Hvis du beslutter dig for at købe yderligere en kat, skal du altså være omhyggeligt i dit valg. En killing udgør ingen trussel mod den voksne kat og ses i mindre grad som en konkurrentDerfor kan det være nemmere at introducere enkilling end en anden voksen kat. Uanset hvad du vælger, er det ofte en god idé at vælge en kat med samme aktivitetsniveau som den ældre kat.
Sådan introducerer du kattene for hinanden
Selv en meget venlig kat kan reagere uforudsigeligt på et nyt dyr i familien. Vær derfor forsigtig med introduktionen. For at undgå uvenskab og slåskampe mellem kattene er det bedst gradvist at vænne dem til hinanden. Det kan du gøre ved indledningsvist at lade den nye kat flytte ind i et rum, hvor den anden kat sjældent er. Derefter kan du flytte legetøj og kurve frem og tilbage mellem kattene, så de lærer hinandens lugte at kende, inden de ser hinanden.
Du kan prøve at anvende feromonpræparater for at berolige kattene. Der findes både varianter på spray og adapter til stikkontakter. Når kattene endelig ser hinanden, kan det være en god idé at have dem på hver sin side af en gitterdør eller noget andet, der skiller dem ad.