Kortison (glukokortikoid) er et kraftfuldt antiinflammatorisk lægemiddel, der ofte anvendes til katte med allergi, astma, autoimmune sygdomme eller kroniske tarmsygdomme (IBD). Det kræver omhyggelig dosering og opfølgning. Her får du eksempler på, hvornår kortison anvendes, hvordan det gives, mulige bivirkninger, og hvad du som katteejer skal være opmærksom på.
Kortison er et lægemiddel, der tilhører gruppen af kortikosteroider. Det er en syntetisk variant af kroppens eget hormon kortisol, som produceres i binyrerne og kaldes kroppens “stresshormon”. Kortisol hjælper kroppen med at håndtere stress, men har også vigtige funktioner for immunforsvaret og stofskiftet.
Kortisol er afgørende for, at kroppen kan håndtere inflammatoriske processer. Når kroppen ikke selv producerer tilstrækkeligt med kortisol, eller når der er behov for ekstra hjælp til at dæmpe inflammation, bliver kortison nødvendigt for at støtte disse funktioner.
Kortison virker ved at dæmpe kroppens immunforsvar og reducere produktionen af inflammatoriske stoffer (såkaldte cytokiner og prostaglandiner). Kortison mindsker hævelse, rødme, smerte og kløe ved at hæmme de celler og processer, der forårsager betændelse. Kortison påvirker også de hvide blodlegemer og reducerer deres aktivitet, hvilket er særligt vigtigt ved autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv. Effekten er bred og kraftfuld, og derfor bruges kortison ved mange forskellige sygdomme hos katte.
Ved sygdomme som IBD eller astma reducerer kortison inflammation i slimhinderne og forbedrer kattens livskvalitet. Effekten ses ofte hurtigt – men behandlingen skal overvåges nøje for bivirkninger.
Kortison anvendes ved mange forskellige sygdomme og tilstande hos katte, blandt andet:
Dosis og behandlingslængde varierer afhængigt af sygdommen og kattens behov. Katte tåler generelt kortison bedre end hunde og mennesker og kan nogle gange få højere doser eller langtidsbehandling uden alvorlige bivirkninger. Nogle katte kan have brug for kortison hele livet, ofte i en såkaldt vedligeholdelsesdosis.
Vigtigt:
Nogle katte har behov for kortison i længere tid, nogle gange hele livet. Her bruges ofte den lavest mulige dosis, helst hver anden dag (vedligeholdelsesdosis), for at mindske risikoen for bivirkninger. Regelmæssige kontroller hos dyrlægen er nødvendige, især for at overvåge leverværdier og blodsukker.
Kortison må aldrig stoppes brat, især ikke efter længere tids behandling. Nedtrapning bør typisk ske over uger, ikke dage – især efter mere end 2–3 ugers behandling.
Pludselig seponering kan føre til akut binyrebarkinsufficiens (Addison-lignende tilstand).
Den mest almindelige form er kortisontabletter, som gives i munden og ofte anvendes ved længere behandling. Injektioner er også almindelige. Følgende præparater bruges sjældnere til katte, men kan anvendes ved særlige behov eller lokale problemer:
|
Præparattype |
Anvendelse |
Bemærkninger |
|
Tabletter |
Langvarig, systemisk behandling |
Mest anvendte form |
|
Injektioner |
Akutte tilfælde eller langtidsvirkende depot |
Bør følges tæt |
|
Inhalator |
Astma og bronkitis |
Mindre systemisk effekt |
|
Øjen-/øredråber |
Lokal betændelse |
Undgå langvarig brug |
|
Salver/creme |
Sjældent brugt |
Katte slikker medicin af – krave anbefales |
Katte tåler kortison forholdsvis godt og får sjældent alvorlige bivirkninger, men risikoen er der altid – især ved høje doser og/eller længere tids behandling.
De fleste katte tåler kortison godt, men tæt opfølgning er vigtig – især ved længere behandling.
Nogle katte kan være følsomme over for kortison eller få bivirkninger, der gør det nødvendigt at ændre behandlingen. Tegn på, at katten er følsom over for kortison, er beskrevet under “Almindelige bivirkninger” ovenfor. Hvis du opdager sådanne tegn, eller hvis katten virker utilpas under behandlingen, er det vigtigt at kontakte dyrlægen. Dyrlægen kan vurdere, om dosis skal justeres, eller om en anden form for antiinflammatorisk behandling kan være mere passende.
Prognosen for katte, der behandles med kortison, afhænger af årsagen til behandlingen. Mange katte oplever hurtig lindring af symptomer og kan leve et godt liv selv med kroniske sygdomme. Ved langtidsbehandling er det vigtigt at holde dosis så lav som muligt og være opmærksom på eventuelle bivirkninger. De fleste katte tåler kortison godt, men risikoen for bivirkninger stiger ved høje doser og langvarig behandling. Med korrekt dosering og dyrlægetilsyn kan kortison være en sikker og effektiv behandling for mange katte.
Kortison er effektivt mod mange sygdomme hos katte og bruges til at dæmpe betændelse og behandle tilstande som IBD, allergier, astma, autoimmune sygdomme, hudproblemer og visse kræftsygdomme.
Almindelige bivirkninger er øget tørst, øget urinering, øget appetit, vægtøgning, træthed og nogle gange forhøjede levertal. Bivirkninger er sjældnere hos katte end hos hunde, men ses oftere hos katte i langtidsbehandling.
Nej, kortison er receptpligtigt og skal altid ordineres af en dyrlæge.
Ja, nogle katte har brug for langtidsbehandling, men da oftest i en lavere dosis.
Let træthed er en forholdsvis almindelig bivirkning. Kontakt dyrlægen, hvis katten bliver meget sløv eller får andre symptomer.
Ja, nogle katte kan få maveproblemer som mavekatar. Tal med dyrlægen, hvis din kat får gener af sin behandling.
Nej, nedtrapning skal altid ske efter dyrlægens anvisninger for at undgå komplikationer.
Ja, kortison er ofte effektivt til at lindre kløe og dæmpe betændelse ved hudproblemer. Behandlingen gives normalt som tabletter, da katte let slikker salver eller cremer af.
Ja, kortison er en almindelig behandling ved astma og gives da som tabletter eller inhalation.
Ja, afhængigt af sygdommen kan NSAID, immunmodulerende lægemidler eller specialfoder være alternativer. Tal altid med dyrlægen om dette.
