Hyperthyroidisme er den mest almindelige hormonelle sygdom hos den midaldrende til ældre kat. Hyperthyroidisme, også kaldet forhøjet stofskifte eller giftstruma, skyldes forandringer i skjoldbruskkirtlen. Her kan du læse om, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvilke forskellige behandlingsmetoder der findes.
Skjoldbruskkirtlen styrer kroppens stofskifte og danner blandt andet hormonet thyroxin (T4). Skjoldbruskkirtlen er placeret på undersiden af halsen, lige under strubehovedet. Den er delt i to lapper, som ligger på hver side af luftrøret, midt på halsen. Hos en rask kat skal skjoldbruskkirtlen ikke kunne mærkes.
Hyperthyroidisme rammer ofte ældre katte, og symptomerne plejer at optræde fra cirka 8 års alderen, men også katte fra 4 år og opefter kan rammes. Hyperthyroidisme betyder forhøjede niveauer af stofskiftehormoner. Symptomer, som du som katteejer kan se, er:
Mange katte bliver mere aktive, men der findes også katte, som trækker sig tilbage, bliver inaktive, spiser mindre og bliver svage. Da katte med hyperthyroidisme som regel er ældre individer, skal man være opmærksom på, at der findes flere sygdomme med lignende symptomer.
Sygdommen hyperthyroidisme er kronisk og fremadskridende, dvs. symptomerne udvikles og forværres gradvist. Over tid omdannes det normale væv til en godartet tumor, et såkaldt adenom. Der forekommer også ondartede forandringer, men det er mindre almindeligt.
Der findes forskellige teorier om, hvad der kan forårsage sygdommen. Her er tre mulige risikofaktorer:
Dyrlægen stiller diagnosen hyperthyroidisme ved at tage en blodprøve for at måle mængden af skjoldbruskkirtelhormon, thyroxin (T4).
Da sygdommen påvirker andre organer, fx nyrer og hjerte, og da andre sygdomme kan forekomme samtidig, kontrolleres flere parametre. Det er almindeligt, at hyperthyroidisme fx forårsager forhøjede levertal. Hvis katten samtidig har nyreproblemer, kan nyretallene være falsk normale på grund af hyperthyroidismens effekter. Hjertet kan være påvirket og skal måske undersøges med ultralyd, og det er almindeligt at måle blodtrykket.
Katte med mistanke om hyperthyroidisme kan være meget følsomme over for stress i forbindelse med prøvetagning og undersøgelser. De bør derfor håndteres i et så roligt miljø som muligt, og nogle gange kan beroligende medicin være nødvendig.
En kat med mistanke om hyperthyroidisme bør også undersøges for andre sygdomsårsager til symptomerne.
Når diagnosen er stillet, afgøres i samråd med dyrlægen, hvilken behandlingsmetode der er bedst egnet til netop din kat. Der er fordele og ulemper ved de forskellige metoder. Din kats alder kan spille en rolle, ligesom andre sygdomme, størrelsen på kirtlen, omkostninger m.m.
Generelt er prognosen god. Målet med behandlingen er først og fremmest at få et normalt niveau af skjoldbruskkirtelhormoner og at katten bliver symptomfri. Nedenfor er de fire behandlingsmetoder, der er tilgængelige:
Behandling med medicin eller jodfrit foder lindrer symptomerne, men helbreder ikke sygdommen, som fortsætter med at udvikle sig, og skjoldbruskkirtlen kan vokse i størrelse. Behandling med jod-injektion eller kirurgi er derimod helbredende, men med risiko for hypothyreose, dvs. lav produktion af skjoldbruskkirtelhormon, som skal behandles med medicin.
En behandlingsmetode er at give medicin to gange dagligt; medicinen findes både som tabletter og i flydende form. Medicinen blokerer den overdrevne produktion af skjoldbruskkirtelhormoner. Medicinen gives dagligt til katten resten af dens liv. Under behandlingen foretages regelmæssige kontrolbesøg hos dyrlægen for at justere dosis og for at opdage eventuelle bivirkninger. Bivirkninger kan være opkast, diarré, nedsat appetit, kløe eller påvirkning af knoglemarven.
Jodfrit foder hjælper katten med at sænke skjoldbruskkirtelværdien, da jod ellers hjælper med dannelsen af skjoldbruskkirtelhormon. Det forudsætter, at katten kan lide foderet og ikke har behov for et særligt foder. Hvis katten behandles med denne metode, må den ikke spise noget andet, hverken godbidder eller anden type foder, resten af livet. Studier har dog vist, at behandlingen også kan fungere for udekatte. Regelmæssige kontrolbesøg hos dyrlægen foretages for at kontrollere effekten.
En injektion med radioaktivt jod er en anden behandlingsmetode. Behandlingen er i princippet helbredende. Katten får en injektion, svarende til en vaccination, med en lav dosis radioaktivt jod, som absorberes af skjoldbruskkirtlen og der ødelægger de syge celler. Katten skal blive nogle dage på klinikken efter behandlingen, og visse restriktioner gælder i hjemmet en kort tid derefter. Denne behandling findes på de større dyrehospitaler og anses for at være "gold standard".
Kirurgi af de overaktive lapper kan være helbredende. Kirurgi er ikke lige så almindeligt i dag på grund af de andre behandlingsmetoder. Ved kirurgi er der også en risiko for, at hyperthyroidismen kommer tilbage i det resterende væv, hvilket fører til nye symptomer, som så skal behandles med tilskud af skjoldbruskkirtelhormon. Kirurgi kræver også, at kattens almene tilstand kan klare en narkose, og der er en vis risiko for, at biskjoldbruskkirtlerne, som ligger meget tæt på, kan blive beskadiget.
