, lædersnore, oksehud (hundelegetøj), bomulds- eller hampereb, samt ikke mindst frugt og grøntsager. Trælegetøj til børn kan faktisk også bruges til fugle.
Ud over et velindrettet bur er det godt at have et klatretræ eller en ’legeplads’, hvor fuglen kan være, når den ikke er i sit bur. Her er det også vigtigt at sørge for varierede former for beskæftigelse!
Rengøring af bur og inventar er desværre et meget overset emne, når det drejer sig om pasning af vores stuefugle. Mange dyreejere nøjes med at gøre rent i buret en gang om ugen. I værste fald vasker de også kun mad- og vandskåle en gang om ugen.
I naturen kommer en fugl meget sjældent i kontakt med sin egen gødning. I et lille bur forholder det sig helt anderledes. I takt med, at madrester og fugleklatter ophobes i buret, stiger mængden af bakterier i fuglenes omgivelser. Når fugleklatterne tørrer ind bliver bakterierne spredt rundt i luften, og fuglen har let ved at indånde dem.
Fugle får også nemt en masse bakterier og mugsporer ind, fordi de sidder og borer hoved og næsebor ned i madskålen, der kan være fyldt med en blanding af gammel mad og tørret gødning.
Derfor skal man gøre rent i buret hver eneste dag. Fjern underlaget og læg noget rent ind. Vask mad- og vandskåle, siddepinde og andet inventar. En gang om ugen skal hele buret tørres af, sådan at gødnings- og madrester, fjer og andet snavs fjernes. En gang om måneden bør bur og alt inventar desinficeres med en klorinopløsning eller Rodalon. Skyl alting grundigt bagefter.
Det er værd at huske på, at størstedelen af alle infektionssygdomme, der rammer fugle, forårsages af bakterier i nærmiljøet!
En sund og rask papegøjefugl kan sagtens leve i vores normale indendørsklima, og kan også tåle at være i en udendørs voliere om sommeren. Det største problem med vores indeklima er den tørre luft. De fleste papegøjearter stammer fra tropiske eller subtropiske områder, og er skabt til en betydeligt højere luftfugtighed. Et tørt indeklima kan føre til luftvejssygdomme og problemer med fjerdragten.
Du bør også prøve at få din fugl til at bade eller blive bruset over, og det bør gøres dagligt. Nogle fugle bader selv i et fuglebad, en flad skål med vand. Andre fugle kan godt lide at gå med ejeren i brusebad. Fugle, der ikke er vant til at bade eller få brusebad lige fra begyndelsen, kan desværre være panisk angst for vand, og så gælder det om at vænne dem til at nyde det ganske langsomt og forsigtigt.
Du kan for eksempel bruge en blomstersprayflaske indstillet på den fineste forstøvning. Hold sprøjteflasken skjult for fuglen og sprøjt, sådan at vandet daler ned over fuglen. Efterhånden øger du ’regnens’ intensitet og begynder at vise fuglen sprøjteflasken. En anden måde at ’narre’ fuglen til at få bad på, er ved at hænge et godt vådt salathoved op i buret eller lægge det oven på buret. Når fuglen nipper af bladene får den samtidig et lille styrtebad.
Det er også vigtigt, at fuglen har adgang til UV-belysning, sådan som de ville have i naturen. Det kommer de nemt til at savne, hvis de altid er indendørs. UV-lys er først og fremmest vigtigt for dannelsen af D-vitamin i huden. Uden D-vitamin kan fuglen få kalkmangel.
Direkte sollys (der ikke går gennem en glasrude) er naturligvis den bedste og mest naturlige kilde til UV-lys. Nogle gange er det derfor godt, hvis fuglen har mulighed for at være udendørs så meget som muligt. Til fugle, der ikke har mulighed for at være ude i solen, kan man i stedet anskaffe et UV-lysstofrør, der sættes op over buret, men helst ikke højere end 45-60 cm over den siddepind, fuglen foretrækker.
Papegøjefugle stammer som regel fra meget solrige lande, hvor lysintensiteten er høj. Det er derfor vigtigt, at der er god belysning i fuglens vågne timer. Vores normale indendørsbelysning er temmelig dæmpet i forhold til, hvad fuglene er vant til, og måske skal du også sætte et par ekstra lamper op, for at øge lysintensiteten i nærheden af fugleburet. Samtidig er det vigtigt at sørge for, at fuglen også kan vælge at gå ind i ’skyggen’, hvis den vil.
Luftkvaliteten er også vigtig. Fugle har meget effektive åndedrætsorganer, og man må regne med, at alt det, der spredes i vores luft indendørs, kan havne i fuglens luftveje. Fugle er meget følsomme over for forskellige stoffer, der fordeles via spraydåser, for eksempel hårlak, parfume og rengøringsmidler. Stegeos fra mad, der brænder på, er en helt almindelig årsag til forgiftning af fugle, især hvis maden steges på tefalpander. Vær også opmærksom på, at cigaretrøg kan være meget skadelig for fugle!
