Akut mavekatarr:
Akut mavekatarr opstår pludseligt og er ofte forbigående. Den kan skyldes, at katten har spist noget uegnet, fået en infektion eller reageret på et lægemiddel. Akutte gener går ofte over inden for nogle dage til en uge, hvis katten får korrekt behandling.
Kronisk mavekatarr:
Hvis betændelsen i mavesækken varer mere end tre uger, regnes tilstanden som kronisk. Kronisk mavekatarr kan være svær at behandle og kræver ofte en grundig udredning for at finde den underliggende årsag. Katte med kronisk mavekatarr kan have tilbagevendende eller langvarige symptomer.
Primær mavekatarr:
Ved primær mavekatarr sidder årsagen direkte i mavesækken, fx fordi katten har spist noget, der irriterer slimhinden, eller har fået en betændelse i mavesækken.
Sekundær mavekatarr:
Sekundær mavekatarr betyder, at betændelsen i mavesækken er en følge af en sygdom, behandling med visse lægemidler eller et problem i et andet organ, fx nyresvigt, leversygdom eller hormonelle forstyrrelser. Sekundær mavekatarr er ofte kronisk og kan være sværere at behandle, fordi man også må behandle den underliggende sygdom.
Årsager til mavekatarr hos kat
Primære (lokale) årsager:
- Diætfejl/indtag af uegnede stoffer (planter, affald, fremmedlegemer)
- Foderændring eller foderintolerance: pludselige foderændringer eller overfølsomhed over for visse stoffer i maden.
- Lægemiddelinduceret (fx NSAID og visse antibiotika)
- Inflammatorisk tarmsygdom (IBD): kronisk betændelse i mave-tarmkanalen.
- Infektioner (virus; bakterier inkl. Helicobacter spp. – klinisk betydning varierende; parasitter)
- Hårbolde, overspisning, hurtig foderskift
Sekundære (systemiske) årsager:
- Nyresygdom (CKD) – uræmisk gastritis
- Leversygdom
- Hyperthyreose
- Pancreatitis
- Neoplasi (fx lymfom)
- Stress/miljøændringer kan forværre GI-symptomer
Symptomer på mavekatarr hos kat
Symptomer afhænger af årsag og om tilstanden er akut eller kronisk. Almindelige tegn er:
- Opkast: (evt. galde, skum; lige efter mad/vand eller forsinket)
- Kvalmeadfærd: hypersalivation, læbeslikken, hyppig synkning
- Træthed og nedsat almen tilstand: katten kan være sløv, orke mindre end normalt eller virke mindre interesseret i omgivelserne. Den kan sove mere, lege mindre og trække sig tilbage.
- Anoreksi/hyporeksi (nedsat eller ophørt appetit)
- Abdominalt ubehag (katten trækker sig ved maveberøring og gemme sig)
- Vægttab ved kroniske forløb
- Melæna (sort, tjæreagtig afføring)