Epilepsi hos kat er en sjælden, men alvorlig neurologisk sygdom, som kan ramme katte i alle aldre. Som katteejer er det vigtigt at kunne genkende symptomerne og vide, hvornår det er tid til at søge hjælp. Her kan du læse mere om årsager, behandling og hvordan du bedst støtter din kat under et anfald.
Epilepsi betyder, at katten får kramper i hele eller dele af kroppen, forårsaget af forstyrrelser i hjernens elektriske aktivitet. Hos kat viser epilepsi sig ofte som fokale anfald, hvilket betyder, at kun en del af hjernen er involveret. Fokale anfald anses for at være mere almindelige hos katte end generaliserede anfald. Symptomerne ved et fokalt anfald kan være ret subtile, for eksempel trækninger i ansigtet, savlen, usædvanlig adfærd eller pludselige bevægelser. Katten kan være ved bevidsthed under et sådant anfald.
Generaliserede anfald betyder, at hele hjernen påvirkes samtidig. Ved et sådant anfald mister katten bevidstheden og får kraftige kramper i hele kroppen. Katten kan falde om, strække nakke og ben ud, ryste ukontrolleret i hoved og ben, savle eller tygge skum. Det er også almindeligt, at katten tisser eller nogle gange har afføring under anfaldet.
Efter et epileptisk anfald er mange katte desorienterede og forvirrede. Nogle katte kan blive sultne eller tørstige, mens andre bliver trætte og sover meget det næste døgn. Visse katte kan også trække sig tilbage eller blive urolige en tid efter anfaldet. Aggressivitet efter anfald er sjældent hos katte.
Epileptiske anfald hos kat kan se forskellige ud, men nogle almindelige tegn er:
Symptomerne kan være lokale eller omfatte hele kroppen, afhængigt af hvilken del af hjernen der påvirkes.
Bemærk: Book en tid til undersøgelse, også selvom anfaldet var kort og enkeltstående. Det er dog som regel ikke nødvendigt at tage akut til dyrlægen i disse tilfælde.
Status epilepticus: Et anfald, der varer længere end 5 minutter, eller gentagne anfald hvor katten ikke når at komme sig imellem. Dette er en akut tilstand og kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp.
Klyngeanfald: To eller flere anfald inden for et døgn. Dette er også et tegn på, at katten har brug for hurtig dyrlægevurdering.
Epilepsi hos kat kan opdeles i tre hovedgrupper afhængigt af den bagvedliggende årsag:
Ved primær epilepsi kan der ikke findes nogen bagvedliggende årsag trods udredning. Diagnosen stilles, når andre årsager er udelukket. Katten udviser normalt adfærd mellem anfaldene og opfattes som rask i øvrigt. Primær epilepsi er mest almindelig hos katte mellem et og syv år.
Strukturel epilepsi skyldes en sygdom eller skade i hjernen. Katte med strukturel epilepsi har ofte også andre sygdomssymptomer mellem anfaldene.
Reaktiv epilepsi skyldes forstyrrelser uden for hjernen, som midlertidigt påvirker hjernens funktion. En kat med reaktiv epilepsi viser ofte også tegn på sygdom mellem anfaldene.
Ved strukturel og reaktiv epilepsi er det vigtigt at udrede og om muligt behandle den underliggende årsag, da anfaldene ofte kan mindskes eller forsvinde, hvis grundproblemet løses.
Du bør altid kontakte dyrlæge, hvis din kat får et epileptisk anfald for første gang. Søg straks dyrlægehjælp, hvis et anfald varer længere end 3–5 minutter, hvis flere anfald kommer tæt efter hinanden, eller hvis katten ikke kommer sig mellem anfaldene.
Dyrlægen kan hjælpe med at finde årsagen til anfaldene og give råd om behandling og videre pleje.
For at kunne fastslå, at det drejer sig om epilepsi, skal dyrlægen ofte lave en grundig udredning og udelukke andre årsager til anfaldene. Det kan inkludere:
Behandlingen afhænger af, hvad der forårsager anfaldene. Hvis der findes en bagvedliggende sygdom, forsøger man først at behandle denne. Ved idiopatisk epilepsi, eller hvis anfaldene ikke kan kontrolleres på anden måde, kan katten have behov for medicin mod epilepsi. Enkeltstående anfald behøver som regel ikke behandling.
Målet med behandlingen er at mindske antallet af anfald og sværhedsgraden af anfaldene, men det er ikke altid muligt at gøre katten helt anfaldsfri. Det er vigtigt at give medicinen regelmæssigt og have tæt kontakt med dyrlægen for opfølgning.
Mange katte med epilepsi kan leve et godt liv med den rette behandling og tilpasning. Prognosen afhænger af årsagen til anfaldene og hvor godt de kan kontrolleres med medicin.
Epilepsi hos kat kan udløses af sygdomme i hjernen (for eksempel tumor, infektion eller skade), stofskifteforstyrrelser, forgiftninger eller nogle gange uden at nogen årsag kan findes (idiopatisk epilepsi).
De fleste katte med epilepsi kan leve et godt liv med den rette behandling og tilpasning. Hvis kattens livskvalitet påvirkes negativt på trods af behandling, er det vigtigt at rådføre sig med en dyrlæge om de bedst mulige tiltag for katten.
Stress kan nogle gange udløse anfald hos katte, der allerede har epilepsi, men stress er sjældent den eneste årsag. Det er for eksempel ikke ualmindeligt, at anfald opstår, når katten hviler.
Epilepsi er sjældent og rammer cirka 1-3 % af kattene.
Enkeltstående anfald er som regel ikke farlige, men langvarige eller hyppige anfald kan være livstruende og kræver akut dyrlægehjælp. En kat med epilepsi, som ikke bliver behandlet, kan også blive alvorligt syg.
Levetiden afhænger af årsagen til epilepsien og hvor godt anfaldene kan kontrolleres, men mange katte kan leve et langt og godt liv med den rette behandling.
Der kan være flere forskellige bagvedliggende årsager til, hvorfor epilepsi opstår hos katte. Det kan være forårsaget af sygdom eller skade i hjernen, men andre gange kan man ikke finde en årsag til det.
