
Derfor miaver katten
Det findes mange variationer af miaven, som både er afhængige af, hvad det er for en race, men også hvad hensigten er. Du kan læse mere om, hvorfor katte miaver her.

Det findes mange variationer af miaven, som både er afhængige af, hvad det er for en race, men også hvad hensigten er. Du kan læse mere om, hvorfor katte miaver her.
For det utrænede øre kan det måske lyde ens, når katte miaver, men hver enkelt kat har faktisk sit helt eget register, der også er bestemt af race. Nogle katteracer er f.eks. kendt for at være mere højlydte i deres kommunikation, mens der også er nogle, som nærmest hvisker – de åbner munden som for at miave, men de siger ikke rigtig noget.
Kattens forfader, den afrikanske vildkat, bruger ikke miaven som en del af dens kommunikation med andre voksne katte. Det at miave er en adfærd, vi ser hos den domesticerede kat, og er egentlig et levn fra killingetiden, hvor miaven kunne udløse mad og drikke eller lidt opmærksomhed. Det er derfor plausibelt, at det er derfor, den domesticerede kat fortsat bruger denne adfærd, da den kan få samme fordele ud af den.
Nogle katte ”snakker” altså mere end andre, og kattene er også hurtige til at finde ud af, at de måske får noget ud af at miave. Du kan derfor lige overveje, om du selv har været med til at lære din kat, at det er smart at miave. Der kan dog også være andre årsager.
Udover at nogle katte snakker med os, fordi de synes, det er hyggeligt eller vil opnå noget, kan der også være andre grunde til at en kat miaver meget:
Hvis du oplever, at din kat pludselig miaver meget eller generelt ændrer adfærd, så bør du kontakte dyrlægen, som kan hjælpe dig med at finde årsagen. Hvis det handler om et adfærdsmæssigt problem, så kan en katteadfærdsrådgiver være løsningen.