Da Suzanne kom hjem fra arbejde gik hun lige hen til sin kat Gizmo. Han havde skrantet et par dage, havde kastet væske blandet med hår op og set sløj ud. Da hun rakte hånden frem for at stryge hans bløde, sort-hvide pels, blev hun helt forskrækket.
Gizmo var ikke længere en blød, varm kat. Hans krop var helt kold, og da hun løftede ham op, var kroppen fuldkommen slap.
– Jeg kan slet ikke beskrive den følelse, jeg havde. Jeg gik i panik og begyndte at ruske ham og hive i ham, selv om jeg troede, at han var død, fortæller Suzanne Forsberg alvorligt.
Suzanne fik Gizmo, en blanding mellem norsk skovkat og perser, da han var elleve uger gammel. Hans store personlighed gav ham straks en stor plads i hendes hjerte.
– Alle synes jo, at netop deres kat er noget ganske særligt, og det synes jeg selvfølgelig også om Gizmo, siger hun og fortsætter: – Hver dag finder han på narrestreger. Som når han for eksempel gemmer sig og springer frem med poterne strittende i alle retninger, når jeg går forbi. Han elsker, når jeg slås med ham. Så bliver han vild og ’farlig’, men han river mig aldrig. Vi har det så sjovt sammen.
Nu lå han altså der på sofaen, livløs og kold, mens hans panikslagne ejer prøvede at fremkalde et livstegn fra ham. Om det var Suzannes ublide rusken, der gjorde det, er svært at sige, men pludselig viste han i hvert fald et svagt livstegn. Og så tog de i fuld fart til dyrehospitalet, mens Suzanne masserede ham og talte til ham.
Suzanne tror, at det var et nyt specialfoder, der var skyld i den traumatiske hændelse. Katte kaster tit hårbolde op. Dette foder skulle i stedet sørge for, at hårboldene kom ud den ’naturlige vej’. Det fungerede bare slet ikke efter hensigten, og i stedet fik Gizmo alvorlig forstoppelse af foderet.
På dyrehospitalet måtte Gizmo ligge med drop i ti dage. Dyrlægeregningen kom op på godt 8000 kr.
– Jeg husker, at jeg tænkte, at det var alle pengene værd, i forhold til hvor meget han betyder for mig, fortæller Suzanne, der måtte tage pengene af egen lomme, fordi hun ikke havde nogen forsikring.
Ironisk nok, for Suzanne havde netop på samme tidspunkt tænkt sig at få sin kat forsikret.
Hun havde ringet rundt til de forskellige selskaber og sammenlignet deres vilkår, men havde ikke taget sig sammen til at få tegnet forsikringen.
Det her skete for to år siden, da Gizmo var seks år. Da Gizmo var lille, afviste Suzanne tanken om at tegne forsikring for sin kat. Den var jo indekat, så hvad skulle der ske med den, tænkte hun? De oplagte farer i trafikken var jo ikke relevante, og hun tog regelmæssigt til dyrlægen for at få katten vaccineret.
Efter forstoppelsen tegnede Suzanne en forsikring af Gizmo. I den første tid var der et forbehold i bestemmelserne, det vil sige en undtagelse med hensyn til skader i fordøjelsen. Det skyldtes, at man ikke kan forsikre mod skader, der i forvejen eksisterer. Men efter et stykke tid fik Gizmo en sundhedserklæring fra en dyrlæge. Forbeholdet blev fjernet, og i dag gælder forsikringen fuldt og helt.
Det var ikke noget tilfælde, at Suzanne valgte Agria. Det var vigtigt for hende at vælge et kendt og etableret selskab.
– Jeg havde tidligere haft min indboforsikring i et mindre selskab, som pludselig forvandt ud i den blå luft. Det blev købt op af et andet selskab, og til sidst anede jeg ikke, hvordan min forsikring så ud, samtidig med at den hele tiden blev dyrere, forklarer Suzanne.
– For mig var det især vigtigt med Agrias store engagement, som man for eksempel kan se af deres hjemmeside, fortæller Suzanne. Hun abonnerer også på Agrias nyhedsbrev, hvor hun tit bliver inspireret og lærer noget nyt.
I dag er Gizmo helt sig selv igen. Han har overhovedet ingen mén af forstoppelsen, og hans gamle foder er tilbage i madskålen. Han hitter stadig på sjov og ballade sammen med Suzanne, og forhåbentlig varer det længe, før han og Suzanne får brug for forsikringen.
