Sygdomme og skader

Tegn på sygdomme i kattens mund

Appetitløshed og besvær med at spise er tegn på sygdomme i mundhulen. Nogle gange ser man også ændringer i kattens temperament. Dyret klør sig om munden og har svært ved at gabe og synke. Dårlig ånde og hævelser kan også høre med til sygdomsbilledet. 

Hvis din kat klør sig rundt om munden, uden at der er symptomer på ydre sygdomme i hud, pels eller området omkring ørerne, er det som regel tegn på smerter i mundhulen.

Tygger og synker

Ved smerter og ubehag i munden kan katten også gnubbe kæberne mod gulvet eller møblerne. Nogle gange kan du se, at katten tygger uden grund og prøver at synke. Det kan også være et tegn på fremmedlegemer i luftrøret, men som regel skyldes det ubehag i mundhulen.

Savler meget

Nogle gange klaprer katten med tænderne, og det tyder på smerter fra tænder eller tandkød forårsaget af tandsygdomme eller skader grundet slag eller anden vold. Øget spytafsondring, eller hvis katten savler, kan også tyde på sygdomme i mundhulen.

Hold øje med blod i spyttet

Normalt er kattens spyt klart og næsten vandigt i konsistens. Blod i spyttet tyder på skader i mundslimhinden, men kan også forekomme ved tand- og kæbeskader, kraftig betændelse, knuder eller problemer med blodets evne til at koagulere.

Svært ved at gabe

Akutte problemer med at åbne munden kan skyldes skader, der påvirker kæbeledet eller frakturer i underkæben. Hvis katten ikke kan lukke munden, kan det skyldes en skade eller et fremmedlegeme, der har sat sig fast i munden. 

Digital dyrlægerådgivning Er du usikker på symptomerne hos din kat? Få gode råd og vejledning fra vores dygtige dyrlæger gennem Agrias app lige der, hvor du og din kat befinder jer. Servicen er åben for alle fra kl. 7-24:00, og hvis din kat er forsikret hos os, så er dyrlægerådgivningen tilmed gratis!