Hvordan stilles diagnosen?
Dyrlægen starter med at indsamle kattens sygehistorie og laver en grundig klinisk undersøgelse. Ofte tages blodprøver for at finde underliggende årsager til symptomerne.
Ofte bruges også ultralyd eller røntgen af bughulen for at opdage forandringer i mavesækken eller tegn på blødning.
I nogle tilfælde udføres gastroskopi eller operation, hvor et lille kamera føres ned i mavesækken, så dyrlægen kan se eventuelle sår og tage vævsprøver (biopsier). Afføringsprøver kan også analyseres for at kontrollere, om der er blod i afføringen.
Diagnostiske metoder:
- Blodprøver (anæmi, infektionstal, nyre-/leverværdier)
- Røntgen (luft i bugen ved perforation)
- Ultralyd (væskefyldt mavesæk, fortykket væg)
- Gastroskopi
- Afføringsprøve (hæmofecal-test)
Diagnosen kan være vanskelig at stille uden billeddiagnostik, og i nogle tilfælde anbefales henvisning til specialdyrlæge med gastroskopiudstyr.
Behandling af mavesår hos kat
Behandlingen tilpasses efter hvor alvorlig tilstanden er, og hvad der har forårsaget mavesåret. Almindelige tiltag er:
- Skånekost eller specialfoder – for at mindske irritation i mavesækken.
- Lægemidler – som beskytter slimhinden og reducerer produktionen af mavesyre.
- Lægemidler mod kvalme og smerte.
- Drop og understøttende behandling – ved dehydrering eller blodmangel.
- Behandling af underliggende sygdomme.
- Protonpumpehæmmere (f.eks. omeprazol)
- H2-blokkere (f.eks. ranitidin – bruges sjældnere)
- Slimhindebeskyttere (sucralfat)
- Aflivning kan i sjældne og alvorlige tilfælde overvejes, hvis tilstanden er uhelbredelig og forbundet med stærk lidelse.
Prognose ved mavesår hos kat
Prognosen varierer afhængigt af hvor hurtigt behandlingen sættes ind, og om den bagvedliggende årsag kan behandles. Hvis mavesåret opdages tidligt, og katten får den rette behandling, er chancerne gode for fuldstændig helbredelse.
Alvorlige eller komplicerede tilfælde, f.eks. med kraftig blødning eller hul på mavesækken, kan dog være livstruende og kræve langvarig behandling. Katte, som har haft mavesår, kan nogle gange have behov for specialfoder eller medicinering også efter, at såret er helet, for at mindske risikoen for tilbagefald.