
Allergi hos kat
Slikker din kat sig meget i pelsen, har irriteret hud eller er begyndt at tabe pels? Så kan din kat være allergisk. Læs med og bliv klogere på allergi hos katte, og hvilke forskellige behandlinger der findes.

Slikker din kat sig meget i pelsen, har irriteret hud eller er begyndt at tabe pels? Så kan din kat være allergisk. Læs med og bliv klogere på allergi hos katte, og hvilke forskellige behandlinger der findes.
Ved allergi overreagerer kroppens immunforsvar på stoffer i omgivelserne. Katte udvikler primært allergi over for luftbårne ting i dens omgivelser, foder og parasitter. Parasitter giver i sig selv kløe, men katten kan også udvikle en allergi mod dem. Kontaktallergi forekommer, men det er relativt sjældent.
Katte er gode til at skjule symptomer, så som ejer ser du måske ikke, at din kat slikker sig meget.
Diagnosen stilles ud fra kliniske symptomer og ved at udelukke parasitter, infektion og andre sygdomme. Derefter påbegyndes en allergiudredning, hvor det første skridt er at udelukke foderallergi. Foderallergi betyder, at katten er allergisk over for et protein i sit foder og/eller godbidder. Katten vil blive sat på en eliminationsdiæt. En eliminationsdiæt kan gives på to måder:
Diæten varer cirka otte uger, og i denne periode må katten kun spise sit specialfoder. Ingen godbidder eller anden mad må gives, da det kan gøre det sværere at vurdere, om foderet har effekt.
Hvis katten har en foderallergi, er håbet, at symptomerne vil aftage under diætperioden. For at sikre, at forbedringen ikke skyldes andre faktorer, laver man en provokation med det tidligere foder. Hvis foderet er årsagen til allergien, opstår der som regel en reaktion inden for 14 dage. Diagnosen foderallergi stilles gennem eliminationsdiæt og provokation.
Når dyrlægen har udelukket, at kattens symptomer skyldes foderallergi, er næste skridt at undersøge, om katten er allergisk over for et stof i omgivelserne.
Almindelige allergifremkaldende stoffer hos kat:
Dyrlægen foretager ofte en priktest eller tager en blodprøve.
Ved en priktest injiceres små mængder af forskellige allergifremkaldende stoffer i kattens hud. Katten får en dosis beroligende middel, så den ligger stille og roligt under testen. Pelsen barberes væk på siden af brystkassen, hvor priktesten udføres.
Efter 15 minutter kontrolleres testen. Hvis katten er allergisk over for stoffet, vil det injicerede område reagere med rødme og hævelse.
Ved en blodprøve analyseres kattens antistoffer mod de allergifremkaldende stoffer.
Dyrlægen tilpasser behandlingen efter kattens gener og ejerens muligheder. Ved foderallergi kan det være nok, at katten spiser sit specialfoder for at symptomerne forsvinder. Andre behandlingsmuligheder er medicin, der har en antiinflammatorisk og kløestillende effekt, såsom kortison, og lokal behandling kan også gives.
Ved luftbåren allergi afhænger det af, hvilket stof katten reagerer på. Hvis stoffet kan undgås i hjemmet, er det den bedste behandling. Ellers kan behandling med for eksempel allergimedicin eller injektioner være relevant. Injektionsbehandlingen kaldes hyposensibilisering og indebærer, at en lille mængde af det stof, katten er allergisk overfor, injiceres efter et bestemt tidsskema. Immunforsvaret kan gennem behandlingen blive mindre følsomt overfor stoffet, hvilket gør, at symptomerne mindskes.
Katte udvikler primært allergi overfor luftbårne ting i dens omgivelser, foder og parasitter. Parasitter giver i sig selv kløe, men katten kan også udvikle en allergi mod dem. Kontaktallergi forekommer, men det er relativt sjældent.
Almindelige symptomer på allergi hos kat inkluderer kløe og overdreven slikning, som kan føre til hårtab og hudbetændelser.
Præcis som mennesker kan katte have sæsonbetingede allergier, ofte på grund af pollen eller andre luftbårne ting i deres miljø.