Kejsersnit redder liv

En kat kan af forskellige grunde have svage veer og derfor ikke være i stand til at føde sine unger uden hjælp. Men der kan også være andre årsager til, at hunkatten har brug for kejsersnit, for eksempel at bækkenet er for smalt, enten fordi hunkatten er for ung og derfor ikke færdigudviklet, eller fordi bækkenet er vokset forkert sammen efter et brud. Det forekommer også, at en ellers normal forløsning går i stå, fordi et dødt eller misdannet foster ligger i vejen for de øvrige, sunde fostre.

Når katten har brug for fødselshjælp, er det alvor

Katte har sjældent problemer med at føde naturligt, men når de først kommer til dyrlægen, er det som regel, fordi det er alvor. Desuden er det sammenlignet med store hunde og større dyr, meget sværere at korrigere fostre, der ligger forkert i fødselskanalen. Det spiller som regel ikke den store rolle for katte, om det er hovedet eller bagkroppen, der kommer først ud, men hvis fødselsvejen er trang, har hovedet en bedre udvidende virkning i uddrivningsstadiet.

Ultralyd og røntgen

Inden man tager beslutning om kejsersnit, laver man en grundig undersøgelse og røntgenfotografering af hunkatten. Dyrlægen kan dermed se, hvor mange unger der er, hvordan de ligger, om der kommer to unger samtidig og så videre. Man kan også lave en ultralydsundersøgelse for at sikre sig, at killingerne lever og har det godt.

Mildere narkosemidler

Hvis man vurderer, at kejsersnit er den bedste løsning, lægges katten i en mild narkose for at minimere påvirkningen af killingerne og for at sikre hurtig opvågning. Før i tiden kunne killingerne være meget påvirket af narkosen efter operationen og have svært ved at komme i gang. Med de moderne narkosemidler er ungerne som regel friske og vågne, når de er blevet tørret og masseret et øjeblik.

Ungerne fiskes ud

Man lægger snittet i bugen mellem de to rækker af dievorter. Dyrlægen blotlægger livmoderen, laver et lille hul og fisker ungerne ud en ad gangen. Når næseborene er renset for slim, så luftvejene er frie, og navlestrengen er klippet over, tørres og masseres ungerne, og så lægges de til moderens dievorter.

Lugten af mælk

Nogle gange skal mælkekirtlerne masseres lidt, så de begynder at lugte af mælk. Denne lugt hjælper killingerne til at finde frem til dievorterne selv, til trods for, at de endnu ikke kan se. Moren slikker dem omkring anus, for at sætte gang i urin og afføring. Når ungerne dier stimuleres sammentrækningen af livmoderen.
I undtagelsestilfælde vil kattemoren ikke kendes ved sine killinger efter kejsersnit. Men som regel ordner det sig, når hun kommer hjem i sit vante miljø. Problemet kan skyldes, at hun bliver stresset af de fremmede omgivelser.

Tegn på, at fødslen er ved at gå i gang:

• Mælkeproduktionen øges.
• Kropstemperaturen synker en grad (til 38,5° mod normalt 39,5°). Det er en god idé at tage kattens temperatur de sidste dage.
• Maven bliver blød og synker ned.
• Katten vasker sig tit bagi.
• Katten bliver urolig, og man kan se de første veer som lette sammentrækninger.
• En hunkat skal føde sine unger efter det 58. og inden det 71. døgn – for tidligt og for sent fødte killinger har meget svært ved at overleve.
• De fleste hunkatte føder selv, men vil gerne have, at ejeren er til stede og ’holder i pote’.
• Killinger kan fødes både med hovedet og halen først.

Under fødslen skal du kontakte dyrlægen, hvis:

• Hunkatten presser mere end to timer, uden at der kommer nogen killing.
• Presseveerne ikke kommer tilbage efter to timer, og hunkatten stadig har killinger i maven.
• Hunkatten er udmattet og stadig har killinger i maven. Ufødte killinger er den sikre død, hvis du ikke tager hunkatten til dyrlæge.
• En killing sidder fast i fødselskanalen, og du ikke selv kan trække den ud.

Efter fødslen bør du kontakte dyrlægen, hvis:

• Hunkatten bløder kraftigt.
• Hunkatten får ildelugtende udflåd.
• Hunkatten virker apatisk eller sløj.
• Hunkatten får feber.
• Hunkatten mister appetitten.
• Hunkatten ikke tager sig af killingerne – en førstegangsfødende kat, vil som regel gerne have, at man ’holder i pote’ det første døgn.